Roen falder over alt.

Efterhånden som roen falder over mig og min slavindetilværelse, så opdager jeg nogle ting ved mig selv og min Herre.

Jeg blandt andet har opdaget at Herren har lige så meget behov for at opleve sin magtanvendelse med BDSm som jeg har behov for at mærke min plads. Det kan jeg se på Hans ansigt. Det glattes ud og bliver drenget og afslappet. Og jeg mærker den dybe ro. Den dybe ro som jeg mærker når visheden øges.

Så har jeg opdaget at jeg kan godt begrænse mig, med færre ord. Og derfor sletter jeg og skriver igen. Det er ok. Det er min blog.

Jeg kan igen strukturere mine tanker og gøre dem tydeligere. Og når jeg udfordrer min Herre, så ønsker jeg grænser af Ham. At komme på plads, på Hans måde.

Så bliver jeg igen lydig og underdanig. Som jeg vil være. Og som Herren vil at jeg er.

En dag vil jeg vente med at udgive en tekst indtil jeg er tilfreds,  i stedet for at slette. Der er meget jeg vil dele, men må sortere ud og overveje. Bruge så min dagbog, til personlige overvejelser.

Skriv en kommentar

Filed under filosofering, lykke, overvejelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s