Herren ved bedst.

Nu har jeg læst nogle indlæg fra start af, på en blogside som jeg har fulgt i over et år. Men jeg læste fra starten og ledte og ledte. Håbede at jeg ville finde svar, og mit lille submissive sind ville få hvile og holde den aggressive djævel væk fra min skulder. Følte tristhed, misundelse og lille smule sorg. Djævlen hoppede op på skulderen, sprang ned igen. Så forstod jeg.

For lige pludselig indså jeg, at indlæggene ændrede sig. Så genkendeligt. Og så ramte jeg et indlæg og en sætning der rørte ind i mit underkastede sind. Da gjorde jeg mig klar over, at selv om jeg hader at være adskilt fra min Herre, så er det netop adskillelsen der beriger forholdet.

Måske vil det ikke altid være sådan, men jeg må forstå den bagved liggende motor hos Ham, som driver videre. Der er kun et opkald imellem os, hvor jeg har Ham på skærmen og kun en halv time på motorvejen. Han er der altid klar for mig.

I øjeblikket føler jeg en kamp mellem det lille submissive sårbare jamrende og den selvstændige vrede. Men vælger at lade det sidste vige for det første. Er klar over et sted, at det er slavinde-fokussen som svigter, og vaniljen gnaver bare i den lille sarte.

Jeg vågnede hele tiden i nat. I min egen seng, på kanten. For at snuse til Ham hvor Han lå under min tykke dyne. Jeg tænkte konstant at jeg vilel fortælle Ham når Han vågnede, at jeg elskede Ham. Da Han vågnede fortalte Han at Han gled altid imod midten i min store et-menneskes seng. hi hi

Madrassen må vendes, inden Han kommer på mandag.:-)

Den dårlige samvittighed nager mig lidt, fordi jeg skulle bruge vores sidste time i dag til at brokke mig. Til at fortælle Ham min store sorg over at jeg ikke kunne være sammen med Ham altid. Men når jeg tænker tilbage, så var det min ensomme ulyksalige desperation. Dvs følelser uden fornuft.

Jeg ville med glæde modtage straf for at overrumple Ham med mit brok, i stedet for at bare være taknemmelig for den tid Han giver mig. Jeg ville med glæde tælle alle slagene, og sluge smerten i mig.

Det er mig der skal tilpasse mig Herren, men ikke omvendt, eller hvad? Eller lidt af hvert? Han har behov for at jeg tilpasser mig Hans behov. Det vil jeg gøre, for jeg vil bare være sammen med Ham, intet andet. I ro og hvile og tilfredshed.

Han fortalte mig dog nogle ting i dag, der forklarer så meget. Nu har Han fortalt mig det, og så vil jeg forstå.

Min Herre har fortalt mig tidligere at jeg er kvinden i Hans liv, og Han ønsker at være sammen med mig altid. Med min underdanige taknemmelighed, vil jeg så tænke inderligt på hvad Han har behov for nu, og hvorfor. Han har brug for at samle energi, få frirum, være med sig selv.

Nu ved jeg, at min opgave er at hjælpe Ham med at være sig selv. Og jeg elsker tanken, om at Han er med sig selv imens jeg er stille og tavs og venter. Og gør mig bedre imens jeg venter.

Skriv en kommentar

Filed under afhængighed, kærlighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s