Anger og forbedringer.

Jeg tror at det er nødvendigt at tænke på forbedringer hele tiden.

At huske, at huske hvordan det var og er.

Der er ingen selvfølge.

Hvis jeg ikke er underdanig, submissiv slavinde så vil jeg være det.

Hvis Han ikke er en Dominant Herre så vil Han være det.

Jeg må huske, vi må huske.

Det er som rammer der er nødvendige. Fysiske rammer for at huske.

 

Jeg tænkte på mit halsbånd.

Mit røde halsbånd som jeg ikke har haft på længe.

Hvordan det føltes at knæle ydmygt og vide at jeg var elsket.

Jeg ved at det kan lade sig gøre.

Nu kommer der nyt ind i vores liv.

En elskovshule.

Vores egen bastion.

Hvor halsbåndet skal bruges sammen med pisken.

 

For jeg ved at Han savner pisken i sin hånd.

Knække mig så jeg bliver lydig igen.

Uden det, løber det hele løbsk.

Som alkohol der ikke kan styres.

Ingen kontrol.

Vi er lige om det. Tror jeg.

 

Jeg vil tilbage til Ham jeg elsker.

For jeg elsker Ham, manden som jeg gør ondt.

Jeg fortryder.

Jeg vil forbedre mig.

Jeg ved jeg kan.

Overvinde melankoliens snører og fælder.

 

Ned på knæ og ydmygt se op på Ham og bede om tilgivelse.

Han er min Herre.

Han er mit liv.

Han holder om mig, rummer mig og passer på mig.

Det ved jeg.

Det første trin i forbedringen, anger.

 

Ja, anger.

Smerte. Giv mig fysisk smerte, som tilhører dig.

Tag mig hjem til dig igen.

Skriv en kommentar

Filed under slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s