Gaggen taget af.

Nu har jeg taget gaggen af mig selv. Men ikke for at jamre og klage mig. Men for at ville videre.

Det er en dejlig kold, lys og hvid vinterdag. Og ikke dårligt at få en sms-besked fra Herren lige efter at jeg vågnede, lydende på

“Min slavinde skal huske på…”

Har så siddet foran computeren og foretaget diverse kontorarbejde og korrespondance, med blikket ud mod det store træ som rager her op til 3. sal.

Nu vil jeg være beslutsom. Føler mig på en måde som en fodboldsspiller der vil frem i målet, bruger sine albuer til at fuffe sig frem og gøre det som kaldes “fremstød”. Kunne ikke finde passende billede eller er ikke sikkert at læseren forstår. Men sådan ser jeg det.

Skubber med begge albuer tilbage, med næsen fremad og uden vrede og aggression siger “jeg vil ikke det her mere, jeg vil videre”.

Samtidig venter jeg på min Herre, nærmere instrukser for “dress-code”  eller andet, inden Han kommer til mig i slavinde-hulen i aften. Madrassen er vendt, nyt sengelinned sat på, og jeg gør klart.

Jeg havde en fin samtale med min barndomsveninde i weekenden. Og hun sagde “altså, du ved inderst inde at tingene er som de altid har været, og du må mase dig på for at komme videre”. Hun kender min submission, min stærke vilje men ikke mit univers med min Herre. Men hun har ret.

Submissionen skal ikke længere nå til andet end min Herre, enten når jeg er sammen med Ham eller når jeg ikke er sammen med Ham. Men kun i forhold til Ham. Andet er at lade sig trampe på. Ikke fordi jeg ikke stadigvæk kan være en pleaser, men ikke på bekostning af mig selv længere, undtagen min Herre. Han får alt hvad jeg har som hidtil.

Min Herre bærer mig konstant i en guldstol. Han beskytter mig, trøster mig, elsker mig og tænker på mit vel. Men ikke på kommando fra mig. På sine præmisser. Når Han skal hvile og være med sig selv, er det også for at jeg, Hans slavinde, vil få gavn af det. For at samle op i energitanken.

Jeg må derimod, med min frodige fantasi og ok sociale kompetencer finde på en vej til at jeg kan samle i min energi-tank, så den ikke løber tør i den konstante stress situation at være uden job og mindre penge mellem hænderne.

Jeg må bruge dagslyset, planlægge og tænke strategi, og mase mig på. Som jeg gjorde før. Jeg kan tulle rundt i min lille bil stadigvæk og dermed gøre det lettere at komme omkring.

Men jeg må skubbe mig frem i den retning jeg anser nødvendig og tiltalende og tænke som Herren, at alt jeg gør alene vil give mig mere energi, gøre mig bedre, og dermed kan min Herre have gavn af det. For der skal passes på at ikke bruge energi på at holde andre fra, så de ikke kan trække en ned. Dvs der skal tænkes hvordan energiopladningen kan smitte på andre, især Herren så Hans depoter øges men mindskes ikke af mit jammer og krav.

Jeg elsker livet, som jeg elsker min Herre. Jeg elsker træerne, sneen, gaderne, husene og ikke mindst folkene omkring som pligtopfyldende bevæger sig frem og tilbage i livets puls. En kvinde i min alder, som mistede sin mor der var yngre end hun selv er i dag, må hver eneste dag takke for sit liv. Og gøre det bedste ud af det. Og aldrig tænke at hun er en fugl med brækkede vinger.

For det er hun ikke. For hun skal bare vide at der er perioder, hvor tingene er sat i bero.

4 kommentarer

Filed under filosofering, overvejelser, slavinde-tanker

4 responses to “Gaggen taget af.

  1. Uhh…tak søde Freja, har savnet dig lidt…men jeg holder øje med dig, og ser at du klarer dig fint, som forventet🙂

  2. Kære Hara, hvor er det godt at du kan skrive og derigennem udtrykke alle de tanker du tumler med. Jeg tror meget på, at hvis bare man har en måde at udtrykke sig på, så kan man med en del tålmodighed klare alt. Uroen i dit indre er jo tegn på at du er i færd med at finde det som er din balance. Det er kun dig der kan mærke hvor den er.

    Kh. Irene

  3. Kære Irene.
    Du har fuldstændig ret, og tusind tak for din kommentar. En lille submissiv som mig har behov for at blive bekræftet og vide at hun ikke behøver altid at være så stærk og perfekt. Nogle gange er det også bedre at skrive om mig selv som hun, for så kan der tages afstand.
    Min uro og mit behov for at udtrykke mig bliver legitimeret og accepteret, for i virkeligheden ønsker jeg ikke andet end ro og balance i mit liv. Som jeg virkelig nyder i samværet med min Herre. Jeg vil ikke sige at jeg svinger i humør, men jeg svinger i takt med min Herres nærvær, som jeg er så afhængig af. Og jeg skal ikke til at lære at være uafhængig af Ham, som jeg har gjort tidligere i mit liv overfor mænd. Det tog mig mange år tidligere at blive uafhængig. Det skal jeg ikke nu, men finde roen og balancen sammen med min Herre som jeg er afhængig af. Det vil Han også.
    Det er så rart at der er en anden der kan se det og sige det.’
    Så igen mange tak.
    Hilsen fra Hara.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s