Balancen.

I mit stille sind, vender jeg ryggen mod verdenen. Og søger balancen i ly af mørket. Jeg ser ind og indrømmer. Og tænker, at betingelserne er anderledes. For Ham og hende. Som to modpoler.

Jeg stiller mig i et hjørne og lader fornuften knæle foran mig, og fortælle mig hviskende, at tingene er som de er. Med mening. Og at tilfældighederne vil altid være der.

Der er mange døre. Nogle åbne og andre lukkede. Jeg må gå ind ad en dør, og vide at andre døre lukkes. Sådan vil det altid være.

Men det rum jeg er i nu, er lukket og troen på det rigtige er driften.

Jeg må vide, at balancen i mig, er som en mønt med to sider. Modpoler. Og at jeg søger at dele, men ikke leve mit liv adskilt i min verden, og Han i sin verden. Hvor vi så mødes i den tredje verden. For jeg må se i øjnene, at min virkelighed består af drømme om at forenes i evigheden. At vi er som to sider af den samme mønt. Der ligger mit håb.

 

6 kommentarer

Filed under afhængighed, filosofering, overvejelser

6 responses to “Balancen.

  1. Maria

    Smukt beskrevet❤

    Knus, Maria (tidl. Freja)

    • Kære Maria

      Hvis du er den samme kattepote-Freja, så er jeg glad for at du er tilbage eller rettere stadigvæk er der. Jeg var lige ved at efterlyse dig her i blogverdenen.Fordi jeg har savnet dig, mærkelig nok. Bare kigge forbi på din smukke blog, med de enkle fine tekster.

      Jeg håber at du har det godt. Nu må jeg finde dig igen, og sætte dig på min blogliste.

      Ja gamle Hara pige bliver ved med at skrive, men ordene er nogle gange færre hi hi.

      Knus.

      • Maria

        Smukke Hara

        Tak❤
        Ja, det er mig, der var "Freja" fra Kattepoter. Jeg savner at skrive, men har ikke noget sted at skrive længere.
        Jeg vil gerne forklare dig, hvorfor jeg har lukket kattepoter.dk, hvis du sender mig en email🙂

        Knus og kram Maria

  2. M

    Du må også gerne skrive til mig og sige hvorfor du lige pludselig forsvinder og siger ikke noget. Troede først at du var død. Det var lidt underligt at gå rundt og tro det. Du sagde slet ikke noget og jeg var altid meget nice ved dig og ville gerne hjælpe dig med dine problemer.
    Håber du har det godt og forventer ikke at høre fra dig. Det er måske for svært at sige noget.

    • Kære Maria !

      Jeg er ked af at du troede at jeg var død. Hmm…Man ville nok have kunnet læse om det i en af medierne, at en midaldrende kvinde var fundet død under mystiske omstændigheder. Hmm…emne til en historie.

      Men jeg er i hvertfald ikke død. Jeg er meget i live og bliver sikkert 100 år gammel.🙂

      I denne her verden, som denne blog repræsenterer, er der “ups” and “downs”. Det var det i hvertfald for mig. Grunden til at jeg holder mig anonym her på bloggen er netop for at kunne være mig selv, uden andres bekymringer og mening.

      Den dag jeg forsvandt fra bloggen var jeg skide hamrende…og misbrugte bloggen til mig selv, ved at, efter min mening, at svine min Herre til. Ja Herre som jeg kalder min kæreste, selv om det bliver sjældnere.

      Min blog, som snart lukkes ned, bestod af en konstant søgen. I en berusende tilstand af forelskelse, hvor jeg måtte finde min vej og min identitet i mit nye liv. Den blev til en affaldskurv for alle de ting jeg ikke kunne finde ud af.

      Nu bor jeg sammen med min Herre, på lige basis. Vi leger stadigvæk lidt, men meget lidt. Vores verden har aldrig været omgivet af venner fra BDSm verdenen, hverken på chat eller fysisk. Det besluttede vi i starten at den aldrig ville.

      Til gengæld for at lege, lever vi. Vi lever meget intenst og elsker hinanden mere og mere.

      Min Herre er en mild, sart mand som får lov til at udtrykke sine passive aggressive sider ved at dominere mig og i gang i mellem smække. Alt i seksualitetens tegn. Fordi jeg elsker Ham. Alene af den grund. Jeg ville ikke lade andre.

      Jeg elsker at skrive og ytre mig. Både privat, personligt og fagligt. Det vil jeg blive ved med, og i endnu højere grad end før.

      Men som det sker her i denne ubeskrivelige verden, som er både spændende og sårbar, så ændrer folk retning. De lukker deres blog, som du ved, og går ned ad en anden sti eller ind ad en anden dør. Foretager sig noget andet, og måske åbner en ny blog.

      Jeg takker dig for at du har villet læse mig, støtte mig og villet være der for mig privat. Det skal du tage med dig i baggagen, det at være et godvilligt og sødt menneske. Det er dit aktiv. Du skal ikke bekymre dig for mig, hvis du nogensinde har. Jeg er og bliver en survivor.

      Samtidig er jeg særlig sammensat person, som søger udfordringer, grænser og ikke mindst udvikling.

      Jeg håber alt det bedste for dig. Jeg håber at du har kunnet få brug for din uddannelse og er godt i gang i livet, tilfreds og lykkelig. Selvfølgelig har jeg ikke lukket ned endnu, men måske er mig at finde et andet sted, og måske finder jeg dig et andet sted, på et andet tidspunkt.

      Mange hilsner fra Hara.

      • M

        Du må også gerne skrive til mig og sige hvorfor du lige pludselig forsvinder og siger ikke noget. Troede først at du var død. Det var lidt underligt at gå rundt og tro det. Du sagde slet ikke noget og jeg var altid meget nice ved dig og ville gerne hjælpe dig med dine problemer.
        Håber du har det godt og forventer ikke at høre fra dig. Det er måske for svært at sige noget.

        Dette her var til Maria. Vi havde snakket sammen og så lige pludselig forsvinder hun og siger ikke noget.
        Så ville bare høre lidt fra hende men tror at hun er ligeglad og ikke vil sige til mig hvorfor hun stopper at snakke med mig og alt det pis.
        Og du må undskylde jeg skriver her. Jeg ved bare ikke hvordan jeg kan få fat i hende.
        Vil også sige at jeg er ikke sur på hende og ønsker hende ikke noget slemt. Men synes at hun kunne godt sige til mig hvorfor hun stopper med at skrive til mig fordi jeg var altid sød ved hende.

        Undskyld at jeg skriver her. Jeg skal lade være med at skrive mere.
        Kærlig hilsen,

        M.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s