Dobbeltmoral.

Det er hvad jeg oplever jeg har. Dobbeltmoral. Og snaksalighed her på bloggen så det batter. Rent ud sagt.

Det gik op for mig efter en lang snak med min datter på skype. Som slet ikke kender til hvilken slags forhold jeg har til min Herre. Men nok kender hun til det, at hun påpegede uanset hvad, så er den vigtigste vej at tale om tingene. Tale indtil man finder den balance der skal til. En dialog, simpelthen.

I stedet for kamofleret dobbeltmoralsk indlæg her på bloggen. Jeg burde måske have mange blogsider. En til klagesang, en anden til erotiske fortællinger, en til slavindelivet, en til vaniljeovervejelser og så måske en til hmm…Ham.

Som jeg har. Jeg har en side til min Herre. Som jeg kan skrive til. Denne side er beskyttet og ikke brugt i mange måneder. Jeg har skrevet ca 400 indlæg der. Skrive, skrive og skrive. Ha ha, sikken en snaksalig slavinde. Men det er kun på bloggen.

Uanset hvad, så slæber jeg rundt på gamle spøgelser i baggagen, og lader dem påvirke mit liv nu. På en negativ måde. Med dobbeltmoral. Det var det jeg blev igen klar over. Selvfølgelig er det godt at man kan bruge sin gode og dårlige erfaring til at komme videre i livet. Udvikles. Ikke bare nyde og nyde, lege og lege, men komme videre. Indtil døden indfinder sig.

Jeg tror aldrig jeg har været så glad og lykkelig som jeg er nu med min Herre. Og jeg tror aldrig jeg har elsket en mand så meget som jeg elsker min Herre.

I stedet for selvbeskyldninger, så siger jeg bare, at alt skal prøves af. Grænser. Og der skal gennemgås i mindste detalje, alle tvivl og alle forventninger for at sikre ægtheden. Og uendeligeheden. Inden ALT bliver lagt på plads. Og indfinder sin plads. Måske er der også behov for afklaring. At indvies i det komplicerede men dog enkle spind der forårsages af et langt og indviklet liv. Det skader ikke, man kan jo stå af. Man står af. Når bægeret er fyldt og det flyder over.

Alle tvivl skal sættes op på tallerkenen, bearbejdes og elimineres. Inden den uskyldige, enkle og dukkelignende mine bliver sat på som en maske, i en hed leg og akt.

Tænk på alle de måder at udtrykke sig på. En af dem er at forsøge at sætte ord på nogle følelser skabt gennem den livsbaggage alle mere eller mindre har. Tænk på den selverkendelse og den nådeløse indrømmelse at stå foran en flok skabninger og sige “I har altid betragtet mig som andenrangs bastard”. Sikken en baggage.

Tænk at indse og se i øjnene, at man har fået dette liv til at leve det på den måde man synes bedst. Og ikke bare nøjes, men nyde det på en original og enestående måde.

Tænk at kunne trodse skæbnen og provokere ved at lade være med at leve efter opskriften. Opskriften på det gode liv. Det eneste gode liv.

Tænk at kunne forhindre aldringens tegn ved at åbne ind til sjælen og lade det guddommelige tage styringen. Som var det et fremmedlegeme uden realtitetssans.

Måske er dobbeltmoral nødvendig til tider. For at overleve.

Skriv en kommentar

Filed under lykke, overvejelser, slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s