Kugler i glas.

Jeg har haft for vane eller fetish hvis man vil kalde det det, at købe en gang i mellem tøj af et bestemt mærke som findes i ganske få butikker i Danmark. Derimod har jeg kunnet finde det i rigelige mængder i Berlin på vores rejser dertil.

Herren fandt hurtigt på at hver gang jeg købte tøj skulle jeg betale tilbage med et bj til ham. Han havde nøje regnskab med og sagde nogle gange til mig.

“Nu skal du betale din gæld”

I den sidste tid har jeg mindsket indkøbene dels fordi jeg har så meget i forvejen og del pga sidste måneders krise. Men nu her på det sidste har jeg haft mulighed for at købe noget på nettet. Tidligere skjulte jeg det lidt for ham og håbede på at pakken kom når han var på arbejde men det gør jeg ikke mere.

Så foreslog han i går at hver gang jeg køber en beklædningsdel sætter han en kugle i et glas og så kan jeg se hvor mange kugler der er. En kugle betyder et bj til ham. Så når glasset er tømt kan jeg sætte nye kugler i.

Jeg synes det er en god idé.

Blokering

Det er som at træde forsigtigt ud i det åbne rum igen. Tror jeg. Jeg har savnet det.

Nu sidder Herren og jeg ude på vores altan og nyder den første sommerferiedag. Det vil sige at Herren har sommerferie fra sit arbejde hvor jeg kan selv bestemme hvornår jeg har ferie da jeg er selvstændig og arbejder hjemme.

Vi har mange planer om livet nu og fremover. Som hos så mange andre på hele kloden har meget været kaotiske i de sidste måneder på grund af den dødsensfarlige virus.

Men vi har overlevet og tænker at vi ville have været på vores fjerde rejse nu dette år hvis alt havde været normalt. Men vi er blevet hjemme og dulmet nerverne med masser af mad og øl.

Det er først nu at vi tør træde ud af reden uden dog at skulle  til udlandet.  Når jeg skriver “vi” er det fordi vi er blevet nærmest som et. Vi er blevet tættere. Hver morgen glæder jeg mig over at min Herre ligger ved siden af mig i sengen og er som han er. Den person han er.

Jeg har tænkt en del over hvad de sidste måneder har lært mig. Men ordene sidder som indefrosne og når jeg ser op fra computeren ser jeg de farverige blomster i altankasserne og den skyfrie himmel. Jeg ser ikke billederne og ordene som før.

Blokeringen virker som en slags lammelse. Men det er bare her og nu.

En lille hændelse, en oplevelse eller bare en fornemmelse i det åbne rum kan pludselig vække op billederne og historierne. Så kommer de i stride strømme og skriger på at blive sat ned i ord på computeren,

Energien til opretholdelsen af min base kommer udefra. Ude i verden omkring mig. Nogle gange positivt og nogle gange negativt. Lydene nu bliver forstyrret af et forbikørende tog og lyden af boringer ikke langt fra min altan. En af gårdmændene står og spuler nogle blomsterløg som skal plantes et nyt sted.

Billedet er dannet og historien er i gang. Blokeringen er ophævet og ordene strømmer i lange baner henimod en vidunderlig seance som opbevares i evigheden. Jeg træder forsigtigt og vælger hvert ord med omhu og stiller spontaniteten i bero.

En dejlig dag. Tiden står stille. Og nu ophører boringen og jeg hører fuglene. Dejlig stilhed. En let brise rører ved mig og jeg håber at posten kommer med mine to kjoler inden længe.

Mangel på bakgear, trend eller bare en identitetskrise?

Nu når jeg officelt er blevet en forfatter, uden at denne blogs læsere kender til min identitet, har jeg tænkt om jeg skulle lukke denne blog eller bare lade den stå.

Besøgsstatistikken siger mig at jeg skal lade den stå. Men ikke i uforandret stand. Selvfølgelig bliver det anonymt dvs det er stadigvæk Hara der har bloggen. Hara er der også. Helt sikkert. Jeg er Hara men nu med stort.

Men jeg tænkte på layoutet. Jeg startede på at se på de links jeg havde på forsiden. Hmmm… der var faktisk kun ca 10 % der var aktive og måske halvdelen af dem havde ikke skrevet i meget lang tid. Så den går ikke rigtigt. Jeg er nødt til at ændre linksene til noget andet end links til andre SM sider.

Måske opskrifter eller avisartikler haha…???

Så tænkte jeg med layaoutet. Jeg tror jeg lader den røde layout med den lænkede kvinde stå. Og jeg tænker, at jeg ikke vil sortere i det sådan at der er links til det ene eller det andet. Jeg tror ikke at jeg gider at have en opskriftsblog selvom jeg hele tiden kopierer opskrifter selv som jeg sjældent bruger (madmor).  Jeg tror heller ikke at jeg gider have sådan en mode/tøj blog selvom jeg bruger masser af tid til at se på tøj og nogle gange bestille på nettet.

Hmm…hva’ så?

Det bedste ville nok være at fjerne alle de inaktive links, hvis jeg kan finde ud af det. Og så bare skrive som jeg gør nu. Og så se tiden an.

Min Herre siger at jeg skal bare lade det være og skrive når det passer mig.

Det er måske det jeg vil. Så kan læserne klikke ind på alle de inaktive links og være heldige at ramme på den der er aktiv eller har været for et år siden haha. Men så kan jeg også historisk set tænke tilbage med melankoli.

Hvorfor ikk?

Pointen er ,at jeg gider ikke skrive medmindre det er noget jeg synes er interessant. Og pointen er, at jeg holdt op med at skrive i sin tid fordi der aldrig var feedback. Så måske skal jeg bruge denne her blog som en slags “skraldespand”…hahaha…

La’ alle mine frustrationer ud og alle mine glæder… ja hvorfor ikke?

Og tænke hvad er det jeg vil opnå med at skrive. Få seertal, tjene penge, eller bare få lov til at bruge ord og ytre mine følelser og tanker uden at det skal være med i produktionen.

Så lad os være ved det. Tænker jeg.

Lev vel.

 

 

Min egen store verden…

…som stadigvæk er som en slavinde for min Herre.

Tingene ændrer sig, livet går sin gang og vi udvikler os på så mange måder. Hele mit tidligere slavetøsliv og senere mit liv som slavinde var på en måde et slags rollespil og leg med begreber og livets udfordringer.

I dag er det internaliseret. På den måde at jeg stadigvæk vil knæle for min Herre, kysse hans fødder og slikke hans pik når han ønsker det.

På trods af at jeg er mange hundrede procent den ligestillede kampkvinde som ser på at kønnene skal have lige vilkår uden kuelse af nogen som helst art. For mig ville det være højt forræderi at påstå at jeg var mindre stillet end en mand. Med mit intellekt og min uddannelse står jeg lige med hvem som helst, være det mand eller kvinde.

Men min Herre, min ægtemand, tænder på at kvinder er underdanige. Derfor er det min pligt og min interesse at bøje mig for ham og give ham ret fordi jeg elsker ham og vil at han har det godt. Det betyder ikke at jeg ikke har min mening. Tværtimod. Han accepterer og kan godt lide at jeg kan argumentere for de ting jeg mener. Men jeg har ikke lyst eller intentioner at dominere Ham. Forstået på den måde at jeg får ikke noget kick ud af at bøje ham eller nedværdige ham. Jeg har på ingen måde lyst til at være vinderen eller at have ret.

Da vi spiste kylling her til aften sluttede vi, som så ofte, med at knække ønskebenet. Jeg sagde til min Herre som så ofte før “husk hvis du får den tykke side så skal dit ønske dreje sig om andre, ellers går det ikke i opfyldelse”.

For mig er den uselviske måde vejen til lykken. Man kan nok kende hele manuskriptet og kunne sige hvad andre vil høre men dagens retsag er for mig et tydeligt tegn på menneskets snogede måde at tænke på og manipulere andre.

Endnu engang er jeg blevet bekræftet i at selvkoncentration og at ville høre sig selv tale eller for den sags skyld skrive for ens egen skyld er ikke bare en skavanke men en slags forstyrrelse af identiteten. Uden at ville psykologisere det betyder det for mig at man halter og har brug for hjælp.

 

 

Så er jeg nået derhen.

Nu sidder vi her på hotellet i Berlin og drikker os en skid på og lytter til alt muligt musik. Vi har har lyttet til L.Cohen, den dejlige smukke og sexede sanger, som desværre er væk fra os. Og nu lytter vi til en af min mors yndlings…Tom Jones…please release me…

Jeg burde slet ikke skrive nu, midt om natten, men der er så meget der spøger i min hjerne og giver mig lyst til at skrive. Og jeg gør det så bare her og nu. Men det er netop det jeg skal til at beskæftige mig med fremover og helst tjene på til hverdagen, hvis jeg ikke kan gøre det på anden vis.

Tanken om hvor livet er “speget” som en spegepølse, altså tænkt på den måde, at det varierer så meget, og at ens hjerne bare arbejder på fuld tryk alt efter om det er i søvne eller om dagen, giver mig en en kæmpe tilfredsstillelse. Det vil sige, ens fantasi spiller med en….jeg har faktisk lige fortalt min Herre at da jeg var en seksten årig for lang tid siden, så lå jeg og fantaserede. Alt muligt, som jeg så skriver om nu i et andet forum og skal publicere og leve af.

Alt er pludselig blevet så internationalt. Men for mig var det slet ikke pludseligt, fordi jeg vidste det. Derfor er mine bogreoler fyldt med alt der hedder globalisering, internationalisering, hmmm…hmmm…ikke fortælle mig at jeg ikke har tænkt over det. Der er ikke ret mange forfattere som jeg ikke kender. Hm…vrøvl…jeg er faktisk i øjeblikket i gang med at udforske og læse litteratur. På en anden måde end jeg har gjort før og sammen med min Herre og min voksne datter.

For nogen år siden var jeg og Herren til en dejlig koncert på Quasimoto i Berlin hvor vi hørte på “Girl´s with guitar”, Oh my god hvor var de dejlige. Jeg vil gerne give en link. Men kan ikke finde ud af det. Så måske…

Skal jeg bare lave en sådan “Livsstilsblog”…måske kan jeg tjene på den…????

Jeg kan have flere af slagsen…aggg..aaaggg…

 

Livets gang

Der er gået nogle år nu, siden jeg skrev det første indlæg her på haraslave bloggen. Der er sket meget siden. F.eks. så skal Herren og jeg giftes her til efteråret efter et langt samliv som mand og kone og som Herre og slavinde.

I anledning af, at jeg havde en to års periode med ham, hvor jeg vildt forelsket skrev ikke mindre end to romaner og mange mange noveller til ham på Hans bestilling, så er jeg i gang med at kopiere dem og gemme fordi de skal udgives. Det samme med både mine indlæg for hara og haraslave inden de lukkes. Jeg havde en beskyttet hjemmeside til ham og en offentlig som haralave dvs denne her. Jeg fik ideen fra en af mine (autistiske) elever som jeg opfordrede til at skrive netop en roman i tre dele.  Det blev til noget meget autentisk og smukt.

Jeg holder af Hara og alle hendes tanker og følelser. Hun var og er en naiv og meget følsom kvinde som ikke bare er intelligent men også enormt energisk. Der  er ikke noget som kan tage det fra hende, heller ikke Jante-Dk.

Hun har oplevet så meget i sit liv, at det er på tide at skrive om det foruden alle de fantasier som hun har og har haft. Derfor har hun også besluttet at stå af og bruge sit liv hovedsageligt til at skrive og publicere og evt tjene på det til dagen og vejen. Lærergerningen bliver sat i bero. Undervisereren bliver sat i sving for at tjene salt til brødet. Hun er i hvertfald ikke død endnu. Herren har taget sin nye (gamle) læder taske fyldt med alt det kinky stads med her til Berlin hvor vi tilbringer vores 3 ugers ferie i øjeblikket. Hi hi jeg håber at der bliver plads til lidt pisk og ditten og datten. Det finder Han ud af min elskede smukke og meget kloge Herre. Jeg håber at Han får gejsten, og at jeg kan give ham underdanigheden.

Dette er kun en del af mine skriverier, som det sikkert gælder for mange andre blog skrivere. Jeg skriver inden for mange andre genrer. Hara var og (måske er) kun en del af mig. Jeg skriver i hvertfald under mange navne.

Jeg tænker at jeg vil skrive lidt videre her på min gamle blog. Jeg tænker også at det er på tide at jeg læser de andres kvinders blog og ser hvordan deres liv er forløbet. Måske kommer jeg ud af busken en dag, hvem ved. God nat denne gang.

 

Hovsa…

Det er sørme langt tid siden jeg har været herinde på siden. Det har ændret sig meget. Men det ser ud til at være nemmere at skrive nu, tror jeg.

Jeg er her stadigvæk. Sammen med Herren. Min Herre. Vi har travlt. Vi har meget at lave. Jobs og fritidsinteresser. Og rejser. Sådan er det. Vi elsker hinanden, stadigvæk. Haha stadigvæk, siger jeg i disse tider hvor man skifter partnere ud efter velbefindende, eller når de ikke kan tilfredse ens behov, eller når de ikke er enige.

Vi skændes aldrig. Aldrig ha ha. I dag udfordrede jeg den milde, gode, loyale Herre. Jeg kritiserede ham og sagde at han skulle ikke have sat hans gamle skistøvler etc…Han blev en lille smule vred, det så jeg. Hmmm…så kom der et lille blik fra mig…humor…ømhed…men jeg var nødt til at provokere ham lidt mere…híí…men det blev ikke til noget. Det trætte kendte ansigt, med skægstubbene så kærligt på mig og krævede kys og kram. Det fik han også.

Han er manden i mit liv, Han er min Herre. Det har jeg sagt mange gange før. Hvis han har lyst til det ene og det andet, så får han det. Jeg er hans.

Men i det daglige bestemmer jer, fordi han kan godt lide at det er mig der tager mig af det praktiske. Men han er hjernen. Han har min dybe respekt. Og det mærker han.

Herren er ved at blive klar over, at jeg ikke har en bakgear. Jeg er ikke typen der skilles. Så hvis han vil skilles, så får han ikke en skilsmisse. Hahaaaa…nej det er ikke sådan ment. Men jeg tror, at når vi mødtes sådan, sent i livet, med al vores bagage og vores erfaringer, så var vi ligesom afklarede med hvad vi ville her i livet.

Vores fælles interesser er uendelige. Når vi mister interessen for noget, så starter vi på noget nyt. Vi følges ad. Som f.eks. da vi cyklede meget på vores racercykler på et tidspunkt i pudebukser og andet udstyr. Det gør vi ikke mere. Han cykler på arbejde imens jeg kører. Men vi har udviklet andre interesser der tager tid. Det er så spændende. Et andet eksempel er at vi læser den samme bog på samme tidspunkt og snakker om den bagefter. Jeg på mit sprog og han en oversættelse. Eller omvendt. Det har vi gjort snart i mange år.

Vores rejser til vores (hjem)ynglingsby har udviklet sig til 8-9 gange om året i stedet for 5-6 gange. Det skal vi også her i efterårsferien.

Så det ser ud som dans på roser. Det er det også. Mellem Herren og mig.

Andet her i livet kan være udfordring. Så som kvindefnidder, kvindekultur, misundelse, dumhed og bla bla bla. Jeg gider ikke at skrive om det. Det er bare så ligegyldigt.

 

Så snakker vi videre…

Før i tiden elskede jeg at lave mad, men det gider jeg ikke nu. Nu laver jeg nem mad. Jeg smager noget nem mad til, eller laver noget der kan spises til 2-3 dage ha ha…Yes…

Min Herre ser på Klovn i øjeblikket imens jeg skriver…han griner…

Det er også fint, fordi han synes sikkert uden at have fortalt mig det, at det er svært, trættende, belastende eller måske udfordrende at have en samleverske som ikke er dansk. Hmm….Ikke fordi jeg er så langt fra det danske…men…I don´t know…

Faktisk består en del af mit daglige arbejde i at styrke andre menneskers selvværd. Ikke deres selvtillid, men selvværd…så tænker jeg…oh my god…hvor er det her…ja at være dansk eller noget andet…skal jeg så fortælle hvem jeg er…

Måske…Jeg er en… kvinde som fylder 60 år snart. Blond og smuk…ja tak…

Så mine kære læsere, jeg aner ikke om i gider i det hele taget at læse hvad jeg skriver. Denne her verden er så interessant og sjov.

Hara, lille haraslave er der stadigvæk. Det er fantastisk. At være sig selv, og være et menneske med sine styrker, ønsker, lidenskaber og ikke mindst sine svagheder. Svagheder bliver lige pludselig styrker. Det kan de nemlig godt være noget der gør os særlige og måske noget specielt menneskelige.

Mine læsere, ved i nu hvor jeg er henne? Alt er relativt…bare elsk livet…elsk dig selv… og elsk andre…så skal det nok gå.

Kærlig hilsen fra Hara

Snakkehjørnet…

Nåh men nu skal der snakkes og skrives…men det sjoveste er at der er humør…der er dansk humør…Vi kender jo alle sammen de sjove gutter der er så sjove…

Nå men ja, jeg er så træt af alt det trivielle. Så er der nogle der vil sige “og hva så” , men her til eftermiddag hjalp jeg Herren min med at slæbe vores sofa og vores øreklapstol ned til genbrugspladsen. Den plads som vi finder rigeligt til vores indtjeninger til vores loppemarkeder. Nåh, men så kørte vi med traileren til Lyngby for at hente en sofa som vi købte på nettet. En dejlig rød velør sofa som vi vil bruge i vores nye soveværelse som vi kalder Azimut. Vi har flyttet vores seng ind til stuen hvor alle bøgerne er. Smidt sofaen ud og en stol og købt en lille sofa. Ellers har vi kun gamle mahogni møbler i vores regi. Ja vi er nogle særlinge. Sex optager os ikke så meget mere, men andre ting. Men selvfølgelig er jeg stadigvæk min Herres slavinde. Og når han giver besked, så giver jeg ham et blowjob eller på anden vis tilfredsstiller hans behov. Det kan også være at lave en Levergryde…ha ha…jeg er faktisk god til at lave mad…ha ha…nåh ja men det var noget med at min far lærte mig det…ja og så er det smagsløgene…og det der med at studere kogebøger før i tiden…og så prøve sig frem…

I min starttid som “slavetøs” hi hi…ja ok …nu er jeg hvad…nåh men altså… så studerede jeg det… fordi i virkeligheden var jeg så forelsket i min Herre…og vi blev enige om at vi ville leve en anderledes verden…i form af Herre og slavinde. Nåh men dengang fandt jeg ud af at …at Herren var en som var lidt blød og ønskede at være stærk…og at slavinden var stærk og ønskede at være svag…Mit intellekt kunne ikke rigig acceptere dette…men ok…nu lever jeg med min Herre og jeg er den stærke…sorry…men Han dominerer mig seksuelt. Altid. På trods af at jeg skal tage initiativ for at der skal foregå noget i det hele taget.

Dengang anklagede jeg min Herre for at være et Skvat…men nu har jeg jeg forstået mekanismen. Jeg elsker Ham af alt mit hjerte, selv om det er mig der styrer økonomien, og andre ting. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for hjælpe ham med at styre mig. Jeg vil lære ham det.

Sådan er livet. Jeg ville ikke have troet på det. Men på den anden side…alt er relativt…

Mærk verden

Den bog kan jeg ikke finde i mine boghylder. Jeg han finde “person på en planet” men ikke ikke Mærk Verden. Gad vide om jeg har lånt den ud på et tidspunkt. Det er måske ligegyldigt…

Vi har alle sammen forskellige værdier…og meninger…om livet…hvis min fisse skulle udstilles…så var det fordi min Herre ville det. Men det ønsker han ikke. Han synes måske at jeg er blevet for gammel…eller fordi jeg er blevet Blondine…det er jeg faktisk…jeg er ikke længere mørkhåret…men en dejlig varm blondine…

Ja…ja…come on…oh my god…what a wonderful live…

Med eget cvr..det manglede også bare, med alle de kompetencer…

men jeg mærk verden…hvor er den henne? So what, jeg har dog læst den og så ka´ jeg låne den på biblio hvis det er …

Men nu er jeg inde i en ny periode i mit liv. MIn ansættelse ophører snart…tror jeg… og derfor starter jeg min eget. Jeg har forberedt det i lang tid. De ydelser jeg vil sælge. Hm… det skal nok gå… helt sikkert…jeg har mit intellekt…

Der skal bare tjenes penge nok til at…ha ha…imødekomme…ja…

Jeg er heldig, meget heldig at jeg har alt det jeg har…

Men jeg lover jer…at der vil komme nogle frække beretninger…men inden vil jeg skrive nogle noveller… ha ha

Tak mine dejige læsere. ‘

Kærlig hilsen Hara