Vaniljetanker er også nødvendige.

Det går op for mig, pludselig. Hvor meget Han betyder for mig. Det er dag nr. 2 uden Ham. En dag til, og så er jeg hos Ham igen.

Hans ansigt, Hans øjne, Hans væsen, Hans hænder, Hans alt. Ham. Ham, min overordnede. Min Hersker. Min Pasha. Min Herre.

Min Herre er meget mere end bare en Herre. Han er min Master. Han er ikke en mister, men min Master.

Han råder over mit hjerte og min krop. Han ejer mig. Han beskytter mig og sørger for mig. Han giver mig grund til at ville. Grund til at ville leve. Han rummer mig. Og jeg er Hans dejlige Hara igen.

Jeg er Hans lille slavinde. Jeg er Hans slavinde. Jeg er underdanig og taknemmelig. Jeg er taknemmelig for at Han vil mig.

Jeg ved nu, at vaniljekvinden gør krav og kæfter løs. Og jeg ved at slavinden ydmygt accepterer. Det skal læres. At være begge dele. Og give plads til begge dele. Som min Pasha forvandles til den almindelige vaniljemand, så forvandles jeg også til den almindelige vaniljekvinde til tider.

Der skal være plads til det. Det skal afprøves. Og grænserne skal findes. Jeg nægter mere svigt i mit liv.

For jeg tror på det Han siger. Det Han sagde i januar. Derfor springer boblerne hurtigt. Som sæbebobler der falder til jorden. De er der bare for at afgrænse, og klargøre. Sætte tingene på plads.

Tilbage bliver den store livsnyder, som glæder sig. Glæder sig igen…og igen…

Vaniljetanker er også nødvendige.

Skriv en kommentar

Filed under kærlighed, lykke, slavinde-tanker, tilfredshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s