Overskriften er: Tanker

Nåh, men jeg er her stadig med min blog. Jeg kigger lidt på andres men orker ikke rigtig at læse i det samme omfang som før. Jeg har bare brug for at skrive.

Nu har vi endelig ferie. Vi er kørt på vores reserver, både mentale og kropslige, i den sidste tid. Det er sjovt hvordan vi følges ad som et. Men nu er der tre ugers ferie forude og vel planlagt ferie. I bilen med cyklerne bagpå og så deruda til udlandet. Stop forskellige steder, bestemt og bestilt i forvejen. Vi glæder os meget.

Men det var jo ikke det jeg havde lyst til at skrive om. Det var mere, at jeg synes lige pludselig at jeg har fået kød på alle de teorier jeg har læst gennem mange år. Lige pludselig kan jeg mærke mangfoldigheden og også stumheden i livet. Ikke i mit liv, men hos andre. Andre der ikke er rustet til at tage livet i den stive arm og håndtere det. Men kræve at der er andre der tager sig af dem.

Jeg tænker på mig selv, dengang jeg tænkte at det ville være så dejligt at være sørget for og passet o.s.videre. Jeg tænker på om det var bare en euforisk, utopisk dille som bundede sig i ensomhed og behovet for kærlighed.

I dag er det mig som tager vare på vores husholds økonomi. Forresten det har det altid været grundet den kendsgerning at jeg havde flere midler end Herren. Foruden at han havde gæld og mange børn etc. Og kunne ikke rigtig finde ud af den del af livet. Men, han kunne finde ud af så meget andet, så meget andet som jeg ikke kan finde ud af.

Pointen er at vi fandt meget hurtigt ud af at vi erstatter hinanden på så mange områder. Vi lever ikke traditionelt, sådan som en macho mand og svag kvinde. Tværtimod. Ikke fordi jeg jeg pludselig ikke er submissiv eller han er dominant. Slet ikke.

Vi er bare mennesker med lang erfaring, som kan lide at være sammen. Tidligere afprøvede vi vores seksuelle fantasier og gjorde alt det vi i det skjulte havde drømt om. Nu er vi et par der elsker hinanden inderligt. Vi vågner sammen hver dag, rører ved hinanden under dynen eller lagenet og mærker dybt efter i hinandens sjæl.

Det er også en kendsgerning at vi er ikke helt unge mere. Derfor går jeg og tænker jeg for tiden på at jeg har lyst til at gøre alle de ting jeg ikke har haft tid til før. Da jeg var yngre havde jeg tid, fordi jeg arbejdede ikke så meget som nu. Nu er det sværere, hvis man ikke har en anciennitet eller en ordning som gør at man kan gå på efterløn eller pension. Derfor skal der tænkes, hvordan det kan lade sig gøre uden overførselsindkomst og uden at miste det rådighedsbeløb man har haft. Så det er en udfordring. Jeg elsker at arbejde, men er nød til at have mere tid til at skrive. Skrive noveller, artikler og udvikle det. Jeg er også nød til at have mere tid til at læse. Jeg har en kæmpe reol med bøger, fagbøger og skønlitteratur som jeg slet ikke har tid til at læse. Men selvfølgelig jeg tager et par bøger med på ferien og håber at jeg får lidt tid mellem cykling og alt det andet vi skal nyde. Måske en stille stund en halv time på toilettet om morgenen. ha ha

Jeg føler mig meget taknemmelig. Taknemmelig for at jeg i de sidste 7-8 måneder har været i et job hvor jeg har haft mulighed for at udvikle mig. Jeg har som sagt haft mulighed for at sætte kød på mine teorier, ved at møde og opleve mennesker i situationer hvor de har haft brug for mig. Tilfredsstillelsen har ikke været i at de har brug for mig, men mere at jeg kan rykke dem grundet min indsigt i deres liv og min lyst til at hjælpe andre. Derfor kommer til det resultat at jeg er stadigvæk submissiv, selvom jeg styrer økonomien, er registreret for bilen og ditten og datten. Måske gør det av på Herren, men det gør ikke noget. Han skal først have renset ud før han kan komme ovenpå igen. Og sammen med mig kommer han ikke til at styre min økonomi. Måske hvis jeg får en blodprop i hjernen engang, men ikke før.

Nåh, men sådanne overvejelser er så langt fra alt det jeg skrev om før. Men vi mennesker er heldigvis altid i forandring. Vi udvikler os. Jeg er stadigvæk den samme. Den lille haraslave, slavetøsen som blev pisket og fik hængt klemmer på brysteren og pint på andre måder bare for at tilfredsstille Herrens behov. Det var naturligt. Sidenhen kunne jeg godt analysere det og finde en forklaring, men det behøver jeg ikke. Jeg elsker ham, og hvis han har brug for det så har han brug for det. Lige akkurat som jeg har brug for at samle på tøj.

Så slutter denne erkendelsesberetning. Jeg kan slet ikke følge med længere i hvordan det fungerer at skrive her på siden. Herren har aldig været indover det, og det er ikke min stærkeste side at finde ud af teknik. Og alt ændrer sig hele tiden.

Skriv en kommentar

Filed under frihed, kærlighed, lykke, overvejelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s