Afventende.

Altid venter jeg spændt når jeg skal mødes med min Herre efter nogle dages “pause”. Jeg ser Ham for mig, Hans skikkelse, Hans væsen og lader længslen summelumme i alle mine nerver.

Anderledes er det ikke. Han har noget jeg ikke har og jeg har noget Han ikke har. Derfor behøver jeg ikke at tænke det hele selv, men vente. Der vil altid ske noget, sådan er Han. Og lysten og glæden ved at dele er der stadigvæk. Og jeg forsøger at holde klynkeriet ude, selvom det betyder at slette indlæg.

I denne gråsure hverdags-virkelighed er der lys og farver. Inde i sindet og udenpå. Glæder mig til at se ind i øjnene i aften, når Han hentes.

Skriv en kommentar

Filed under lykke, tilfredshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s