Slavetøs i bund og grund.

slavetøsen har tænkt over det store behov for at skrive hele tiden, og fortælle om sig selv og sit liv. Om det var selvoptagethed eller noget andet. Men så beslutter hun at lægge analysehjernen på hylden og bare skrive fordi hun har lyst. Læse og skrive optager hende meget for tiden, der er ikke noget at gøre…og der er ingen ens. hun har ingen veninde hun kan dele sine slavetøs-tanker med, så hun er nød til at skrive. Faktisk har hun altid kunnet lide at skrive sine tanker ned.

At træde ind i nuværende livsstil som Herren og slavetøsen har gjordt, var slet ikke svært for slavetøsen, men en befrielse når det skete. hun er født ind i rollen. Fra hun var helt ung, plukkede hun øjenbryn, lagde makeup, barberede sig (dog ikke på skødet, før nu), gik med høje hæle, smukt undertøj og alt det som det fetishe liv indebærer. hun blev dog især lettet, da hun invilligede i at fokusere på sin kvindelighed i sin rolle som slavetøs. Noget som ikke er rolle nu, men livsstil. Det var kærkomment og dejligt, ligesom at komme ud af et skjul. Fordi sådan var hun i virkeligheden.

Da hun var en lille pige, slugte hun kærlighedsromaner til sig på landsbybiblioteket uden at hverken hendes forældre eller venner vidste det. Der var en bestemt genre hun elskede. Herregårdsromaner med den dominerende Herre. I en skjult niche som ikke fik lov til at komme frem undtagen i skjulte dagdrømme, var en Hersker som rådede over hende ubetinget. En som elskede hende men brugte hende til sin egen fornøjelse. Men den unge pige slugte alt til sig, i mindste detalje.

Før hun begyndte at dyrke sex, som kom i en senere alder, kunne hun ligge i timevis på maven med hånden lige over skridtet og lade sig drømme og hun lavede egne romaner og historier i tankerne. Der var faste personer, fortsættelse o.s.videre. Men det holdt op selvfølgelig, da hun skulle være teenager og sammen med vennerne opleve det virkelige liv. Senere fungerede hun stik modsat sine barndoms/ungdoms dannelse. Skoleopgaverne begyndte langsomt at blive styret af retfærdighed og til sidst var den feministiske synsvinkel den rådende i alt hendes arbejde. hun specialiserede sig i det.

Men den maskuline/feminine opsplitning er en forankret del af slavetøsen. hun vil ikke ærge sig mere over at hun først har opdaget det nu og erkender det. hun siger at alt har sin tid, og hun faktisk ventede bag den store tunge egetræsdør på at bliver opdaget af sin Herre. Næsten et halvt liv. Den Herre som hun elsker af alt sit hjerte. Og som vil tage sig af hende, opdrage hende til at være Hans perfekte slavetøs, som Han kalder det. Han ejer hende og har magt over hendes liv. Bogstavelig talt. Nogen gange har slavetøsen skreget af sin Herre om at Han stiller for store krav til hende om ændring. At det billede Han har er om en anden kvinde, ikke hende. En ønskekvinde fra filmene. Men hun ved nu at sådan er det ikke. Han tilpasser sit billede og ønske altid mere og mere til hende, efterhånden som Han lærer hende mere at kende.

Men sådan en baggrund giver uendlige mange muligheder og oplevelser. Alle de døre der åbnes, især hvis der er fantasi og mod til stede. Det er sådanne tanker der er så godt at have med sig ind i et nyt år. Solen skinner, hustagene, og vinduerne fortæller slavetøsen om hemmeligheder, som er så spændende. Snart sætter hun sig ind i sin bil og tager på arbejde, men denne juleferie vil hun bruge til at lære af. Lære om sig selv, og lære  hvordan hun kan overgive sig yderligere og blive en bedre slavetøs for sin Herre.

Så da slavetøsen og Herren var ved starte op deres forhold, var det kærkomment for hende at få lov til at være kvinden, som var submissiv og underdanig. Fordi det var den hun var. Senere kom der et punkt i kontrakten om at “slavetøsen skal med hele sit væsen og bevægelser udvise feminitet”. Dette indebærer f.eks at tage små skridt, langsomme og blide bevægelser og alt det der hører sig til at være feminin. Når slavetøsen har tilegnet sig denne egenskab, naturligt, som en del af hende, forsvinder det måske fra kontrakten og noget andet kommer ind i stedet. Slavetøs-kontrakten er altid under revision og har været ændret en gang. Det er slavetøsens opgave at gøre det i diaglog med sin Herre. Men i den første udgave, stod der at hun skulle være glatbarberet, have røde negle og høje sko. Når dette blev som en selvfølge, forsvandt det fra kontrakten og feminitet kom ind i stedet.

Herren skrev til hende i starten at Han syntes at kjolepiger var mere sexede. Så blev det til det. slavetøsen går kun med kjole eller nederdel i sin Herres nærvær. hun går nogle gange i bukser når Han ikke er til stede. Men det er meget sjældent hun køber bukser. Faktisk er hun næsten holdt op med at købe tøj uden at hendes Herre har givet grønt lys for det. Næsten siger hun, fordi nu har hun købt bukser på udsalg, som tilhørende en dragt. Sorte vide, som stewardesserne går i. Der er ombytningsret, fordi hun skal vise dem for sin Herre før hun beslutter sig for dem. Sådan har det altid været. I starten dog, måtte hun lige som prøve sig frem, indtil hun spurgte Ham direkte.

I en periode i starten gik hun ind i en lingeriperiode, hvor hun købte hele tiden lækkert undertøj. hun nød at stå i prøverummet duftende af sit køn. En special dejlig duft, hvor hendes bryster svulmede af lyst og hele hendes krop strålede af sex og lyst. Alle kunne se det og mærke. hun måtte ofte slå blikket ned da hun mødte andre mænds øjne. hun kunne ikke holde til det, det føltes som bedrageri. Som at være sin Herre utro. Selvom det kun var et blik. Intet andet. Mærkeligt. hun har disse følelser og tanker nogen gange endnu. Ligesom nu, når hun gennemgår orgasmetræningen. Så føler hun sig som en sexmaskine. hun har svært nede i fitnescenteret at holde blikkene fra sig. Nogen gange har hun med vilje haft en stor t-shirt i stedet for sine stramme små toppe, bare for at få fred. Ikke fordi hun er ekstremt smuk, der er mange andre unge på stedet som er meget smukkere. Men der er noget ved blikkene der gør hende forlegen og lidt blufærdig.

Nåh men da slavetøsen endelig fik ud af sin Herre hvad Han tændte på, så blev meget af det indkøbte lingeri smidt ud. Det med blonderne og selvfølgelig blev det for stort da hun tabte sig. hendes bryster forsvandt jo. hun var bekymret for det, men Herren sagde at så længe hun har brystvorter så er det ok. Noget Han kan hænge klemmerne i. Selvfølgelig er hendes bryster ikke forsvundet, de har den samme form og de samme mørke brystvorter. Og slavetøsen ved at hendes Herre elsker hendes bryster, selvom Han aldrig har sagt det. hun mærker det når Han rører dem og ser på dem.

Han sagde forleden da hun tog en af sine push-up på, at Han syntes hun skulle lade være med at bruge bh. hun spurgte ind, omkring hendes alder og arbejde. Ja hun skulle lade være med at bruge bh. Sådan bliver det så. Men langsomt. Det var faktisk først da hun var langt i fyrrerne at hun begyndte at bruge bh. Den gamle hippie havde små faste bryster og kunne ikke lide en klemmende bh. Men så var en af hendes kusiner som sagde, at det var faktisk ulækkert når man var så gammel. Hmm….hvornår bliver man gammel? Når man er tør og indskrumpet, eller gammel i tankerne? Slavetøsen er ung i sit sind, den unge pige der ventede bag den tunge dør. Og hun har en pigekrop.

Nåh men slavetøsen har ikke noget valg end at gøre hvad hendes Herre siger. hun vil dog gøre det varsomt og trappe sig langsomt ud af sine bh´er. Især dem med puderne og push up forsvinde nok hurtigt. Hi hi. Herren lægger mærke til alt. Hvis hun sløser, så kommer der faktisk et ubehageligt skuffende blik fra Ham. Som gør ondt på slavetøsen. Som her for nogle dage siden, da hun mødte Ham inde i byen. hun havde gjordt sig rigtig umage med sit udseende, men desværre nåede hun ikke at lakere sine negle. hun havde gjordt dem parate, men det gik så stærkt at skulle nå ind i byen på en halvtime, at hun nåede det ikke. hun kunne ikke skjule det for Ham, og tænkte at hun kunne godt have kommet 5-10 min. senere. Faktisk skulle hun vente lidt på Ham på stationen. Det kan hun lære af. Prioritere sine opgaver og systematisere dem. Som Herren har sagt til hende meget ofte. Men hun er jo stadigvæk bare en forfejlen lille slavetøs, selvom hun vil gerne lade som hun er en slavinde.

I denne forbindelse har hun ofte tænkt at hun vil blive som slavetøs, ikke blive en slavinde. Fordi så kommer der helt garanteret lyst til en ny slavetøse fra Ham. En Han kan lege med. Derfor vil hun bare blive en slavetøs, der begår fejl nogen gange og bliver straffet for det. Der skal mange mange år på bagen til at det bliver så frit, at hun kan acceptere at Herren fornøjer sig med en anden. hun ville være i konstant angst for at Han blev forelsket i den anden og ville have hende for sig selv og droppe så slavetøsen til sidst. Men på den anden side så ved hara, at hendes opdragelse består i noget meget andet end sex. hun lærer at behage Ham i residencen, pusle om Ham. Lave god mad, stryge Hans skjorter og betjene Ham. Men hun ved godt at Han ville kunne betale sig fra det med en hushjælp. En asiatisk hushjælp der ville blive glad at få ekstra penge samt få opmærksomhed fra en mand. Måske en der er enlig mor, og har brug for det. Lige som de Thailandske som mange mænd har (købt?). Se nu begynder tankerne at hvirvle i det uendelige…og det skal de ikke. Fordi selv om Herren ville finde sig sådan en underdanig hushjælp, så det ikke det samme som at have Hans slavetøs, med intellektet og alt det der hører til.

Men hun ved at hendes Herre tænker at når Han ikke er delefar mere, og børnene blevet store så ville Han have mulighed for at finde sig en ung, asiatisk eller noget. Det er en alt-tærende tanke. Fordi slavetøsen tænker også at når hun er blevet opdraget af Ham, hvem ville så have hende på et senere tidspunkt. Ak…disse negative tanker bliver smidt ud nu omgående…og i stedet tænker hun at hun vil være en erfaren smuk slavinde, som er meget eftertragtet. Det er ikke altid uskyldigheden som mænd vil have. Når hendes Herre er færdig med hende vil hun være meget forfinet og elegant i mindste detalje, fordi sådan er Han. Nåh men det er kun tanker det her. Man skal ikke fornægte sine tanker, selvom de nogle gange går over i det negative.

Sorg er den sværeste følelse slavetøsen kender. Sorg over at miste. hun har mistet mange i sit liv. Både ved døden og ved at de forsvandt ud af hendes liv. Også svigt, det har hun også oplevet. Det kommer man sig aldrig af. Men heldigvis har vi en intelligens og psyke som giver mulighed for at lære af erfaringen og gardere os således at vi holder os på livssporet og kører videre til gavn for andre og sig selv.

Skriv en kommentar

Filed under det mørke univers, slavetøsverden, træning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s