Omtanker.

Igen blev reglerne brudt, både de skrevne og de uskrevne. Og irettesættelsen vil gøre ondt. Meget ondt. Al straf gør ondt. Er langt fra at være det samme som en belønning. Og hånden bag straffen er en anden.

Der skal også laves opgaver. Reglerne skal skrives op, repeteres for at de nemmere kan indoptages. Og leves.

Målet er stadigvæk der. At blive slavinde.

Men det lille knæk gør det længere væk. Målet. Og der er fokussvigt. Måske er målet ikke så langt væk alligevel. Men måske skal vejen klargøres af hende selv.

Og at der bliver sat gitter op på vejen, så der ikke altid snubles over alt muligt. Gøre det klarere for hende, så hun ved at de regler som er sat er for at beskytte hende. Som f.eks. når barnet får klart forbud og regler om at ikke tænde for komfuret eller lege med tændstikker. Regler der er sat kun for at gøre stien nemmere og klarere for hende. Så hun ikke snubler og falder af den, eller lister sig uforsigtigt ind på en anden sti. Som slet ikke fører hen til målet.

Muligheden nu er at få klargjordt selv tingene så reglerne bliver tydelige, og huskes. Sætte ind essentielle ting. Som et værn mod denne konstante snublen. Snublen på grund af hverdagens belastning og stress. Dybe fortvivlede følelser og misforståelser. Alt kan lade sig gøre. Al adfærd kan læres og ændres. Alt hvis ønsket og viljen er tilstede.

For der skal arbejdes med fundamentale ting, som er svære pga barndoms-svigt. Ting som er vigtige i et Herre/slavetøs forhold. Et D/s forhold. Disse ting skal arbejdes med i et andet forum. Et andet sted hos nogen der har viden indenfor feltet. En der kan vejlede.

Ikke irettesætte som Herren, men give hende redskaber for at udvikle sig og sit forhold. Komme ud af denne dødsensfarlige og energikrævende tinglen tanglen omkring det essentielle.

I dag for en time siden, var der et stort skridt hen ad vejen taget. En dialog, som viste denne vedvarende tryghed. Øjnene åbnes og når de er åbne er der håb og mulighed. Denne vaklen ad stien og snublen er så slidende. For så føles det som at starte forfra. Som at komme fra et hvilested på vejen, og ikke turde ud på den i angst for at snuble igen. Stenene er der. De er sat i en rigtig rækkefølge af de højere magter, langs stien. Man kan gå udenom, men stenene vil flytte sig og være der alligevel. Og der vil være snublen. Indtil at den, der går stien, har ikke bare iklædt sig støvler der duer, men også gjordt sine ben robuste nok til at træde over stenene.

Oops, hopsa daisy…op at stå igen…smile…og nyde…ikke glemme at nyde at gå stien. Nyde hvert skridt i visheden om at målet er der, og at en fast bestemt hånd leder. Snublen…hånden tager fat…hjælper op igen…bare have tillid til at hånden vil rette og hjælpe op på stien igen…bare have tillid i stedet for at tage ansvaret på sig selv. Vide at hånden vil det bedste. Vil aldrig gøre andet end det bedste…tage imod hånden indtil stien kan trædes hjælpeløst. Så er målet nået. Og der vil kun være belønning men ikke straf.

Stole på, have tro på, have tillid og respektere. Grænserne. Hans og hendes. Finde dem, se på dem og anerkende dem. Ikke træde over dem…vide at der må være mening med det her. Ikke lade andres ulykke påvirke og liste angsten ind i tanken om et gennemsnit eller en tendens, eller noget andet.

Skrive ned hver gang der snubles…registrere…så der kan holdes øje med…og gøres bevidst. Ligesom med alt muligt andet. Vænne sig til at bruge tankerne og ikke lade følelserne styre. Gardere stien, godt og grundigt med et holdbart gitter. Ikke de betonklodser man ser på motorvejene ved vejarbejde, men nogle behagelige og motiverende. Smukke men alligevel nogle som virker for at holde sig inde på stien.

…derudaf…ansøgninger…planer…rejseplaner…træning…træning…lår, muskler og sind…og adfærd. Det vigtigste adfærd.

Skriv en kommentar

Filed under træning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s