Tanker om livet.

Når man tager store beslutninger i sit liv, så må man inden være ganske afklaret følelsesmæssigt om det er det man vil. Beslutte. Fornuften er ikke nok. Man kan ikke alene bare se, at det ville være fornuftigt at beslutte det. Og manglen på den følelsesmæssige sikkerhed trækker beslutningsprocessen ud, alligevel.

I min nuværende slavinde-tilværelse slås jeg med at skulle tage beslutninger selv over mit liv, eller lade min Herre gøre det. Jeg har som regel altid ligget inde med plan A;B;C os.videre tidligere. Og så har jeg besluttet. Og jeg har taget mange store beslutninger i mit liv. Alle, beslutninger der har gjort mit liv bedre. Og rigere.

Nu står jeg ved et vejkryds. Hvor der skal tages beslutninger. For at give mening til det liv JEG fører. Som om at afslutte et kapitel i livshistorien inden det næste kapitel startes. Som sædvanligt har jeg en plan B.

Jeg har aldrig levet traditionelt som mange andre, og kommer nok aldrig til. Mit liv har været præget af mange og anderledes oplevelser. En slags mønsterbryder. Dog er det seksuelle univers ved at åbne sig for mig, først nu.

Den eneste forskel nu og før er, at tiden bliver kortere. Nu er hver stund, hvert minut og hver dag vigtig. De elskede forsvundne sjæle omkring mig har sat sig i mit sind og banet vejen til denne tankegang, og fået mig til at se det sådan.

At jeg nu har fået mulighed for at hoppe op på toget, der hvor jeg stod af sidst, er ikke sikkert jeg får mulighed for igen.

Disse eksistensielle problemstillinger fylder meget i mit liv som slavinde af den simple grund, at for at kunne udvikle mig yderligere i den retning jeg vil, så er jeg nødt til at smide nogle verdslige bekymringer væk. Lade roen og trygheden omslutte mig og danne vejen for mig. Den vej som min Herre vælger for mig.

Sådan fungerer min submission og min D/s verden. For os begge. Og har altid gjort.

Jeg har i lang tid konstateret, at efter at en ide fødes, så går der et stykke tid inden den virkeliggøres. Eller så bliver den skrottet. I mellemtiden, skal den bearbejdes på alle led og kanter. Sådan gør jeg, og også min Herre.

I øjeblikket tænker jeg på hvor langt jeg vil gå. For der er tale om mennesker, liv, midler, ejendele og afgivelse af en frihed som af mange bliver betragtet som ultimativ. Et helt liv bliver ikke lagt til side, men det bliver betragtet som en del af det der er nu, og vil blive.

Jeg er en rastløs, utålmodig og meget impulsiv natur. Min Herre hjælper mig til at holde styr på dette. Eller kontrollere det. Min energi kan være så stor til tider, at jeg løber op imod en væg. Men når jeg kommer på vejen igen glider det så nemt, så enkelt og så klart.

 

Skriv en kommentar

Filed under overvejelser, slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s