Ligeværdighed, ligevægt og ligeret.

Da jeg gik ned af stien, nogle kilo lettere i en kjole jeg ikke havde haft på længe, med solen tittende frem bag skyerne, mærkede jeg en gammelkendt følelse. En lettelsen skridt. En frihed. Som jeg ikke har mærket længe.

Jeg tænkte på begreberne ligeværdighed, ligeret og ligevægt. Det at være lige.

Mange tanker sneg sig ind. Jeg kunne huske da jeg ikke havde selv råderet over mine penge, men fik uddelt lommepenge. Hvor jeg ikke måtte tage beslutninger uden den anden. Hvordan jeg langsomt år efter år arbejdede mig ud af afhængigheden og blev selvstændig. Følte mig ligeværdig, med ligeret og havende ligevægt. Der skulle også feministiske fag på et universitet for at jeg kunne helt igennem gennemleve begreberne på mig selv. Jeg tænkte om jeg havde mistet alt det. Om jeg havde mistet noget.

Han sneg sig ind i mine tanker. Og jeg tænkte at de knuder som strammes for tiden, skal løsnes. Den kløft der dannes når knuderne strammes, skal formindskes. Jeg vidste at der skal to til en dialog. Og at sammensætningen, tilfældighederne, misforståelsen, livets hårdhed og så meget andet spillede puds med mig, og os. Jeg vidste at intentionerne var andre.

Det gik pludselig op for mig, at det er kun mig der gør det. Jeg har aldrig forladt ligeværdighedens sti. Og Han har aldrig ønsket at jeg forlod den sti.

Livets tilfældigheder og livets luner har sat magtbalancen ud af funktion. Skubbet til ligevægten og sat ligeværdigheden ud af fokus. Den der bliver under, føler at ligeretten forskydes.

Det bliver pludselig så håndbart, at det mærkes. I det lille hjem, med trængslerne. Tre store børn og en kæreste der skal vartes. Ligeværdigheden, ligeretten og ligevægten bliver sat på en prøve. Hvis tavsheden er erstattet af dialogen. Misforståelser, fortolkninger og andet der skubber og giver gnister er tegn på mangel på viden og nærvær. Temaet bliver tæthed, aftaler og ikke mindst enighed.

Eller rykkes der ved balancen endnu mere, knuderne strammes og kløften bliver større.

Underskuddet erstattes af overskuddet. Tingene falder på forkerte hylder. Deres plads får en anden mening og afgrunden bliver synlig. Hverdagens udfordringer stiller krav. Stiller krav om igen og igen at være på vagt.

Personligt synes jeg at udfordringerne kan være spændende. Så længe de er synlige og overskuelige. Og at der er en fælles consensus om løsningen af dem.

Den følelse som kommer ned i maven til hver en tid bestemmer. Men ligevægten, ligeretten og ligeværdigheden må holdes i ave så balancen ikke rykkes. Det gøres kun på en måde.

Skriv en kommentar

Filed under overvejelser, tanker om livet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s