Glæden ved og i livet.

Nu har så blogsiden fået julekostume på. Selv om der ikke er så mange juleforberedelser i år. Men alligevel. Hara skal jo holde jul i udlandet med sin datter og Herren i Residenzen med sine børn. Men inden vil de holde deres helt egen jul, to sammen, i udlandet.

slavinden har bagt mange mange sorter af småkager i disse fine dåser, har taget juledækkeservietter frem, og købt servietter til dem. Gjort lidt hyggeligt. Og hun hygger om sin Herre i Residenzen i disse dage, med god mad og andet godt. Så når Herren har været til julefrokost med træningsgutterne, og sundet sig i morgen, vil hun hjælpe Ham med at tage op af julekassen og sætte lidt julepynt op.

Men det var ikke det hun ville skrive om. Trangen til at skrive vågnede da hun endnu engang læste om et forlist forhold her på bloggen. hun synes det er så trist, at det er næsten ikke til at bære. Her til efteråret har der været så mange forliste forhold, at det gør ondt inde i hjertet og Hara var lige ved at lukke sin egen blog ned, og holde op med at læse. Selvfølgelig er det livets gang for så mange mennesker, at finde ud af at de ikke vil sammen, og vil videre. Enten med andre gøremål, end dette sorte univers, eller de finder hurtigt en anden partner. Sådan er livet.

Men slavinden, som ikke har så forfærdelig mange forhold på bagen, oplever forholdet med sin Herre som det ultimative i sit liv. hun har skrevet det her på bloggen, om hvordan Han som den eneste ene er manden i hendes liv. Ham som hun gerne vil være gammel med. Ham som hun alligevel ikke kender helt.

Men hun har svært ved at slippe kontrollen. Kontrollen over alt. Kontrollen over at Han er som hun vil at Han er. Men når hun gør det, slipper kontrollen, så overtager Han. Og der er ventetid nogle gange. Og hun er ikke den tålmodigste. Det er Ham der bestemmer hvornår, og hvordan de skal have sex. I hvilken form og på hvilket tidspunkt. Sm eller vanilje. Det eneste hun kan gøre er at forføre Ham lidt. Og være parat og lydig. Være som Han vil at hun er.

Være der nogle gange som en skygge, Han ikke lægger mærke til. Nogle gange som en dukke, Han kan bruge når Han har lyst. Nogle gange som den stærke kvinde, der tager initiativ og gør tingene. Nogle gange som den stille, smukke, blide, knælende slavinde som bare er der for Ham. Når Han vil. Og har lyst til og tid til og overskud. For Han er verdens bedste mand. Han er meget god ved hende, og vil gøre alt, hvis Han bare lægger mærke til.

Det Han lærte hende i går, og som undrede hende i første omgang, var at når hun serverede kaffe eller andet for Ham, så skulle hun gøre det med begge hænder. Med åbne bydende hænder. Først studsede hun og tænkte, men så efter at have prøvet det igen og igen, syntes hun det var så charmerende og enormt underdanigt. At det tænder hende. For glæden ved livet som slavinde indebærer så meget andet end sex og kærlighed. Det indebærer en vis form for livsnydelse. Også en intellektuel tilfredsstillelse i form af fælles interesser og genåbninger af så meget. Der opstår nye ting hele tiden. Nye ting at glæde sig over. Nye ting der bliver interessante og dejlige.

Så slavinden ved mere og mere at for at beholde glæden ved livet skal hun være glad for det hun har og får. Glæde sig over den opmærksomhed hun får, og ikke forvente eller forlange mere.  Men til gengæld bliver det også en nydelse. Mulighederne er lige så mange som fantasierne. Og der er  stadigvæk kun løftet en lille flig af det der kan komme. hun vil stræbe sig efter at være den perfekte slavinde, selvom det tager lang tid. Lære positioner, attituder, væremåde og alt muligt. Som Herren ønsker, og som Han har skrevet i den protokol, som Han er i gang med at revidere.

Herren ønsker ikke at hun spørger hvorfor, men kun hvordan. Det vil slavinden lære en dag. Vise Ham den ultimative tillid at aldrig at tvivle. hun håber en dag, at hun ikke skal bruge sin vilje til at beholde fokussen som slavinde, når hun falder i vaniljetanker og vaniljeforventninger. Når hun glemmer at forholdet til hendes Herre er ikke bygget på ligestilling. De er ligeværd, men ikke ligestillet.

Altid skal hun tænke på at ikke belaste sin Herre. Kun øge Hans velvære og behage Ham. Og som det er i livet, så varierer tingene, og det må hun være opmærksom på. Hvordan Han har det til hver en tid. Hvordan livets opgaver tæver Ham, eller volder Ham besvær. Og forsøge altid, at være et lys for Ham, et behag og en glæde i livet for Ham.

Hver en scntimeter af Hans krop og sind, elsker hun af alt sit hjerte. Denne kærlighed kan meget, den kan bære på det tunge, trække det umulige, heale og den kan give liv og håb i en verden under forandring.

Skriv en kommentar

Filed under lydighed, lykke, slavinde-tanker, tilfredshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s