Inden længe vil…

Nu står det helt stille. Træet. Det store egetræ rager voldsomt op til tredje sal, men er helt stille i dag. Men omgivet af en hvid tyk tåge. Hvor der næsten intet kan ses.

Alt ændrer sig. Der skal holdes fast for ikke at miste taget. Det indre skal være konsistent. Vedvarende, stabilt. Beregneligt. For at bevare trygheden. Og sikkerheden. Overlevelsen.

Men nærheden mærkes.

Himlen kan ikke ses. Den lovende himmel, som fortalte alt. Den kan ikke ses nu. Så skal dagen nøje planlægges for at kunne sætte sine positive spor på sindet. Og omgivelserne. For at bestå.

Det gør heller ikke noget. Der er blevet sagt så meget. Så meget smukt. At det er nok til en hær af beundrere eller til en langvarig overlevelse. En psykisk næring.

Inden længe vil favnen modtage og give. I en inderlighed. Åben og parat med et blik så grådigt og fuldkomment. Med charme og længsel. Begær og liderlighed. En tryg station nærmer sig, og giver plads til nærvær og intimitet. Til svulmende dele og væsker. Og bånd der knytter og binder. Som de raslende kæder der omslutter livet hinsides det evige.

Skriv en kommentar

Filed under kærlighed, længsel, lyst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s