Det er lidt trist…men alligevel ikke…vel?

Jeg tænker en gang i mellem på min blog og alle de andres, som jeg har ikke fået læst. Så pludselig ser jeg at de er væk, og jeg som troede at de var udødelige. Allesammen.

Nåh, men alligevel. Har også tænkt hvordan min egen skulle ophøre. Om jeg skulle bare lade den forsvinde, bagfra hi hi. Sådan at de første indlæg forsvinder først. Historierne er i hvertfald blevet fredet.

Men i denne her “selfie” tid eller tid hvor vi gerne vil vise os, og profilere os selv bliver man pludselig “outdated” eller mærker stumheden, ligegyldigheden krybe som en tåge om det trætte sind.

Ak, ja gamle Hara filosoferer. I høj grad.

Jeg har aldrig i mit liv arbejdet så meget som jeg gør i øjeblikket. Men i morgen skal jeg sammen med Herren til vores yndlingsby i 8 dage. Og kalenderen venter derefter. Og den er meget fuld, uden pauser eller noget. Bogstavelig talt.

Alt hvad jeg gør i mit arbejde til hverdagen, omkranset med stor kærlighed. Med stor omsorg. Det er virkeligt. Jeg tager mig af mennesker der har behov for mig. Jeg hjælper dem. Alt hvad jeg giver, får jeg mangfoldigt tilbage i taknemmelighed og ikke mindst respekt. Mennesker der ikke er vant til at blive taget hånd om. Mennesker som er placeret på den laveste sociale danske bund.

Der er uanede mængder der kan opstå og gro ved at så på en lille og fattig bund. At se og mærke hvordan det sprirer og vokser og gror, er et af de største “kick” jeg har fået i lange tider. Det kan ikke forklares i ord.

Erfaringsbunken vokser. Der er så meget at skrive om, så meget fantasien har at arbejde med. Jeg håber at jeg snart kan leve af det.

Herren og jeg planlægger. Vores liv. Hvordan vi kan stå af før tiden, og flytte til vores yndlingsby og alligevel kunne leve og fungere. Sådan en del år før vi skal pensioneres.

Men det varer nogle år endnu. Der mangler endnu noget, som vi er enige om. Vi arbejder i fællesskab på at få det.

Det er en sjældenhed, ved jeg, at lade livet dreje sig om andet end en selv. Det bliver også snart “yt” eller ud af mode at være så selvcentreret som vi har været allesammen i de sidste mange år.

Midt i det hele, midt i alt kaoset. Midt i al denne uendelige kærlighed, som jeg har i mit store hjerte, kommer tvivlen. Den er der kort. Lykkefølelsen vender tilbage. Og jeg er mig selv igen.

Hvad sagde jeg i aften. En portion skørhed + en portion fantasi + en portion erfaring + en portion intellegens + en portion kærlighed + en portion begavelse = resultat bliver noget som varer evigt.

Nåh men kære læsere, hvis I er nogle tilbage. I har været nogle sjæle derude, som jeg har fornemmet. Men der har manglet ansigter. Derfor er det lige som faldet om sig selv. Jeg er også en del af kulturen og tiden. Jeg er også et andet sted som I alle andre er. Jeg er optaget af andet end jeg var før. Lige pludselig er det seksuelle ikke det vigtigste, som før. Heller ikke for Herren.

Han styrer mig endnu. Jeg er hans elskede. Han fortæller mig det hver dag. Jeg er i gang i mellem hans slavinde, når han er i det lune. Jeg er hans kone. Jeg er hans.

Jeg ved at det som Herren bedst kunne lide ved mig altid, eller det som tiltrak han mest var, at jeg har uendligheden i mig. Optimismen er min styrepind. Jeg har fået et nyt middel ind i mit liv. At hjælpe andre. Se dem vokse og fungere og se dem blive lykkelige. Jeg elsker at se mennesker lykkelige. Jeg elsker at kunne være med til at gøre mennesker lykkelige.

Det er ikke engang naiviteten, men fornuften der fortæller mig at vejen er banet. Der vokser træer og blomster over alt. Kunsten, musikken, skønheden og alt det der gør os specielle finder en fast plads, som på en hylde.

Ja måske forsvinder min blog så småt. I den anden ende. Måske forsvinder haraslave og jeg finder på et nyt navn og giver siden en ny ansigtsløftning. Eller bare en link. En anden slags blog. Måske er politikken på den anden side. Eller den “good old” feminisme bliver sat i live igen. På en ny og anderledes måde. En trendsætning. Ja en trendsætning. Eller en trendsætter, en udødelig trendsætter.

Jeg holder her. I morgen tidligt skal Herren og jeg afsted. Ud ud, at rejse til vores dejlige rejsemål som har givet os så meget i så mane år.

3 kommentarer

Filed under Uncategorized

3 responses to “Det er lidt trist…men alligevel ikke…vel?

  1. Hvor kan jeg følge dig i “savnet” af blogs, der forsvinder. Nogle gange synes man næsten, man er blevet i “familie” med de personer, der har stået bag og så – pludselig er de bare væk.
    Nogle bliver slettet af blogudbyderne, fordi de pludseligt ændrer politik om indholdet (har læst brugerbetingelserne igennem for at finde en udbyder, der ikke var så “religiøst” (nypuretiansk) præget, så man ikke må nævne erotisk betingede områder. En (Microsoft) vil ikke have “bar hud” i nogen som helst af deres tjenester. (Altså må man heller ikke vise f. eks. en ret med flæskesteg eller andet, hvorpå der er bar hud😉 ; fotos af personer skal så åbenbart være totalt tildækket som de der arabiske kvinder, hvor du ikke kan se, hvad der er bag stoffet – jødisk eeller muhamedanske udbydere ??). Du kan se det sidste indlæg i min blog.
    Andre blogs forsvinder fordi personerne bag er kommet til et andet afsnit i deres liv og ikke vil vedgå sig at det beskrevne er/har været en del af deres udvikling. Jeg synes, det er lidt tarveligt overfor dem, der har deltaget med kommentarer på deres indlæg, hvorved man jo også er blevet en del af historien.
    Meget af det, der skrives kan jo også være med til for “nye mennesker” at give indsigt – og dermed være en støtte i deres liv. Især nu hvor generationerne næsten ingen kontakt har med hinanden, kan disse indlæg med den erfaring, der ligger bag, være med til at give visdom. Med indsigt og visdom bliver man også mere tolerant overfor andres livsformer og man har en bredere baggrund for dannelsen af sin egen tilværelse.
    Jeg synes, at alene af disse grunde, at du bør lade din blog eksistere også fremover.
    Du skriver også noget om trenden med at være selvoptaget i tiden.
    Det har du fuldstændig ret i – og jeg synes, det kan være direkte usmageligt med al denne selvpromovering; men det er, hvis der ikke er andet indhold deri end blot visen sig frem. Der, hvor der er indhold bag – som bl. a. i din blog, finder jeg det som en delagtiggørelse i bredden af livsmuligheder (man jan jo så tage det til sig, man kan bruge og som vil harmonere med ens egen livsindstilling).
    Du har fået et nyt afsnit i dit liv, som giver dig indhold og glæde at deltage i, skriver du. Det er også en del af livet – og er en del, der er med til at give bredde i indsigten på livet. En del, der er med til at skabe forståelse og dermed tolerance for andre med deres livsvilkår.
    Alt sammen grunde til, at du bør lade din blog forblive – også for at vise, hvordan vi som mennesker rummer så vidt et spektrum.
    Kærligst
    Domus

  2. Kære Domus

    Mange tak for din kommentar. Det er lidt pinligt, at jeg først har set den nu. Det er simpelthen fordi jeg har slet ikke været på min blog i lang tid.

    Meget af det du skriver er jeg enig i. Vi har en eller anden form for fælles bevidsthed og etik i vores verden, både blogverdenen og alle andre steder. Det kan irritere mig meget, at netop være som alle andre. At vise sig frem og signalere “se mig, hør mig, læg mærke til mig”. Et eller andet sted har det været modsat min bevidsthed om at være en submissiv. Jeg har så ofte fortolket det sem behov for at hævde sig, fordi man har et lavt selvværd.

    Jeg personligt er forlængst droppet ud fra fb, selvom det kostede at jeg slet ikke kan være med i forskellige grupper mere. Enda min egen familie kan jeg ikke følge med i længere. Det er en anden historie.

    Men bloggen ændrer sig, den bliver ikke så erotisk længere. Så får jeg lyst til at have en lille ekstra blog, hvor jeg skriver om andre tanker som jeg har. Og da synes jeg det er så mærkeligt at være anonym. Men selvfølgelig, alt er tilladt. Også at beholde bloggen og lade den bare ændre sig i henhold til ændringer i mit liv. Det gør jeg foreløbigt, af den simple grund at jeg kan slet ikke finde ud af at slette den, uden at alt det jeg har skrevet i mange år forsvinder. Det er tanker, følelser, oplevelser og ord som beskriver billeder som ville forsvinde. Det ville blive lidt ensomt. Det må jeg indrømme.

    Der er sikkert mange mennesker derude, som laver nye blogs under nye navne. Men jeg må indrømme at jeg har savnet det æstetiske ved nogle blogsider. Det underliggende. Og det at skfite, er ofte som at skifte identitet. Lave noget nyt, som er sjovere og bedre. Nogle skifter også blog når de får nye partnere, det er måske forståeligt. De uendelige tanker om hvorfor en blogside, nåh ja…man kan gå i cirkler nogle gange.

    Mange hilsner fra Hara.

  3. Det glæder mig oprigtigt, at du vil lade din blog bestå. – Grundene har jeg givet udtryk for ovenfor.
    Jeg lader også min bestå – så længe blogspot tillader det – også af nævnte grunde; jeg mener ikke, jeg har skrevet på en måde, der ville kunne støde nogen; måske er man uenig – eller til noget helt andet men står enhver frit for at læse eller lade være. Skulle nogle unge mennesker få inspiration eller blot viden om, hvad der også kan ligge i et parforhold – noget jeg gerne havde vidst tidligere i min tilværelse. Da havde jeg forstået signaler fra min kvinde bedre.
    Min færden på nettet blandt blogs har en anden karakter end min blogs indhold – i respekt for deres livsform. Jeg har dog indtrykket af, at de, jeg har besøgt, også har været inde at læse hos mig og dog ikke ytret “forargelse” eller afstandstagen.
    Det er da også en positiv erfaring.
    Tillykke med dit arbejde og det righoldige indhold, det giver dig i livet – og med, at I begge 2 trives med hinanden.
    Desværre oplever jeg også stadig flere og flere blogindehavere falde væk.
    Kærligst
    Domus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s