Bumpet…

Et øjeblik. Søvndyssende øjeblik. hun forsvandt ind i en tåge. I farten. Mistede kontrollen over bilen. Faldt i søvn. Vågnede i et øjeblik da hun mærkede bumpet, smerten i nakken. Og forsvandt igen. Ind i ingenting. Væk for altid.

Lige inden. Flashback. Når Han fik det at vide. Når datteren fik det at vide. Det er ligegyldigt. Man ville komme over det.

Vågnen op i et stort telt. Flydende. Vand over alt. Stor madras, flyder med hende på. Hvor er hun? Hvor skal hun hen? Hvad sker der? Er hun ved at gå fra forstanden? delerium tremens? Eller er hjernen ved at slukke?

Bind mig op og giv mig 1000 piskeslag, så blodet drypper. Lad mig besvime. Tag mig så i dine arme og hold mig altid. Bind mig fast til dig. Så jeg bliver et vedhæng på dig. Uadskilleligt.

 

Skriv en kommentar

Filed under det mørke univers

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s