Hans ord.

Hans ord virker som kærtegn der luner langt inde i den ydmyge sjæl. Blide, nænsomme, milde og kærtegnende ord som læses igen og igen. Som virker som næring. Ord der har noget magiskt over sig, giver løfter og håb. Kærtegner blødt langt ind ind.

Ingen havde nogensinde fortalt hende, at være en slavinde for Ham ville indebære en afhængighed, som er værre end alt andet. Eller måske bare bedre end alt andet. Alt efter hvordan man ser på det. For den afhængighed  betyder at der hvert minut og sekund er Han i tankerne. Og behovet for kommunikation forøges. Han giver hende mening med livet. Forelskelsen lægger sig ikke. Hverdagen bliver ikke til den monotone gøren. Eller gentagelsen til kedsomheden. Det gør det ikke. Forelskelsen er altid ny og frisk og sårbar.

Men afhængigheden kan snøres. Den kan dulmes og glemmes i perioder, hvis opgaverne er nok og lykken får lov til at sætte sine arme om hele den arme slavinde-sjæl. Klagesangen og tristheden skal jages væk som de små djævle, der forsøger at plante sig sidelæns med englene.

Den dybe glæde forsøger at finde sig en grobund varigt, og gøre afhængigheden til noget godt og positivt. Det vil lykkes. For er spørgsmålet sat frem, vil der komme svar. Urimeligheden giver plads til rimelighed og større viden. Den viden som skal ersatte de flyvske følelser, som skal kontrolleres.

Det er nok det eneste Hara skal have kontrol over. Sine følelser. Lade dem ikke spille puds med hende, men bruge fornuften og sin viden til at dreje dem hen til det frodige land som ligner paradiset. Som var det troen på højere magter. En overgivelse, og at smide kontrollen over eget liv og tanker. Og lægge forventninger til side, og tage imod når det kommer. Og nyde det. Og lade tiden være postitiv, men ikke et begreb der ventes på. Tiden som alligevel ingen har styr på.

Så når der er kontrol på følelserne kan der gejles ved tankerne. De frække tanker, skriverier, nye ting, forførelsen, det visionelle som luner i mørket. Alt det dejlige, smukke og gode. Og så mærke ordene smyge ind som et fix, og give ro og tryghed. Kling…og lade så fokussen vende igen…på Hans behov. Ikke hendes.

Skriv en kommentar

Filed under afhængighed, længsel, lykke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s