En ny vished.

Da jeg kigger her ud af vinduet på tredje sal, og ser træet svaje lidt kraftigt i blæsten, så tænker jeg på min nye vished. En vished der kom til mig i nat. Som vil ændre meget, tror jeg. Bloggen her, og den anden. Mine tanker og mine følelser. Jeg kan ikke sige hvordan den nye vished udarter mit forhold, eller mit liv, men den bekræfter mig og min intuition.

Om få timer skal jeg være klar og tage afsted til Residenzen for at tage imod min Herre, senere når Han kommer fra arbejde. Jeg vil pakke for ca en uge, og den første dag vil tilbringes sammen med Hans børn også. Jeg glæder mig som sædvanligt, glæder mig altid til at se min elskede Herre og være i Hans favn igen.

Barndomsvenindens ord dukker op “du ved inderst inde hvordan tingene er” og meget støvede psykologbøger huskes “games people play” eller Goffman med “the presentation af the self in everday life”. En af min yndlings som blev læst grundigt i sin tid. Og mange mange flere. Måske skal jeg tage en stak bøger med mig, til at skimme igennem i Residenzen, når jeg er alene.

Jeg ved ikke om det vil betyde så meget, min nye vished. Måske gør det ikke noget, at min naivitet formindskes lidt. Det gør det hele ikke værre, men formindsker bare usikkerheden. Tilfældighederne spiller ind, men på en varsom måde. Oplysningerne kommer en af gangen, så de kan bearbejdes og accepteres. Det er noget jeg dennegang må holde for mig selv.

Det smukke tomme træ, fortæller mig, at visheden kan bringe nye facader ind i livet. Smukke og berigende, ændre kursen henimod dybere glæde og nydelse. Det eneste jeg skal passe på i min nye erkendelse og vished, er at bevare mig selv. Ikke bare bevare mig selv intakt, men holde fast i hvem jeg er og hvad jeg står for og vil i livet. Og aldrig give slip på den kærlighed, som styrer mig henimod det uopnåelige, som kommer tættere og tættere.

Visheden fortæller mig også, at trods alt har jeg fået et par ben i vuggegave til at stå på.

Der findes nemlig to slags mennesker. Han er den ene af dem og jeg er den anden. Komplimenterende enheder med fælles facader. Derfor skal der passes på, for det guddommelige himmelrige er forude. Men dobbelt indgroet forsigtighed, skal nok vise vejen. For os begge.

Visheden bringer mig, personen, slavinden sikkerhed. Og ro. Gør mig stille og tavs, og underdanig. Ydmygheden kommer som en naturlig konsekvens af den kærlighed jeg bærer i mit hjerte. Al vished er til gavn for mig. På alle fronter.

Men jeg er stadigvæk en del fra at vide helt. Måske ved jeg aldrig helt.

Skriv en kommentar

Filed under kærlighed, lykke, overvejelser, tilfredshed, tillid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s