Normalitet.

Kan man kalde det normalt, at kunne lide at få smæk i enden med spanskrør, blive ydmyget og få stukket en pik op i munden. Eller få en gag på og blive bundet og brugt. Eller at udøve disse ting.

Normalitetsbegrebet har altid interesseret mig. Fordi det er så relativt. Bundet til kultur og tid. Engang trak manden en kvinde på håret i den ene hånd og havde en kølle i den anden.

Det man accepterer er så normalt. Jeg har til gengæld aldrig brudt mig om begrebet unormal. Har sådan en dømmende stigmatisering. Men har dog læst fra a-z en lærebog der hedder “abnormality”, i sin tid.

Imens jeg pulser løs på maskinerne for at producere endorfiner og få formindsket fedtlaget, tænker jeg om det er normalt at flirte på arbejdspladserne. Er det normalt at flirte hvis man har en partner og er forelsket? Er det så ikke mentalt utroskab?

Tænker bare, når jeg pulser løs og mærker blikket på mig. Og forsøger at lade “O-ringen” være i syne. Vise at jeg er ejet. For mig er det nemlig normalt, at ikke flirte med mindre det er ønsket. Ellers siger min samvittighed at det er bedrag. Er jeg derfor unormal?

Har dog altid kunnet lide at udfordre. Udfordre skæbnen og alt muligt. Men kan også lide den trygge bløde plads hos min Herre. Og i disse dage har jeg været i lidt krigshumør, hvor der strømmer glødende lava i undergrunden. Har måske bare brug for smæk.

Dette billede elsker jeg. Det er et af de første billeder jeg fandt på nettet efter at jeg startede mit D/s forhold til Herren. Det er smukt synes jeg, men det er absolut ikke normalt. Men er det acceptabelt? Måske ikke i lille DK men andre steder:

3 kommentarer

Filed under filosofering

3 responses to “Normalitet.

  1. Kære Hara, har du set børne-serrien Max-pinlig? Her er der en fast replik, som jeg elsker: “Det normale er for amatører!”
    Jeg kan sjældent fatte interesse for det normale, fordi det er for lidt udfordrende, giver for lidt variation og spærrer for at kunne være oprigtig. Jeg har førhen aldrig flirtet overhovedet. Kunne ganske enkelt ikke finde ud af det…… nu gør jeg det meget ofte og jeg har absolut ikke dårlig samvittighed. Det spreder bare glæde, og er man smaskforelsket i sin partner, er det ikke en trussel for ens partner eller forholdet, vil jeg mene.

    Kh.

  2. Her er jeg ikke enig med dig. Jeg har også flirtet meget i mit liv. Flirtet med min Herre, meget længe inden vi kom sammen. Men det er dybt forankret inde i mig at ikke flirte når jeg er forelsket i en anden.

    For flirt i mine øjne er er begynderstadie i at give signal om at man vil den anden. I min optik. Sådan kan vi forstå tingene forskelligt.

    Min lille sjæl ville visne og dø langsomt, hvis jeg vidste at min Herre flirtede regelmæssigt med andre kvinder. For på den måde ville jeg føle at jeg ikke var nok til Ham. At jeg ikke var god nok til Ham. Så forfærdelig gammeldags er jeg.

    Men dog er jeg så åben og fleksibel, at jeg ville flirte hvis jeg fik besked på det af min Herre. Så ville det være frækt. Og på den måde gjorde jeg det ikke bag Hans ryg.

    Jeg hader simpelthen når folk går bag om ens ryg. Jeg ved ikke hvorfor. Men det er for mig bedrag og svigt.

    Sådan er det nu engang.

  3. Kære Hara, Du har nok ret. Jeg kan i hvert fald godt følge dine tanker. Men det er nok også noget med hvor grænserne går. At være smilende og have øjenkontakt med den man taler med, er det flirt? eller er det bare at være charmerende, i betydningen at få andre til at føle sig godt tilpas? Jeg har altid haft det lidt svært med de grænser og det er det jeg mener med ikke at kunne finde ud af at flirte – for hvad er det egentlig? Så af usikkerhed har jeg i årevis bare lukket helt af. Måske er jeg bare blevet bedre til at være åben og nærværende nu overfor mennesker jeg er sammen med, fordi det føles mere givende, men jeg ved egentlig ikke om det er flirt… Jeg burde nok være bedre til alt det der usagte, men det er jeg ret ringe til. Jeg er nok nødt til at være meget direkte og kontant, for at kunne finde ud af hvordan landet ligger. Det er svært at forklare, men nordjyder og andre tavse typer er mestre i at kommunikere uden at sige ret meget og sige noget andet end det de mener, i forventningen om, at det forstås af modtageren. Det kan jeg bare ikke…. smiler….
    Men jeg øver mig i at blive bedre til at tro på, at det der vistnok siges, også er det der siges….. og det skal man jo tro på, hvis man skal kunne flirte, ligesom din fine lille fortælling om den indledende flirt du havde da du mødte din Herre, viser.
    Kh.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s