Igen om alt og ingenting.

Jeg fik endelig en blålilla numse i weekenden. Nok fordi den har ikke fået slag med pisken og spanskrøret længe. Av det gjorde ondt. Men det virkede på væskeproduktionen i min kusse og jeg ved ikke hvorfor. Det var straf, og jeg vil ikke fortælle for hvad.

Og så fik jeg lov til at se meget uhyggelige film i weekenden. Film som jeg har aldrig brudt mig om at se før. Hostel og Pusher. Gad vide om man bliver hårdfør og immun af at blive pisket.

Men uhyggen bredte sig ikke ind i sindets kroge. For tydeligt var der skelnen på film og virklighed. Men jeg kom alligevel til at tænke på hvad det er vi foretager os. Om det bare er placeret et andet sted på en skala. En skala af perversion. Som at ville have mere og mere altid. Kan det snappe over og hvornår gør det det.

Ellers er det svært at skrive for øjeblikket. Jeg har meget at fortælle og tænker meget. Men diskursen er at man skal rigtig have noget specielt at fortælle. Ellers…

Eller så er det bare mig. Går i mine eksistensielle tanker i øjeblikket. Tænker at lade en drøm blive opfyldt. Leve mit liv, som jeg har ønsket. Betragter så de sidste hmm…6-8 år…som en forberedelse på at møde min Herre og Hersker. Ham som giver mig håb og liv.

Mit ophold i Residenzen er blevet forlænget med et par dage, efter lidt klynken fra min side (tror godt Han ville alligeve), så jeg bruger tiden til så meget jeg har forsømt.

Denne her rare gode fornemmelse i min mave omkring mit liv og fremtid, giver mig mening. Jeg mærker styrken og energien vende tilbage på trod af snehagl og kulde. Ved at jeg skal på kompromis med mig selv, for at se det udvikle sig på den måde der er frugtbart.

Mærker denne dybe tilfredsstillelse og tænker om jeg kan gøre noget mere. Gøre noget for at behage Ham. Tænker også om de tanker jeg har om min fremtid ville kunne forenes med mit slavinde-liv. I høj grad. Hvis der ses bort fra, at den dominante oftest eller mange gange foretrækker en undersåt. Men selv om min status vil forøges indadtil, og give mig mere værdi for mig selv, indvendigt, så betyder det ikke større respekt eller ansvar eller ancennitet. Det er bare et selv-realiserings projekt. At virkeliggøre en forsker-drøm. Lade min analytiske forsker hjerne få foder og se tiden an om det kan bruges i en verden med overflod af intellektuelle.

Det giver i hvert fald mening. For mig.

Dette billede er passende. For jeg har ikke haft mit halsbånd på siden jeg kom i fredags. Pga børnene. Nu er de taget afsted, så det er passende at tage mit dejlige røde halsbånd på, med kæden hængende. Det ligger altid i min lille kuffert. Gøre alt spik and span inden Herren kommer fra arbejde i eftermiddag.

Hmm…endnu en bemærkning, sjældnest synes Han om at jeg sidder med mine ben på kors. Eller har shorts på. Men det er en flot dame. Genkendeligt.

Skriv en kommentar

Filed under overvejelser, slavinde-tanker, tilfredshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s