Parringsleg.

Jeg husker da Herren og jeg var ved at starte vores forhold, så skrev vi til hinanden ustanseligt på fb og sms, og var begge meget åbne omkring alt vores forhold. Herren gav retningslinierne. Han fortalte hvordan Han ville have mig som slavetøs, dengang. Han sagde det aldrig direkte, men så småt. Som f.eks. glatbarbering af kussen, så førte Han mig frem. Indtil jeg syntes det var en naturlig del af mit slavetøs-liv. Og da jeg barberede mig for første gang foran spejlet med min brummende shaver, måtte jeg meddele Ham om det hvert femte minut. Svært, men det lykkedes og det var meget frækt, og jeg blev ganske våd og meget glat. Men havde selvfølgelig forbud mod at kæle med mig selv. Det ville Han tage sig af, når vi mødtes igen. Som Han så gjorde.

En anden ting var at Han sagde, at Han bedre kunne lide “kjolepiger”. En simpel sætning. Det blev så til at vi snakkede om at jeg skulle langsomt udskifte min garderobe. Jeg smed næsten alle bukser ud, og købte kjoler og nederdele. De fleste mellemhøje hæle røg ud og blev erstattet med høje hæle, nogle 12-15 cm. Små toppe og g-strenge og lækkert lingeri blev købt. Ofte forsøgte jeg at overraske, men det faldt ikke altid i god jord. Han sagde det ikke, men senere fortalte Han at jeg skulle droppe bh fuldstændigt. Mine bryster var heller ikke så store. Og nu har jeg et lager af bh som jeg ikke bruger.

Men det som jeg nu oplever som parringsleg, var at jeg hver morgen tog mig meget god tid til at vælge tøj og sko, makeup og hver detalje før jeg gik på arbejde. Fordi jeg arbejdede med Ham. Og nogle gange om ugen stod den på mørk nederdel og hvid skjorte. Han lagde mærke til alt. Mine ørestikkere, alt. Og vi holdt forholdet skjult. Så hvert blik, en lille gestus eller endnu sjældnere en berøring betød så uendelig meget for mig. Hver eneste dag gjorde jeg mig umage for Ham. Og det gør jeg stadigvæk. Det er sjældent jeg går uden makeup sammen med Ham. Selvom Han slet ikke har noget imod det, når vi kun er os sammen, afslappede.

Når jeg så er hjemme i hulen, tager jeg nogle gange mine gamle bukser på. For jeg har ikke så mange. Vi har det sådan at jeg skal bede om tilladelse til at have bukser på når vi er sammen. Og det får jeg til en fodboldskamp på en kold bane. Eller til en cykeltur her i det kolde forår i udlandet.

Jeg tænker om al denne kontrol, og al denne ubetingede lydighed er en del af parringslegen. Om det ophører når man så kommer fast. Eller bare at jeg er så vant til det at det behøver ikke at nævnes, og dermed ikke opleves som kontrol. At Han måske bare har formet mig efterhånden som Han vil. Dog ikke helt. For jeg har tro på, at min Pasha Zhack har meget mere at skulle ændre og forme ved mig. Han har gjort meget, men der kan gøres mere. Derfor kommer det som en naturlig del for mig, at min liderlighed er bare forbundet til Ham. Jeg behøver ikke al den kontrol, som før. For det er lige som indtaget. Men jeg ved at der er en del som Herren ikke kontrollerer, som f.eks. mine penge, men jeg tror Han er ganske tilfreds med det.

Nogle gange oplever jeg mig som Hans forlængede arm, at vi er to alen af et stykke. Derfor tager jeg det temmelig tungt når vi ikke er sammen. Føler mig dog ikke afvist som før, men temmelig tom og alene. For det er Ham der bestemmer hvornår vi er sammen. Denne gang har jeg været alene 2-3 dage, og skal møde hos Ham i Residenzen i morgen, fredag, hvor Han har fri. Lige meget hvor meget jeg forsøger, så bliver tiden her i hulen ikke så konstruktiv som jeg planlægger, mine tanker strejfer hele tiden omkring Ham. Og tomrummet øges efterhånden som nærværet formindskes. Min Herre når ikke at opleve disse dystre følelser da Han har meget mere at lave. Desuden er børnene hos Ham.

Men i næste uge skal jeg være for mig selv mere end 8 dage, hvor Han har fri for børn meste af tiden. Herren skal have indhentet møder og aftaler med gamle venner, tror jeg. Men det har gjort mig fuldstændig urimelig frustreret. Ikke jaloux. For al min respekt for Ham er bl.a. forplantet i den tillid, at Han er mig tro. Mentalt og fysisk. Så det er ikke det. Men dette nærvær. Som jeg bliver så afhængig af. Ikke bare fysisk men meget psykisk. Men heldigvis får jeg besøg af min dejlige datter en stor del af tiden.

Jeg tænker om parringslegen nogen sinde ophører. Om Herren på et tidspunkt vil holde op med at se mig. Det tror jeg ikke. For jeg tror, at Han ser noget som jeg ikke ser. I al denne hyggelige tid vi har haft sammen, har vi også spist godt, og jeg har taget på. Og kan ikke passe alt mit tøj fra tidligere da vi var sammen i starten. Og jeg ærger mig. Men det ser ikke ud til at det generer Herren. Han er stadigvæk glad for mig. Kan også godt lide mig lidt rund. Vi har et vidunderligt sex-liv, dog bliver pisken brugt mindre og mindre. Det generer mig ikke. Han bestemmer bare. Jeg har mest lyst til at blive pisket, hvis jeg har nogle dybe og meget indestængte følelser i mig som trænger til at komme ud. Når jeg trænger til at græde og mærke mig selv, og at Han tager sig af mig.

Men i de perioder, som er nu, hvor det hele bare kører blidt og underdanigt så er pisken i bero. Herren ved jo, at det er ikke for min skyld der bruges pisk, men fordi Han har brug for at bruge den. Måske nyder jeg det også. Rusen.

Jeg tror at parringslegen aldrig rigtig må stoppe. Derfor skal jeg hele tiden tænke på at se godt ud for Ham. Gøre noget som kan glæde Ham. Få Ham til at føle at Han er heldig at eje sådan en slavinde som mig. Forleden sagde Han til mig “min påklædningsdukke”. Det slog mig. Jeg var bare i gang med at vise Ham et par tørklæder jeg havde købt i udlandet, hvordan farverne ville kunne matche så meget tøj. Og Han kaldte mig sin påklædningsdukke. Det var sødt. Og det fik mig til at tænke på min barndom. Jeg vil ikke komme ind på det her men jeg var min mors første pige, som hun yndede at klæde på. Hvilket jeg også gjorde og kom det nok til at danne mig mere end jeg aner.

Men bortset fra det, elsker jeg at høre sådan nogle søde bemærkninger. Som f.eks. “jeg har min egen lille vulkan”, som Han siger om mig. Når jeg har raset i et urimeligt kritisk anklageri. Det rummer Han, selv om det er svært for Ham.

Jeg føler mig så umådelig beæret og lykkelig for at være ejet og elsket af min Herre, som jeg forguder. Jeg bliver tit bange og angst for at miste, for denne lykke jeg føler har jeg aldrig haft før. Derfor er det vigtigt for mig at altid være obs på at behage Ham. Vente og være stille når der er behov for det, og så være underholdende og lydig når det passer Ham. Være der for Ham, så der mærkes forskel. Det ved jeg godt jeg er. Jeg må gøre mig ekstra umage for at holde vreden ude når jeg føler mig meget sårbar. Det lykkes også mere og mere.

Men efterhånden er jeg klar over de forventningsforskydninger der har fundet sig sted mellem os. Hvor jeg forventer større ansvar fra Hans side, som Han så ikke kan levere. Og dermed det manglende ansvar fra min side. Det er lige som jeg har troet eller villet, at Han tog sig meget mere af mig og mit liv, end Han er i stand til og magter. Dermed har jeg sluppet min egen vilje. Min kontrol og underkastet mig. Som f.eks. nu, så er det ikke hvilket som helst job der ville passe mig i min slavinde-tilværelse. Og passe til vores liv sammen. Det har taget mig et stykke tid at finde ud af. Men det er vigtigt, for jeg ønsker at tilrettelægge mit liv til vores forhold. Tilpasse mig Ham. Og jeg tror også at det er hvad Han vil.

Den tanke har strejfet mig, om at al den snak om ejendom, underkastelse, underdanighed, ansvar og overgivelse som kendetengner Bdsm-miljøet,  bare er en del af parringslegen. Så når parret er dannet, ophører det. Så skal man vende tilbage til sit tidligere liv, som selvstændig ansvarsfuldt menneske. Der er meget endnu at skulle have afklaret. Få på plads. Der er ingen grund til at være frustreret over at vanilje-livet dominerer nogle gange. Det er godt og nødvendigt. Vi opdager altid nye sider hos hinanden, nye interesser og nye potentaler. Det er vigtigt for mig at tro, at det er hos Ham jeg skal være resten af mit liv.

For mindre end en uge siden, da jeg brokkede mig uendeligt, huskede Han mig på hvad Han havde sagt i januar. Og Herren plejer ikke at blive vred som mig, men Han sagde at Han var ikke sikker på at jeg troede på at Han mente det Han sagde. Jeg sagde at jeg troede på det. Og jeg tror på det. Min Herre er et gedigent og helt menneske. Et godt menneske.

Jeg tror det er nødvendigt at åbne op for følelserne og tankerne, og få luftet ud. Som vi gør nogle gange, og gjorde her forleden på vores tur i vores udenlandske hovedstad. For til dagligt, er der ro. Jeg går stille med dørene og forsøger at ikke genere min Herre med unødigt snak og overvejelser. Der er heller ikke tid til det. Og jeg går i min slavinde-rus når jeg er sammen med Ham. Men dialogen er nødvendig. Og vi vænner os til at den opstår uforventet i udbrud og frustration. Forhåbentligt bliver denne del mindre med tiden.

Måske sletter jeg dette indlæg senere i dag. For så føler jeg at jeg udleverer min Herre. Eller mig selv. Og fortryder. Sådan er det med mig nogle gange. Måske lader jeg det bare stå. Jeg står ikke til ansvar for nogen af mine læsere, eller kender dem overhoved. Eller de mig. Mit rigtigte mig. Så pyt og nu håber jeg at alle nyder foråret som jeg vil gøre.

Et flot billede kommer her. Som får mig til at tænke på alle mulighederne. Disse tanker og følelser overrumpler mig tit, at der er så meget der ikke er prøvet og gjort. Og så meget der kan gøres. Og venter derude. Jeg føler mere og mere denne dejlige kriblen i maven, at overlade tingene til min Herre. Sætte dem i Hans hænder. Finde balancen. Jeg ved den kommer.

Der er så meget at glæde sig over. En kjole, som Herren opfordrede mig til at købe. Han fandt den på nettet, og vi opsøgte butikken og købte den. Dog ikke som denne her. Denne ville dog være dejlig. Men det ville være bedre at hun var bundet med armene bagpå.🙂

Skriv en kommentar

Filed under kærlighed, lykke, slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s