Overvejelser om en date.

Jeg har en date. Med Ham. Først skal Han hentes på arbejde i vores nye bil. Så bytter vi sæde og futter derudaf. Vi skal i biografen, at se en film som vi har ventet på længe. Men først skal vi spise, og jeg glæder mig at sidde overfor Ham og se ind i Hans smukke øjne i Hans solbrændte ansigt. Se på de smukke læber åbne sig og smile. Jeg kan ikke huske det, men jeg håber at Han ikke har barberet sig her til morgen. For så kan jeg nyde at se på Hans lidt grå skægbrodder og fantasere hvordan jeg kan røre dem. Men det har Han nok, da Han skulle til et møde.

Så kommer jeg i tanker om dengang vi var nye sammen. Hvor vi lod vores fantasier få frit spil, netop i biografen. Jeg havde beskrevet hændelsen for Ham, og den matchede Hans tanker og fantasier. Der hvor jeg sad med min pelsjakke over mine knæ, og hans hånd under min kjole. Pillende. På et tidspunkt fik jeg besked på at gå på toilettet og tage trusserne af. Det var vinter og koldt, men dengang gik jeg regelmæssigt med hofteholder og strømper. Som jeg havde fået besked på.

Det var hårdt at sidde dengang, fordi der sad en ung mand ved min anden side. Og der var ingen tvivl at han vidste hvad der foregik. Men min Herre pillede og gjorde ved. Jeg kom ikke, var for anspændt. Men Han nåede at mærke fugtigheden og jeg blev temmelig pinlig berørt ved at se Ham snuse til sine fingre bagefter. Men heldigvis fik jeg ikke besked på at slikke Hans fingre bagefter, på stedet. Som så ofte før. Hvor jeg må tvinge den salte smag i mig uden et kny.

Ak, ja. Jeg kan ikke rigtig sige “det var dengang”. Fordi det er stadigvæk dejligt. På andre måder. Jeg er meget tæt. Vi er meget tætte. Vi fletter fingre og knuger hinandens sjæle. Det tager lang tid at komme så tæt, og udvikle denne her kærlighed, som mærkes hver dag.

Vi har storslåede planer forude. Ferien nærmer sig. Alt er klappet og klart med min plan, i hvertfald. Jeg har fantastiske planer med mit liv. Hver en mindste detalje skal udføres. Det føles rart, at mærke efter. Mærke hvordan balancen nærmer sig. Jeg bliver igen mig selv. Med et selvstændigt liv. Men alligevel Hans.

En stor del af mine planer er iagtagelser og observationer. Af omgivelser. Beskrivelser. Fornemmelser. Sansning. Fantasi. Ideer. Alt som bliver sat ned i ord. Ord som forkæler. Ord som åbner verdenen og giver andre end mig et liv som gløder af passioner og livsmod. Jeg er startet på det kapitel. Det kapitel, som jeg havde tanker om for mange årtier siden.

Nu skal der arbejdes. Læses og granskes i troværdige oplysinger og historie. Der skal arbejdes og nydes. Være til stede. Der hvor rødderne er at finde for mig. I en sprogmæssig kaos, som senere kommer på ret kurs. Forberedelsesfasen er ikke forbi. Den er aldrig forbi. Men snart kommer det første ord. Plottet. Tanken.

Alt imens lader jeg livet snige sig ind i min underbevidsthed, og give mig den sikkerhed og tryghed jeg altid har længtes efter.

Skriv en kommentar

Filed under lykke, overvejelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s