Herren og jeg.

I disse dage er det fem år siden at Herren og jeg besluttede at vi ville være bollevenner. Vi havde ikke sex da vi besluttede det. Det skete på et kursus på vores fælles arbejde som varede et par dage med en overnatning. Men der skulle gå et stykke tid inden vi fuldbyrdede det. Vi skulle lære hinanden at kende. Han skulle først oplære mig som slavinde. Det startede med slavetøsoplæring.

De første tre måneder var prøvetid, og så endelig blev mit slavetøsliv indviet med 100 (eller mere) pisk hvor jeg var hængt op i krogen i loftet i Hans stue. Han lånte sin datters ridepisk. Jeg skulle tælle piskene og sige tak hvert tiende pisk. Med en gag i munden. Og hvis jeg glemte det, startede Han forfra. Og jeg måtte tælle forfra. Så de har nok været 200, piskene. Jeg har aldrig før eller senere haft så røde og blå striber på mine balder. Numsen var helt hævet og jeg kunne mærke det hver gang jeg satte mig. Det gjorde ondt, men jeg nød det fordi Han avede mig ind i mellem, kyssede og kælede. Hviskede og kærtegnede mit sind og min krop, fortalte mig hvor dygtig jeg var og smuk.

Senere gav Han mig en O-ring som jeg har haft på min venstre pegefinger siden. Det er en del af mig og den har kun været af fingeren en gang, da jeg var rigtig sur og skulle true.

 

Nu har vi boet sammen i to år. Vi nyder livet og elsker at være sammen. Vi bygger vores liv op, indretter os, planlægger og nyder hver eneste dag. Vi har fælles interesser, som vi dyrker og ekspanderer hele tiden. Vores værdier er ens. Vi er begge åbne og samtidig lukkede, men vi sørger hele tiden for at tilfredsstille hinanden. Jeg bliver ikke hængt op i en krog eller pisket længere og vores sexliv er vaniljeagtigt dog med kinky islæt.

Min Herre er rolig og kontrolleret imens jeg er impulsiv og udadvendt. Vi forener det og forsøger at ersatte hinandens mangler. Det mærkes som ægte kærlighed. Jeg kan nu læse min reserverede Herre af Hans ansigtudtryk. Jeg tilpasser mig Ham og Han tilpasser sig mig. Vi er blevet et. Vi har ikke behov for at være to. Han dominerer og jeg adlyder (oftest). Jeg er blevet mildere, blødere og forsøger at behage Ham, som en rigtig slavinde gør. Som den jeg er blevet oplært til, af Ham.

Vi lever som alle andre par, men dog lidt anderledes. Herren er optaget af sit arbejde imens jeg kæmper for at få et og dermed bruge min lange dyre uddannelse og min livserfaring. Vi klarer det på grund af vores fælles værdier. Jeg er samler, jeg samler på oplevelser og erfaringer. For at kunne videregive, gennem billeder og ord.

Lyden af kirkeklokkerne nu blandet med lyden af toget der kører forbi, sætter min fantasi i gang. Også de høje stemmer nede i gården. Det sætter min Herre pris på. Han sætter pris på mig som jeg sætter pris på Ham. Den kedsomhed og rastløshed som sniger sig nogle gange ind hos os begge erstatter vi med fri fantasi og at iværksætte vores tanker ved f.eks. at rejse til vores andet hjemsted. Tilfældigheder og tålmodighed er escorteret med den dybe vilje til at leve livet til det yderste.

Jeg ved ikke om denne blog er starten på noget videre skriveri, det vil tiden vise. Behovet melder sig ikke ligesom. Jeg har en anden platform og hver tanke, fantasi og oplevelse bearbejdes i et andet øjemed. Ord bliver pludselig en vare, en kompetence som skal værnes om og bruges til den videre eksistens. Livets kringlede veje og ordenes uforudsete strøm danner disse førnævnte billeder som varer evigt.

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under slavinde-tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s