Endnu engang afgives der kontrol…

Hun trak sine fødder under sig og listede hånden foran munden. Med håndfladen vendt mod Ham, som var hun genert. Men det var en automatisk reaktion, som skjulte ikke de tårevædede øjne som lyste af glæde, men ikke sorg, da hun hørte ordene “hun mangler styringen fra Ham”.

Midt i kaoset af tanker, dukker der genkendelige ord fra andre, som fortæller mig at jeg ikke er alene. At det er en særlig verden, helt speciel. Anderledes end den vaniljeverden tusindvis lever. Og at den kræves konstant arbejde og overvågning.

Denne overvældende følelse af manglende gnist, som havde forstyrret det ydmyge sind,  ændres så småt. Til sorg. Og glæde. Så ville hun snart indfries fra sit bur og kunne puste til ilden så der kommer mening igen i tingene. 

Jeg tænker på filmen “A dangerous Method”. Hvor Jung sagde et sted, at han troede at alt havde en mening og betydning. Hvorimod Freud affejede det som parapsykologisk pladder i videnskabens navn. Modsætninger. De uforklarlige og de forklarlige.

Troen på, at alt var på den rette vej, forstærkedes. Hun var klar over, at hvis hun satte ord i Hans mund, så var det hendes egne tanker og hendes egen forventninger. Projektion. Tavsheden skulle fyldes ud, for at få mening for hende. 

Denne dobbelthed. Som jeg består af. Endnu. Indtil videre.

Hun vidste at det var ok. Sådan skulle det være. Endnu engang afgivelse af kontrol. Lade Ham sætte dagsorden og bestemme farten. Overgive sig selv, og ydmygt bøje sig for sin egen impulsivitet og indrømme for sig selv, at hun skulle bare sige det, men ikke skrige det. Fortælle om det. 

Ordene danser og leger med mit sind i øjeblikket og jeg er klar over at tiden er inde til at skrive på et kapitel. Lade solen skinne og bruge de positive enorme energier et andet sted. Placere dem der hvor Herren, netop i går, sagde at hun skulle placere dem. Måske kunne det være en kilde.

Men Han havde lovet at ville overtage styringen igen nu. Tiden var inde. Hun ville hjælpe Ham. Knæle for Ham. Huske Ham på, når hun kyssede Hans hånd og så op på Ham, at hun var Hans. Hans slavinde. Med hud og sjæl.

Skriv en kommentar

Filed under afhængighed, kontrol, rastløshed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s