Rørende følelsesladthed.

Det sker pludseligt. Som en sky der skjuler solen. Verdenen ramler. Gråheden mærkes. Ensomheden lægger sig som et tyndt lag over sindet. Og meningen tvivles. Eller så er det bare trætheden som blænder synet. Virkeligheden bliver uvirkelig. Eller bliver det uvirkelige virkeligt. Er der måske ikke nogen højere mening. Bare her og nu. En nydelse. Løftet bliver til sikkerhed.

Et dobbeltliv. Et dobbeltliv som skal leves og holdes ud. Og der bliver sat et spørgsmålstegn til om begge kan leves. Det ene liv og det andet liv. Så bliver der tre liv. Hans liv. Hendes liv. Og deres liv. Og der bliver sat et spørgsmålstegn til om disse liv kan forenes. Skal de forenes. Er de bedst adskilte. Tre liv. Uafhængige af hinanden. Hendes andet liv. Der hvor hun også er ejet. Og leves på afstand.

Det lille hoved vil ikke tænke på det nu og den lille krop vil ikke  blive anfægtet af det. For det uvirkelige strør sine tvivl over det virkelige. hun skal huske at spørge Ham om Han kan håndtere virkeligheden for hende. Så den ikke bliver påvirket af fantasien. Fantasien som bliver til virkelighed.

Som den almægtige tager afstand fra, så må hun tage afstand fra sig selv. Og lade fokussen dvæle igen der hvor den almægtige vil bestemme alt. For den ødelæggende kraft vælter alt. Imens den healende glemsel lokker og fortæller om løfter som om det evige. Søvnen kalder. Den trætte krop og det trætte sind lægges i dvale og venter på at blive kaldt tilbage til virkeligheden. Dertil hvor livet leves. For det andet liv, bliver som arbejdslejr. Alt er opgaver. Som skal gøre gavn for dem og Ham. At sidde tilbage i en energiforladt rønne, med længslen råbende og skrålende i det stille.

Ved daggry vil der være klarhed. Skyerne vil være væk. Velværen vil være som et triumph overfor verdenen, som råbte i afsky og fortabthed. Råbte på det konstante. På fastheden. Sikkerheden. Velværen vil fortælle gråheden, at silkesløret er det virkelige. Det virkelige som skal tages hensyn til og tilrettelægges efter. Det vokser og vokser. Og smerten genoptages og bliver uendelig. Den var på standby og skulle bare resettes.

Når energien vender tilbage, udhvilet og genladet, så vil alt være ok. Og nedtællingen vil starte. Og lykken vil genopstå i al sin naivitet og uskyldighed. Hyllet ind i kærlighed og viden om eksistensen. Kroppen vil forråde lysterne og lade væskerne fortælle den anden om det indre. Hvor det uendelige vil stramme om den anden, i sin lyst til at sluge og give i lange baner.

Skriv en kommentar

Filed under længsel, rastløshed, slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s