Mobning.

Hara afskyr mobning. Al slags mobning i alle afskygninger og variationer. Drillerier og udelukkelse. Sarkasme og bedrevidenhed. hun har selv specialiseret sig inden for skolevæsenet, og beskæftiget sig derfor med det i mange år.

Men mobning findes langt i fra bare blandt børn. Børnene genspejler bare de voksnes verden. På arbejdspladserne, offentligt og på medieren. Facebook, blogverdenen. Mobningen er nemlig så snedigt tilrettelagt af kvinder, som ønsker magt. Ønsker at blive set og være beundret. Derfor mobber de hinanden, med ord, nærvær, fravær og alt muligt. Nogle kan enda ikke tolerere at andre er smukkere, flottere end dem selv.

Som vi ved er mobningen bare kamoflage, et forsvar mod eget mangelfulde liv. Egen psyke og dårligdom. Så mobningen bliver altid gennemskuet, men for nogle desværre for sent. De har så mærket dens ondskabsfulde kløer gribe om deres selv. Deres selvværd, selvtillid, selvsikkerhed. Selvet som er så afhængigt af det sociale samvær og liv.

Dette er bare sådanne tanker for en ydmyg slavinde, der har god samvittighed. Og nu har hun skrevet nogle opskrifter i sin fine opskriftbog. Og spekulerer på nogle menuer i den kommende tid.

Og først nu er hun endelig klar over det langtidsstress hun har levet, længe. Og går også i synings-tanker. Vil lave sådan en gammeldags Sherlocks Holmes Housecoat for sin Herre. Her Master and Lord. Han har haft den på ønskeseddlen længe. Og de var begge helt enige om hvordan sådan en skulle se ud. Og hun havde været mange steder hen for at kigge efter og fandt ingen. Heller ikke i Bond Street i London. Men hun kan lave snittet selv. Og så vil hun lave nogle forklæder til sig selv. De som hun også har ledt efter verden rundt, og som ikke er mode mere. For kvinder bruger ikke sådan noget mere. De bruger kokke-jakker, eller lader madlavningen til deres mænd.

Men den gammeldags, submissive slavinde her, vil bruge de kommende år til at være sig selv. Og genvinde sig selv. Smide det gamle stress, og lade hendes grundlæggende behov og værdier styre hendes liv. hun har trods alt brugt en formue i mange mange år, fra hun var purung til at bevare sig selv. Med kostbare øjencreme og alt der tilhører en kvinde der ældes.

Nu vil hun ikke mobbes mere. hun vil være. Og nyde. Og hun er så glad over at have sin Herre, som har de grundlæggende samme værdier som hende. Som skrev til hende i går, at hun gav Ham overskud. Og hun elsker at behage Ham, og gøre noget for Ham. Se Hans glæde, tage sig af Ham og vide at Han sørger for alt det der er så besværligt for hende. Han læser alle hendes ansøgninger og tilføjer altid de rigtige ting rigtige steder. For Han kender hende efterhånden. hendes potentialer og kompetancer.

Og det er så dejligt hvor glæden over livet og tingene øges. Udvikles ikke bare i interesse over fælles sex, men alt muligt. Mad, historie, rejser, faglitteratur, skønlitteratur og alt muligt. Og cykling og fodbold og håndbold. Og nye ting og nye muligheder. Og livet og tilværelsen og meningen. Og godheden. Og det at elske og se bort fra sig selv.

Og lade være med at holde andre ude og mobbe (haaha b´et bliver til p nogle gange hahaaaa). Ikke dømme, men i stilhed være tilfreds med det man har.

2 kommentarer

Filed under filosofering

2 responses to “Mobning.

  1. Du mobber da også en smule når du skriver nedsættende om kvinder uden forklæde, der sikkert har mænd til at lave mad for sig?

    Måske man blot skulle nøjes med at skrive om det, som bringer en lykke helt personligt og lade andre om at definere hvad der funker for dem?

    Ps) der er mange gode kokke af hankøn og det er da helt okay eller hvad…?

  2. Du har fuldstændig ret Zehn, mht til mandekokke. Min afdøde far var den bedste kok i verden. Og jeg lærte squ at lave mad af Ham. Og min storebror er uddannet kok, og meget dygtig.

    For min skyld må kvinder gøre hvad de vil. Jeg snakker på intet tidspunkt om andre kvinder, og hvordan de skal leve deres liv. Jeg snakker kun omkring mig selv. Og glæder mig over at have fundet en mand, som jeg kalder min Herre og som jeg er submissiv slavinde for.

    I denne weekend har min dejlige Herre gjordt så meget her i slavinde-hulen, at mine hænder ville være ru og bløde hvis jeg skulle gøre det. Desuden interesserer det mig ikke. Men det gengæld har jeg lavet andre ting. Jeg har ingen fordomme over hvordan folk lever.

    Mobning er noget andet. Noget psykologisk spil, der er ment for at skade. Jeg kan enda betro dig kære Zehn, at jeg har studeret en del “feministisk litteratur” og er enig i meget af det. Jeg ønsker ikke en verden med kuelse. Men jeg ønsker en livsstil og en seksualitet hvor jeg får mulighed for at udleve min feminitet. Det er svært at forklare. Men jeg nyder, at gå med forklæde. Og skal nu til at sy sådan nogle gammeldags, med frynser, blonder og små lommer. Og jeg elsker at skulle til at stryge og stive alle mine duge og pudse mit sølvtøj og dække et vidunderligt frokostbord for min Herre, eller knæle for Hans fødder og se beundrende op på Ham.

    Selvfølgelig ville det måske være bedst at holde alt dette for sig selv, men jeg elsker at fortælle om det. Det gør livet en smule rarere for mig, og mere farverigt at høre og læse om forskellighederne.

    Hav det godt, med hilsen fra Hara.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s