Gentagelser eller udvikling?

Der er skrevet og tænkt så meget, både af andre og mig selv, at jeg har snart ikke noget at skrive om her på bloggen. Men jeg oplever en del. Jeg har været uden beskæftigelse i et stykke tid, og oplevede her forleden at få taget en personprofil af mig. For at kunne se hvilken karakter jeg er i en arbejdssituation. Spændende og meget sigende. Men mærkelig nok, lod jeg Herren også gennemgå den samme analyse, og på trods af at Han svarede i næsten alle tilfælde modsat mig, så endte det med at Han er den samme karakter som mig.

Lige søger lige. Meget spændende. hi hi

Og da Herren er Dominerende, måtte jeg nødvendigvis også være det. Altså i arbejdssituationen. Privat vil jeg ikke dominere. Der vil jeg føres. Og jeg bliver ført. Men vil ofte føres mere og kontrolleres. Har behov for det.

I et tidligere forhold oplevede jeg både psykisk og fysisk vold. Når jeg gjorde modstand, fik jeg en på hatten. Til absolut ingen nydelse for mig. Det samme gjaldt i min tidligere opvækst. Jeg skulle knækkes. Måske har det gjort mig til den jeg er.

Men jeg elsker at have mulighed, for at skabe gunstige situationer for Herrens dominans. Ikke sådan at jeg topper fra bunden. Slet ikke, for Han er dominerende af natur med stort D. Og Han kan sagtens klare sig selv. Det er bare at Han er også blød og omsorgsfuld, og det er det der gør Ham som Han er. Derfor passer Han så godt til mig. For Han kan rumme mig. Og jeg helt fra starten af vores forhold, kunne overlade mig selv i Hans bløde hænder.

Jeg har enormt godt af at sidestille mig selv, og nyder det i fulde drag. At have antennerne ude for at finde ting der kan behage Ham. Og være den submissive i alle livets situationer, med undtagelse af arbejde eller offentligt.

Det kommer ikke helt som et chok for mig når jeg pludselig er alene. Skal stå alene, og har ikke Ham til at spejle mig i. Dvs når jeg er her i hulen i stedet for Residenzen. Men jeg mærkede dennegang, at i min pleaser og måske lidt døsede sub-tilstand, så glemtes der at udrede nogle følelser og tanker der opstod i de sidste dage, og som gjorde at min balance rykkedes. Men heldigvis kom tingene på plads ved en lille samtale på skype og de tre magiske ord, udtalt af Herren.

Han skal vide og jeg skal vide. Og det sker efterhånden. Lagene bliver langsomt pillet af.

Denne reaktion er blevet meget meget sjældnere. Og jeg tror på at det forsvinder helt en dag. Hvor jeg finder balancen. At være sat på plads på Herrens måde, har ikke været muligt når børnene er der. Det er nemlig en meget god måde at sætte tingene på plads hurtigt. Jeg tror at mange slavinder kender dette. Og Herrer. Dagligdagen forstyrrer dette behov. At kunne finde pladsen og balancen igen gennem Bdsm.

Derfor vil jeg hellere foretrække at betragte vores liv og rejse sammen som udvikling end bare gentagelser uden mening. Jeg ved at når Han fører mig og forholdet, så gør Han det ud fra en perfektionisme som er så naturligt for Ham. Jeg ved også at tingene kommer på plads, når Herren er parat, og alt er gennemtænkt og under kontrol. Der ligger det.

Jeg slutter med et af mine billeder som jeg har fundet på nettet. Nogle gange føler jeg mig lænket når jeg er alene her i hulen. Mine tanker og følelser er hos Ham. Jeg tror også at Herren vil have at jeg er lænket, og Han kan holde øje med mig og kalde mig til sig når Han har brug for mig igen. Inde i mig må jeg bruge det positivt. Men i de næste 2-3 dage vil jeg samle energi, mobilisere mig og gøre alt der er i min magt til at forbedre mig som slavinde indtil jeg henter min Herre igen på fredag for at køre til Residenzen med Ham.

2 kommentarer

Filed under afhængighed, kærlighed, slavinde-tanker

2 responses to “Gentagelser eller udvikling?

  1. Kære Hara, Jeg håber for dig, at du finder det rette job for dig, selv om jeg ved tiderne ikke er gunstige….
    Kan godt genkende både det med at være forskellig helt privat og på arbejde og også det med at den slags dominans man frivilligt underkaster sig, er noget helt andet end det der påføres en mod ens ønske.
    Billedet synes jeg er en illustration af “love hurts”. Men her er pinen iscenesat og derfor vil glæden når hun slipper ud af den, være euforisk og hun helt, helt blød. Jeg kan godt forstå du er faldet for det billede.
    Nåe ja…. og børn, de er bare skønne, men absolut erotik-dræbere..😉
    Kh.

  2. Tak for din kommentar kære Charlotte!

    Ja du har ret “love hurts” nogle gange. Men måske kun hvis den ikke er gengældt. Eller hvis den anden part ikke opfylder ens forventninger.

    Nu har jeg ikke set min Herre i tre dage, og skal møde Ham senere i dag og køre med Ham til Residenzen for at være sammen med Ham i weekenden. Dog har jeg kommunikeret med Ham, på vores sparsomme men intense måde. Men Han udviser en længsel, som jeg mærker i Hans ord. Og jeg ved at gensynet bliver dejligt. Vi giver hinanden et særligt “kick” ved at skilles i de par dage. For jeg glæder mig enormt. Har trænet, gør mig ekstra ud af mit udseende. Har eksperimenteret med makeup. Sat dieten i fuld sving, så der er allerede røget halvanden kg på få dage.

    Så jeg kan kun sige, at jeg er så heldig, at Herren og jeg ligner hinanden så meget, at vi er enige om at vi vil være sammen. Og gøre tingene på vores måde. Men jeg falder i vanilje-pytten, og vil mere. Altid. Opmærksomhed. Have Ham for mig. Men heldigvis indser jeg efter en dag eller to, at tiden kan bruges konstruktivt. Og at det kun er en gave til Ham, at unde Ham de par dage alene. Til fodboldskamp, arbejde og evt snak med vennerne. Min Herre er en meget stabil person.

    Her i hulen er der en tom Herrestol, og en pude på gulvet foran, hvor jeg knæler foran Ham. Herrens hjemmesko og slåbrok er her også pænt på plads, ventende indtil det passer Ham at komme hertil. Indtil da tager jeg til min dejlige Residenz. Og skal snart til at tage mig af altanen. Og forsårspligterne. Så på den måde bor jeg to steder. Og skal forsøge at bruge det konstruktivt. Men jeg nægter det ikke, og Herren ved det, at jeg ville foretrække at vågne hver morgen og se Hans ansigt. Sådan er det engang.

    Charlotte, dialog og kommentar får mig til at åbne lidt op. Det har jeg godt af. Derfor takker jeg dig for at skrive de linier som du gør.

    Kærligst fra Hara.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s