Svære perioder.

slavinden må virkelig indrømme at det er svært for hende at være uden sin Herre. I de perioder de ikke er sammen. Hvor Han er i Residenzen og hun er i slavinde-hulen. Og nu er Herren sløj, og hun kan ikke gøre noget. Kun at skåne Ham, og give Ham fred til at restituere. hun har svært ved at vænne sig til de dage de ikke kan være sammen. Men sidste gang kom Han dog på besøg hos hende i hulen og de mødtes på cafë. Og i weekenden var de sammen tre dage og fire nætter både her i hulen og hjemme i Residenzen. Og de fik lavet så meget, begge to. Begge steder.

Og nydt hinanden. Herren fik for første gang givet sin slavinde massage. Over hele kroppen. Det føltes dejligt at blive rørt ved over det hele. En ægte kærlighedserklæring. For at ende med rigtig massiv kusse-massage. Først havde Han bundet hende og givet hende mange slag med spanskrøret og noget instrument, som hun glemte at spørge om. Det var af vejen, da hendes blindfold var fjernet og hun kom til sig selv efter subspace. Men hun skulle mærkes. Det plejer Han at gøre, når Han ved at hun skal være sammen med en anden. En anden som er hende kær. Men ikke en seksuel partner.

På trods af den svære periode, så gør Herren hvad Han kan for at milde den for sin slavinde. For hun er inviteret for første gang hjem til Hans forældre i weekenden. Og hun glæder sig spændt. Og vil forberede sig. Være så Han kan være stolt af hende. Det vil Han være, og det ved hun at Han ved.

En barnlig pjanket og klynkende begivenhed, gjorde Ham irriteret og hende tøsefornærmet, men nok til at hun i mange dage tænkte. Og i dag tænkte hun for første gang, at hun var nødt til at gøre alt hvad hun kan til at beholde sin styrke, og øge sin styrke til at stå ved Hans ryg. For at kunne støtte Ham og gøre livet lettere og rarere for Ham. En mærkelig tanke. hun troede ikke at hun skulle tænke sådan som submissiv. At hun skulle have et ansvar. Men i dag føltes det anderledes, da hun vidste at Han var sløj. Så mærkede hun at hun kunne ikke tillade sig drømmerier og uvirkelige flugte hist og pist. Men at hun var nødt til at være på jorden, være stærk for Ham.

Men Hara ved at der er lyse perioder forude. Og at der er mening med at de ikke skal kunne være sammen hele tiden. Og at på et tidspunkt vil de kunne være mere sammen. De glæder sig begge til deres julerejse til deres yndlingsby om tre uger. Og Hara er klar over hvor heldig stillet hun er og taknemmelig. hun er så taknemmelig for at være ejet af sin Herre. Af Ham. Og ingen anden. At Han har ført hende ind i dette univers, som måske lyder mærkeligt for nogle, men som for hende er dejligt og meget givende. Og selv om det er svære perioder så er der ro over tingene, dyb tilfredshed og lykke og enorm tillid som vokser. Så længe hun er lydig og opfører som en slavinde vil hun altid være tryg og sikker.

Der har endnu ikke været tid til at kigge ordentligt på en ændring af blogsiden, for hun har haft meget travlt. I hulen. Men indtil da vil hun så bare skrive når hun har lyst, om det hun har lyst til at skrive om. Og ikke tænke mere over det. Vente med det æstetiske og ambitionerne. Hulen til gengæld bliver mere og mere organiseret og smuk i mindste detalje.

Skriv en kommentar

Filed under lykke, tilfredshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s