Erkendelsen.

Opholdet i Residenzen nærmer sig slutningen. Det har også varet i mere end uge. Det sidste skal ordnes i aften, og så skal der restitueres. På mange måder. På begge veje i begge retninger.

Pladsen ved hjertet er afklaret, så vidt det kan lade sig gøre. Billedet dannes og fuldgøres og efterhånden falder roen over igen. Tvivlen bliver manet i jorden og de voksnes snak og beslutninger får konsekvens.

Forventningerne skal revideres, og strammes an. Tankerne skal drejes ind på styrken og manipulationen af viljen, så udbyttet kan blive godt. På begge veje i begge retninger.

Fællesskabet blomstrer, og det tætte får en funktion og eget liv. Opgaverne bliver tydeligere, hvor de to hensigter vokser i en dog uden at ødelægge det særlige, det særegne.

Kapitlet åbnes. Til skue for begge. De dunkle drømme og fantasier sættes på køl, mens hjertet får næring til at blomstre og danne en ny og stærk stilk. Der vokser en ny stilk på blomsten, når der ikke glemmes at vande og give næring.

Det evige univers får sine modpolende sider. Det sorte og det lyse. Et viger for det andet. Det andet florerer, og slår rødder i jorden og i himmlen.

Dette uendelige smukke univers vil slå sine favne omkring menneskerne og lade kærligheden, livets drivkraft, være lyset henimod det fremtidige livs-billede. Det billede som lukkes og forankres i det stille håb og den stille ydmyghed, som danner grundlaget for dets eksistens.

Pagten er dannet.

 

2 kommentarer

Filed under kærlighed, lykke, overvejelser, tillid

2 responses to “Erkendelsen.

  1. Smukt skrevet. Virkelig smukt!❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s