Omklamrende tanker.

Som mine trofaste læsere ved, så er de stakkels slavindetanker altid i fuld sving, for at finde roen, sikkerheden og balancen. Ingen opgaver, beskæftigelse kan ændre dette. Desværre.

Disse tanker dukkede pludselig op:

Måske, måske føler Han at jeg er for omklamrende. Måske kan Han ikke takle en omklamrende slavinde.

For en slavinde er omklamrende, når hun lever i uvished. Men når visheden og sikkerheden omslutter hende igen, så klamrer hun ikke mere, men står støt og fast som en urørlig skygge bag sin Herre. Stille, tavs og lydig.

Nej Han kan da ikke mene at hun er omklamrende, det er hun slet ikke. Kommunikerer meget lidt.

En slavinde som har underkastet sig sin Herres vilje og overgivet sit liv i Hans hænder, er nødvendigvis hele tiden optaget af Ham og tænker på Ham. Især når Herren og slavinden ikke er sammen. Andre regler gælder når de er sammen.

Men når slavinden så ikke hører fra Ham, Han svarer ikke hendes spørgsmål eller sender hende beskeder, kan hun tænke på forskellig vis.

hun kan tænke, at Han vil vende tilbage til hende senere på dagen som Han plejer, med en oplysende besked. For Han betragter hende ikke som omklamrende. Han betragter hende bare som sin slavinde, som pligtopfyldende informerer sin Herre og søger råd hos Ham, som hun har fået besked på. Og som ytrer sig bare om sine bekymringer, selv om hun har svært ved at slappe af, som Han beder hende nogle gange.

Han ville ikke holde hende hen, for at pine hende eller fordi Han synes hun var omklamrende. For Han ved at hun venter bare på besked for at blive ført og vejledt ind i sin sikre slavindetilværelse, som er non-stop for hende.

Han vil heller ikke holde hende hen fordi Han synes hun trætter Ham. For hvis hun trættede Ham, så ville Han sige det eller i hvertfald gøre noget for at hun vænnede sig af den adfærd som trættede Ham.

Sådan tænker Hara i dag. Sådan tænker hun at tingene er.

Nogle tanker om, at Han ikke kommunikerer fordi Han vil ikke konfrontere hende med sandheden eller sig selv, bliver hurtigt skubbet væk som vrøvl. For hun ved lige akkurat hvordan dagen er i dag for Ham, og ønsker bare at hvert øjeblik nydes hos Ham og bruges på det, der er aktuelt, for Ham. Desuden ved hun, fordi hun tror på det, at Han har ingen skumle tanker eller intentioner med hende.

Han vil gerne være sammen med hende lige så meget der er muligt, for Han har selv sagt at Han vil være med hende altid, og husket hende på det for bare få dage siden.

Man kan ikke i det ene øjeblik ønske at være sammen med et menneske altid og så i det andet ikke ønske, at være med mennesket. Det er som, at ikke vide i hvilken fod man skal træde på. Eller at man siger “hold mig, slip mig” på samme tid. Det kan man ikke. Og det er ikke tilfældet for Herren. Det ved Hara. For Herren er så kontrollerende. Han ville aldrig være så usikker, eller udsætte hende for den usikkerhed. Herren er aldrig usikker. Han ved altid bedst.

Men ventetiden er lang, men den læres efterhånden. Selv synes hun at hun er blevet dygtigere at vente, holde sine beskeder tilbage og at acceptere tilstanden. For Hara har måttet oftere end en gang, gøre op med sig selv, at det var det hun ville. Men det er det, og hun har også indset at hun har ikke noget valg. hun er solgt. Og ejet.

Så hendes opgave fremover er at lære at acceptere, fortælle sin Herre pænt om det, så det hverken giver Ham dårlig samvittighed, irriterer Ham eller forvolder Ham belastning.

Hara har altid syntes, at hun skulle være den som aflastede sin Herre. Ikke omvendt. At hendes tilstedeværelse og samvær med Herren skulle øge Hans velvære, men ikke give Ham stress og hovedpine. hun ville ikke kunne overleve det eller tilgive sig selv hvis det sidste var tilfældet. Men heldigvis er hun også sikker på at Herren ville aldrig lade det gå så vidt, men som skrevet før, træde ind med foranstaltninger til begges gavn.

Men fantasierne kan få grobund i den isolerede tilstand. Hara kan ikke længere tage beslutninger alene. Men hun tænker at måske var det på tide, at slå teltpælene op og finde en anden måde at takle tilværelsen og søge udfordringer.

hun ved også at efterhånden som dagene bliver længere så vil endnu et  forår varme sjælen og give sindet muligheder.

 

Skriv en kommentar

Filed under afhængighed, filosofering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s