Selvterapi.

hun mærkede hvordan det smertede i lårmusklerne da hun trådte med fuld hastighed på cyklen. hun nød smerten og bed kæberne hårdt sammen. Blodet rasede i hendes krop og hjertet bankede på fuld tryk. Sveden sprang frem men hun vidste at hun ikke kunne holde længe til det fordi hun havde ikke noget at have det i. Den rasende fornemmelse bundede sig i had og foragt og sådan en dyb vrede, at det var ved at kvæle hende. hun sagtnede farten indtil hun kunne mærke hvordan pulsen blev langsommere.

Hvor kom alt det fra? Hvor var det på vej hen? Hvad skulle hun gøre ved det? Kunne hun bruge det til noget?

hun vidste at hun ikke kunne holde til så meget denne gang og lagde sig stille på måtten. hendes hjerte bankede stadigvæk. hun mærkede hvordan åndedrættet blev langsommere, men pulsen var stadig hurtig og hjertet bankede voldsomt.

Da mærkede hun hvordan pisken smældede på hendes ryg og fremkaldte en dyb smerte. Smerten kom lidt senere end piskesmældet. hun nåede knapt at sanse det. Pisken blev ved med at smælde på hendes ryg og bagdel, hårdt og brutalt. hun bed tænderne sammen igen som før, imens sveden dryppede af hende. Lad det komme. Lad den uendelige smerte komme. Den dejlige smerte der ville lindre den rasende ild inde i hende. Lad det blive ved. Lad tårerne komme. Smerte, smerte lad tårerne komme. Giv hende fri. Lad hende mærke at hun er noget. Lad hende mærke at hun er det værd.

Han lod pisken smælde på hende hårdt og regelmæssigt. hun bed stadigvæk sine kæber sammen, indtil hun mærkede at det begyndte at svie i de striber der var kommet. Bliv ved, bliv ved. Lad det komme, ikke stoppe. hun vidste at den vrede som var inde i hende ville æde hende op hvis hun ikke gav efter.

Da hun overgav sig mærkede hun overkroppen bugne så hendes skuldre faldt sammen. hun mistede åndedrættet i et stort sug, da gråden trådte frem fra det indre. Den sneg sig fra mellemgulvet helt op til hendes skuldre, og til munden der åbnedes uden at der kom en lyd ud af hende. hun kneb øjnene sammen da tårerne trillede og hun vidste hun aldrig ville være den samme igen. Kroppen gav efter og rystedes. hun mistede kontrollen og blev helt slap.

Han tog om hende og holdt hende tæt op ad sig…

Men…det var bare ønsketænkning…hun lå stadigvæk på måtten, men hendes vrede var forsvundet og hendes kæber var igen blevet normale. Hvad skulle hun dog gøre? Hvad var det her for noget? Hvorfor føltes det sådan? Hvorfor kunne hun ikke bare være lydig og god? Hvorfor kunne Han ikke elske hende? Men det gjorde Han jo. Men ikke på den måde hun ville. Men på den måde Han ville. Hvad skulle hun så gøre?

Han havde lukket forbindelsen, og var ikke til at få fat i. Han svarede hende ikke. Hvad skulle hun gøre? Hvordan var det sket, at hun var blevet sådan? hun havde overgivet sig og følte sig ubeskyttet. hun havde ikke noget værn? Hvad var det Han sagde engang? Ja, hun skulle forestille sig at hun spurgte Ham og Han svarede. Skulle hun prøve? Lige som da hun var et barn og bad til gud? Og blev bønhørt.

Imens hun lå der på måtten, mærkede hun hvordan hjertet bankede let, men med uregelmæssige slag. hun mærkede sine lårmuskler prikke lidt efter cyklingen, men var også bevidst over at kæben ikke længere var stiv og lukket fast. Prøv, prøv at snakke til Ham. Ja, det gør hun.

Min kære Herre, hun har det så skidt og ved ikke hvad hun skal gøre.

Jamen, min slavetøs, hvorfor har hun det så skidt?

Fordi, min Herre, hun tror at Han ikke kan lide hende mere.

Hvorfor tror hun det?

Fordi, Han ikke svarer på hendes beskeder og er så fjern.

Men hvorfor skulle Han så ikke kunne lide hende mere?

Fordi, hvis Han kunne lide hende og holdt af hende så ville Han bare svare og forklare, og det ville berolige hende.

Min slavetøs, Herren har haft så travlt at Han slet ikke har haft tid til at svare sin slavetøses beskeder. Desuden, er Han ikke forpligtiget til at svare hende medmindre Han har lyst og tid til. Hun må pænt vente. Ved hun ikke det?

Jo min Herre, hun ved det. Men det gør så ondt, fordi Han har været så åndsfraværende, og så tror hun at Han gør det hele bare af pligt og dårlig samvittighed. Og at Han ikke mener det med hjertet. Men gør det bare fordi hun har ydet noget for Ham.

Herren har tit sagt til sin slavetøs, at hun skal kende sin plads. Han kan bedst lide, at hun er underdanig og ydmyg og tilsidesætter sine behov og tænker kun på at tjene sin Herre. Gør hun det nu?

Nej ikke helt, min Herre. hun har behov for at vide at Han tænker på hende. hun har behov for at vide at Han elsker hende. hun har behov for at vide at Han ikke bruger hende bare for at kaste hende væk igen fra sig.

Men min slavetøs, ved hun ikke at hendes Herre elsker hende? Har Han ikke lige lavet et halsbånd til hende, som hun kan gå med til dagligt, fordi hun ønskede det? Har Han ikke fortalt hende at Han ville rydde hylden for Hende i sit skab, og give hende en kasse til, så hun havde plads til sine mange toppe og camisoles? Som hun så kan bruge, når hun er hos Ham?

Jo, min Herre, hun ved det godt og hun er meget taknemmelig. Men alligevel, så ville hun så gerne…

Ville hun så gerne? Hvem ejer hende? Og hvem bestemmer over hende og har den fuldkomne råderet over hende?

Min Herre, det er Herren som ejer hende, bestemmer over hende og råder over hende frit til sin egen fornøjelse og benyttelse.

Hvad er det så hun vil?

Aaa…hun vil opmærksomhed?

Men det kan hun ikke få nu. Herren er i gang med andre opgaver nu. Når hendes tid er inde, så får hun den opmærksomhed som det passer Herren at vise hende. Ikke før. Herren vil ikke have, at hun hele tiden plager Ham og kræver opmærksomhed. Han gav hende opmærksomhed i fire dage i weekenden og Han har brug for at restituere.

Ja, min Herre, hun ved det godt. hun ville bare så gerne at Han forklarede det til hende, så ville hun acceptere det, og lade være med at genere Ham mere.

Men hørte hun ikke hvad Han sagde, Han har ikke tid til at forklare sin slavetøs om sin færden hele tiden. Desuden bryder Han sig ikke om at skulle det. Det sætter en skævhed ind i deres magtstatus, og slavetøsen må vide at hun er en slavinde men ikke en almindelig kæreste eller vanilljekvinde, og derfor er der ikke de samme regler som i et almindeligt forhold. Ved hun ikke det?

Jo, min Herre, hun ved det godt. Men hun mister fokus, og begynder at ville eje sin Herre og gøre krav til Ham. hun skal stadigvæk gøre op med sig selv om hun vil underkaste sig totalt, sin Herres vilje, eller om hun dybest set bare vil være en almindelig kæreste.

slavetøsen må vide at hun konstant skal være på vagt over at beholde sin fokus, og vide hvor hendes plads er i forholdet og hvem det er der bestemmer og hvorfor hun er i forholdet. Det trætter Herren, at skulle huske sin slavetøs på det hele tiden. Herren ønsker at Hans liv er sådan nu, hvor slavetøsen er kun en lille del af det.

Min Herre, hun kan ikke undskylde sig, men hun ved at hvis hun havde sin familie i nærheden, eller kunne betro sig til nogle venner så ville hun måske ikke være så bekymret altid. hun har ofte lovet Ham at ville forbedre sig, og finde noget at beskæftige sig med da hun ikke er hos Ham i residencen. Nu når vinteren snart er ved at være slut, og der er kommet afklarethed om fremtiden mht beskæftigelse, så vil hun begynde at tage sig af det hun længe har tænkt hun ville.

Det er godt min slavetøs, hun må forsøge at skåne sin Herre for det som hun selv kan klare, men hun ved jo at Han står altid til rådighed for hende hvis det er alvorligt eller brænder rigtigt på. Men Herren kan ikke være tidsfordriv for slavetøsen eller imødekomme hendes rastløshed og kedsomhed.

Ja, min Herre, hun er klar over det. hun er også klar over at de er ved at gå ind i en ny periode af deres forhold. Og hun ved også at hun må slippe kontrollen, og stole på at Herren er ægte og tager sig af tingene. hun ved også, at hun er altid vant til at skulle vide selv på forhånd hvad hendes fremtid indebærer, men nu må hun give slip. Underkaste sig sin Herre i den tro at Han ved hvad, hvornår og i hvilken hastighed tingene skal være.

slavetøsen burde vide at når Herren har sagt at Han vil tage sig af hende så mener Han det. Han er også forpligtiget til kontrakten, selv om der ingen krav er på Ham. Men slavetøsen skal huske at hun skal overholde kontrakten, det er betingelserne for at Herren vil eje hende.

Ja min Herre, hun vil forbedre sig, og forsøge at beskæftige sig med andet end tænke på sin Herre. hun ved godt at Han vil gøre bud efter hende. hun ved også godt at Han bedst kan lide når hun er stille og tavs og lydig. hun ved også godt at Han slet ikke kan lide at hun er dominerende, vred og gør krav. Min Herre, slavetøsen takker sin Herre for at have givet hende lov til at tale med sig og fortælle Ham om sine bekymringer. hun vil nu falde til ro. Lave noget fornuftigt i en times tid, måske spise noget, fordi hun har glemt det, og så vil hun gå tidligt i seng for at være udhvilet i morgen. hun mærker hvordan hun igen er afslappet, og hun finder også sin glæde og optimisme igen. Tusind tak for det, min Herre.

Det var godt min dygtige slavetøs. Herren ønsker sin slavetøs en god nat og håber at hun vil drømme frækt. Han glæder sig til at se sin elskede slavetøs i morgen.

Tusind tak min Herre, hun ønsker Ham også fortsat en god aften og en god nat. Hvis hun er så heldig at se sin Herre i morgen vil hun ydmygt smile til Ham og takke Ham i sine tanker for at være som Han er. Hans hengivne slavetøs vil nu forsøge at være fornuftig, vende tilbage til sit andet selv, som den fornuftige kloge kvinde, og lade sin infantile slavetøs-tilværelse ligge men være parat indtil Herren gør bud efter hende igen. Godnat, godnat.

Det var godt min slavetøs. Herren glæder sig til at se sin udhvilede og smukke slavetøs i morgen.

Skriv en kommentar

Filed under slavetøsverden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s