Hans altid.

I et lille moment stod jeg ude i sneen på altanen, i kulden. Med Hans hjemmesko på. Skulle bare over i hyndekassen. Han stod på den anden side smilende, med lukket dør imellem os. Med dørhåndtaget på Hans side. Det var et genkendende smil.

Mon ikke Han savner det. Pisken, instrumenterne. Magten.

Jeg blev ved med at sige dengang, at det ikke var leg det her. Det er det heller ikke. Kun en del af det. Den der med pisken og magten. Ikke alt det andet.

Nu bor jeg jo sammen med Ham. Er Hans. Altid. Jeg ved ikke rigtig hvor spanskrøret er blevet af. Og ridepisken. Mon det er kommet nede i kælderen?

Skriv en kommentar

Filed under slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s