Hovsa…

Det er sørme langt tid siden jeg har været herinde på siden. Det har ændret sig meget. Men det ser ud til at være nemmere at skrive nu, tror jeg.

Jeg er her stadigvæk. Sammen med Herren. Min Herre. Vi har travlt. Vi har meget at lave. Jobs og fritidsinteresser. Og rejser. Sådan er det. Vi elsker hinanden, stadigvæk. Haha stadigvæk, siger jeg i disse tider hvor man skifter partnere ud efter velbefindende, eller når de ikke kan tilfredse ens behov, eller når de ikke er enige.

Vi skændes aldrig. Aldrig ha ha. I dag udfordrede jeg den milde, gode, loyale Herre. Jeg kritiserede ham og sagde at han skulle ikke have sat hans gamle skistøvler etc…Han blev en lille smule vred, det så jeg. Hmmm…så kom der et lille blik fra mig…humor…ømhed…men jeg var nødt til at provokere ham lidt mere…híí…men det blev ikke til noget. Det trætte kendte ansigt, med skægstubbene så kærligt på mig og krævede kys og kram. Det fik han også.

Han er manden i mit liv, Han er min Herre. Det har jeg sagt mange gange før. Hvis han har lyst til det ene og det andet, så får han det. Jeg er hans.

Men i det daglige bestemmer jer, fordi han kan godt lide at det er mig der tager mig af det praktiske. Men han er hjernen. Han har min dybe respekt. Og det mærker han.

Herren er ved at blive klar over, at jeg ikke har en bakgear. Jeg er ikke typen der skilles. Så hvis han vil skilles, så får han ikke en skilsmisse. Hahaaaa…nej det er ikke sådan ment. Men jeg tror, at når vi mødtes sådan, sent i livet, med al vores bagage og vores erfaringer, så var vi ligesom afklarede med hvad vi ville her i livet.

Vores fælles interesser er uendelige. Når vi mister interessen for noget, så starter vi på noget nyt. Vi følges ad. Som f.eks. da vi cyklede meget på vores racercykler på et tidspunkt i pudebukser og andet udstyr. Det gør vi ikke mere. Han cykler på arbejde imens jeg kører. Men vi har udviklet andre interesser der tager tid. Det er så spændende. Et andet eksempel er at vi læser den samme bog på samme tidspunkt og snakker om den bagefter. Jeg på mit sprog og han en oversættelse. Eller omvendt. Det har vi gjort snart i mange år.

Vores rejser til vores (hjem)ynglingsby har udviklet sig til 8-9 gange om året i stedet for 5-6 gange. Det skal vi også her i efterårsferien.

Så det ser ud som dans på roser. Det er det også. Mellem Herren og mig.

Andet her i livet kan være udfordring. Så som kvindefnidder, kvindekultur, misundelse, dumhed og bla bla bla. Jeg gider ikke at skrive om det. Det er bare så ligegyldigt.

 

Skriv en kommentar

Filed under snaksalighed, tanker om livet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s