Forskellige ord og balance.

Det lykkedes for Ham. Han fik det Han ville. Og Han fortjente det. Og jeg vil gøre alt for at Han kan glæde sig over det. Og jeg glæder mig over det for Ham.

Det bliver så snart min tur. Min tur vil komme. Det ved jeg. Jeg tror på det. Jeg tror på mig.

Men tror jeg på at fordi det lykkedes for Ham og kan ændre Hans liv, at det så vil ændre mit? Have betydning for mit?Betragter jeg mig som en del af Ham? Som Eva var lavet af ribben af Adam?

Der er nogle ord der spøger i mit indre. Ord som jeg fik fra et foredrag forleden. Ord som hører til indtægtssiden på et trivselsregnskab. Ansvar og ejerskab. For sine tanker og følelser.

Da jeg overgav mig og underkastede mig Hans vilje, overgav jeg så ansvaret og ejerskabet for mine tanker og følelser til Ham?

For mig er det et godt spørgsmål. For hvad driver urværket?

Et andet ord som spøger er, anerkendelse. Kan jeg mærke mig anerkendt af mig selv? Eller skal jeg have den udefra? Fra Ham? Vil jeg og ønsker jeg at være så afhængig af Ham, at mit liv og velvære kommer an på Ham? Eller har jeg ikke noget valg, når jeg har overgivet mig?

Det sidste ord der spøger i mit indre er succes. Hvornår har jeg success? Hvornår føler jeg at jeg har success? Når jeg har vundet? Eller når jeg har fået noget? Eller kan jeg skabe min egen success indvendigt, over andre ting? Over at mine indre mål, lykkedes? Eller har jeg bare succes når jeg kan glæde Ham og behage?

Disse fire ord, ansvar, ejerskab, anerkendelse og succes er på indtægtssiden, og udgifterne er mange. Udgifterne har i flere år for mig været større end mine indtægter. Skal jeg nu til at øge mine udgifter, eller skal jeg forsøge at øge mine indtægter?

Kan jeg skubbe det lidt endnu, fordi jeg ved at mine aktiver er så store og mine passiver så små? Kan jeg skubbe det lidt endnu?

Måske er den beslutning ikke min at tage. Måske skal den stilles foran Ham for at beslutte. Måske skal grænserne og linierne klargøres, så jeg ved hvad jeg skal.

Det er lige om hjørnet. Et ånddræt fra. Bare små skridt. Lige der. Nærmer sig. Det er der. Det ligger i livsglæden.

I virkeligheden kan jeg sige at min succes ligger i at det også lykkedes for mig. Mine mål. Mine mål var indvendige. At overvinde mig selv, overgive og afgive kontrollen over mine følelser, tanker og liv. Og det er lykkedes. Derfor har jeg success. Og jeg ser det og anerkender mig selv for det. Og jeg står frem og indrømmer at det alene er mit ansvar og min ejerskab. Af min success.

For jeg satte de mål oprindeligt. At blive en bedre slavinde. At overgive mig, afgive kontrol. Jeg er i bund og grund et menneske der vil have kontrol og dominere. Ikke mennesker men situationer. Og jeg satte mig på et tidspunkt et mål, at afgive dette, da det var nødvendigt for at kunne give min Herre magten og kontrollen. Det Han havde brug for. Og jeg har gjort det. Det er lykkedes. Jeg havde det i mig, submissionen. Men nu har jeg givet mig væk.

Til tider føler jeg at grunden under mig skrider lidt. Især når jeg er alene. Derfor må jeg bede nu, min Herre, om at samle mig. For jeg er jo Hans. Jeg er Hans ejendom. Jeg må bede Ham om at samle mig så jeg kan finde trivslen. Finde vejen. Jeg ved at Han vil gøre det. For nu kan Han få ro, for det er lykkedes for Ham.

Jeg ved at i den kommende tid, skal Han have ro. For alt nyt kræver energi og åbne tanker. Derfor vil jeg ikke belaste eller tage mere end nødvendigt. Jeg har så tit sagt det, at jeg kan nøjes med kærligheden, og den får jeg.

Lidt mere end et døgn, så står jeg der foran Ham og ser ind i de varme dejlige øjne og mærker Hans hånd.

1 kommentar

Filed under ansvar, filosofering

One response to “Forskellige ord og balance.

  1. Kære Hara
    Meget dybe og meget vigtige overvejelser du lægger frem her. Godt skrevet. Jeg tror meget på altings iboende dobbelthed. Har man et meget klart karaktertræk har man også det stik modsatte i sig. Lige som i yin og yang symbolet, hvor der er en sort prik i det hvide og en hvid prik i det sorte. Det behøver ikke være en splittelse, at man har disse modsætninger i sig. Tværtimod, så har man jo flere nuancer på paletten og flere strenge at spille på, men sådan helt gennemsigtig og enkel, det bliver man aldrig. Heldigvis, tror jeg.
    Kh.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s