Så er jeg nået derhen.

Nu sidder vi her på hotellet i Berlin og drikker os en skid på og lytter til alt muligt musik. Vi har har lyttet til L.Cohen, den dejlige smukke og sexede sanger, som desværre er væk fra os. Og nu lytter vi til en af min mors yndlings…Tom Jones…please release me…

Jeg burde slet ikke skrive nu, midt om natten, men der er så meget der spøger i min hjerne og giver mig lyst til at skrive. Og jeg gør det så bare her og nu. Men det er netop det jeg skal til at beskæftige mig med fremover og helst tjene på til hverdagen, hvis jeg ikke kan gøre det på anden vis.

Tanken om hvor livet er “speget” som en spegepølse, altså tænkt på den måde, at det varierer så meget, og at ens hjerne bare arbejder på fuld tryk alt efter om det er i søvne eller om dagen, giver mig en en kæmpe tilfredsstillelse. Det vil sige, ens fantasi spiller med en….jeg har faktisk lige fortalt min Herre at da jeg var en seksten årig for lang tid siden, så lå jeg og fantaserede. Alt muligt, som jeg så skriver om nu i et andet forum og skal publicere og leve af.

Alt er pludselig blevet så internationalt. Men for mig var det slet ikke pludseligt, fordi jeg vidste det. Derfor er mine bogreoler fyldt med alt der hedder globalisering, internationalisering, hmmm…hmmm…ikke fortælle mig at jeg ikke har tænkt over det. Der er ikke ret mange forfattere som jeg ikke kender. Hm…vrøvl…jeg er faktisk i øjeblikket i gang med at udforske og læse litteratur. På en anden måde end jeg har gjort før og sammen med min Herre og min voksne datter.

For nogen år siden var jeg og Herren til en dejlig koncert på Quasimoto i Berlin hvor vi hørte på “Girl´s with guitar”, Oh my god hvor var de dejlige. Jeg vil gerne give en link. Men kan ikke finde ud af det. Så måske…

Skal jeg bare lave en sådan “Livsstilsblog”…måske kan jeg tjene på den…????

Jeg kan have flere af slagsen…aggg..aaaggg…

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under overvejelser, tankecurl, tankespind

Livets gang

Der er gået nogle år nu, siden jeg skrev det første indlæg her på haraslave bloggen. Der er sket meget siden. F.eks. så skal Herren og jeg giftes her til efteråret efter et langt samliv som mand og kone og som Herre og slavinde.

I anledning af, at jeg havde en to års periode med ham, hvor jeg vildt forelsket skrev ikke mindre end to romaner og mange mange noveller til ham på Hans bestilling, så er jeg i gang med at kopiere dem og gemme fordi de skal udgives. Det samme med både mine indlæg for hara og haraslave inden de lukkes. Jeg havde en beskyttet hjemmeside til ham og en offentlig som haralave dvs denne her. Jeg fik ideen fra en af mine (autistiske) elever som jeg opfordrede til at skrive netop en roman i tre dele.  Det blev til noget meget autentisk og smukt.

Jeg holder af Hara og alle hendes tanker og følelser. Hun var og er en naiv og meget følsom kvinde som ikke bare er intelligent men også enormt energisk. Der  er ikke noget som kan tage det fra hende, heller ikke Jante-Dk.

Hun har oplevet så meget i sit liv, at det er på tide at skrive om det foruden alle de fantasier som hun har og har haft. Derfor har hun også besluttet at stå af og bruge sit liv hovedsageligt til at skrive og publicere og evt tjene på det til dagen og vejen. Lærergerningen bliver sat i bero. Undervisereren bliver sat i sving for at tjene salt til brødet. Hun er i hvertfald ikke død endnu. Herren har taget sin nye (gamle) læder taske fyldt med alt det kinky stads med her til Berlin hvor vi tilbringer vores 3 ugers ferie i øjeblikket. Hi hi jeg håber at der bliver plads til lidt pisk og ditten og datten. Det finder Han ud af min elskede smukke og meget kloge Herre. Jeg håber at Han får gejsten, og at jeg kan give ham underdanigheden.

Dette er kun en del af mine skriverier, som det sikkert gælder for mange andre blog skrivere. Jeg skriver inden for mange andre genrer. Hara var og (måske er) kun en del af mig. Jeg skriver i hvertfald under mange navne.

Jeg tænker at jeg vil skrive lidt videre her på min gamle blog. Jeg tænker også at det er på tide at jeg læser de andres kvinders blog og ser hvordan deres liv er forløbet. Måske kommer jeg ud af busken en dag, hvem ved. God nat denne gang.

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Hovsa…

Det er sørme langt tid siden jeg har været herinde på siden. Det har ændret sig meget. Men det ser ud til at være nemmere at skrive nu, tror jeg.

Jeg er her stadigvæk. Sammen med Herren. Min Herre. Vi har travlt. Vi har meget at lave. Jobs og fritidsinteresser. Og rejser. Sådan er det. Vi elsker hinanden, stadigvæk. Haha stadigvæk, siger jeg i disse tider hvor man skifter partnere ud efter velbefindende, eller når de ikke kan tilfredse ens behov, eller når de ikke er enige.

Vi skændes aldrig. Aldrig ha ha. I dag udfordrede jeg den milde, gode, loyale Herre. Jeg kritiserede ham og sagde at han skulle ikke have sat hans gamle skistøvler etc…Han blev en lille smule vred, det så jeg. Hmmm…så kom der et lille blik fra mig…humor…ømhed…men jeg var nødt til at provokere ham lidt mere…híí…men det blev ikke til noget. Det trætte kendte ansigt, med skægstubbene så kærligt på mig og krævede kys og kram. Det fik han også.

Han er manden i mit liv, Han er min Herre. Det har jeg sagt mange gange før. Hvis han har lyst til det ene og det andet, så får han det. Jeg er hans.

Men i det daglige bestemmer jer, fordi han kan godt lide at det er mig der tager mig af det praktiske. Men han er hjernen. Han har min dybe respekt. Og det mærker han.

Herren er ved at blive klar over, at jeg ikke har en bakgear. Jeg er ikke typen der skilles. Så hvis han vil skilles, så får han ikke en skilsmisse. Hahaaaa…nej det er ikke sådan ment. Men jeg tror, at når vi mødtes sådan, sent i livet, med al vores bagage og vores erfaringer, så var vi ligesom afklarede med hvad vi ville her i livet.

Vores fælles interesser er uendelige. Når vi mister interessen for noget, så starter vi på noget nyt. Vi følges ad. Som f.eks. da vi cyklede meget på vores racercykler på et tidspunkt i pudebukser og andet udstyr. Det gør vi ikke mere. Han cykler på arbejde imens jeg kører. Men vi har udviklet andre interesser der tager tid. Det er så spændende. Et andet eksempel er at vi læser den samme bog på samme tidspunkt og snakker om den bagefter. Jeg på mit sprog og han en oversættelse. Eller omvendt. Det har vi gjort snart i mange år.

Vores rejser til vores (hjem)ynglingsby har udviklet sig til 8-9 gange om året i stedet for 5-6 gange. Det skal vi også her i efterårsferien.

Så det ser ud som dans på roser. Det er det også. Mellem Herren og mig.

Andet her i livet kan være udfordring. Så som kvindefnidder, kvindekultur, misundelse, dumhed og bla bla bla. Jeg gider ikke at skrive om det. Det er bare så ligegyldigt.

 

Skriv en kommentar

Filed under snaksalighed, tanker om livet

Så snakker vi videre…

Før i tiden elskede jeg at lave mad, men det gider jeg ikke nu. Nu laver jeg nem mad. Jeg smager noget nem mad til, eller laver noget der kan spises til 2-3 dage ha ha…Yes…

Min Herre ser på Klovn i øjeblikket imens jeg skriver…han griner…

Det er også fint, fordi han synes sikkert uden at have fortalt mig det, at det er svært, trættende, belastende eller måske udfordrende at have en samleverske som ikke er dansk. Hmm….Ikke fordi jeg er så langt fra det danske…men…I don´t know…

Faktisk består en del af mit daglige arbejde i at styrke andre menneskers selvværd. Ikke deres selvtillid, men selvværd…så tænker jeg…oh my god…hvor er det her…ja at være dansk eller noget andet…skal jeg så fortælle hvem jeg er…

Måske…Jeg er en… kvinde som fylder 60 år snart. Blond og smuk…ja tak…

Så mine kære læsere, jeg aner ikke om i gider i det hele taget at læse hvad jeg skriver. Denne her verden er så interessant og sjov.

Hara, lille haraslave er der stadigvæk. Det er fantastisk. At være sig selv, og være et menneske med sine styrker, ønsker, lidenskaber og ikke mindst sine svagheder. Svagheder bliver lige pludselig styrker. Det kan de nemlig godt være noget der gør os særlige og måske noget specielt menneskelige.

Mine læsere, ved i nu hvor jeg er henne? Alt er relativt…bare elsk livet…elsk dig selv… og elsk andre…så skal det nok gå.

Kærlig hilsen fra Hara

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Snakkehjørnet…

Nåh men nu skal der snakkes og skrives…men det sjoveste er at der er humør…der er dansk humør…Vi kender jo alle sammen de sjove gutter der er så sjove…

Nå men ja, jeg er så træt af alt det trivielle. Så er der nogle der vil sige “og hva så” , men her til eftermiddag hjalp jeg Herren min med at slæbe vores sofa og vores øreklapstol ned til genbrugspladsen. Den plads som vi finder rigeligt til vores indtjeninger til vores loppemarkeder. Nåh, men så kørte vi med traileren til Lyngby for at hente en sofa som vi købte på nettet. En dejlig rød velør sofa som vi vil bruge i vores nye soveværelse som vi kalder Azimut. Vi har flyttet vores seng ind til stuen hvor alle bøgerne er. Smidt sofaen ud og en stol og købt en lille sofa. Ellers har vi kun gamle mahogni møbler i vores regi. Ja vi er nogle særlinge. Sex optager os ikke så meget mere, men andre ting. Men selvfølgelig er jeg stadigvæk min Herres slavinde. Og når han giver besked, så giver jeg ham et blowjob eller på anden vis tilfredsstiller hans behov. Det kan også være at lave en Levergryde…ha ha…jeg er faktisk god til at lave mad…ha ha…nåh ja men det var noget med at min far lærte mig det…ja og så er det smagsløgene…og det der med at studere kogebøger før i tiden…og så prøve sig frem…

I min starttid som “slavetøs” hi hi…ja ok …nu er jeg hvad…nåh men altså… så studerede jeg det… fordi i virkeligheden var jeg så forelsket i min Herre…og vi blev enige om at vi ville leve en anderledes verden…i form af Herre og slavinde. Nåh men dengang fandt jeg ud af at …at Herren var en som var lidt blød og ønskede at være stærk…og at slavinden var stærk og ønskede at være svag…Mit intellekt kunne ikke rigig acceptere dette…men ok…nu lever jeg med min Herre og jeg er den stærke…sorry…men Han dominerer mig seksuelt. Altid. På trods af at jeg skal tage initiativ for at der skal foregå noget i det hele taget.

Dengang anklagede jeg min Herre for at være et Skvat…men nu har jeg jeg forstået mekanismen. Jeg elsker Ham af alt mit hjerte, selv om det er mig der styrer økonomien, og andre ting. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for hjælpe ham med at styre mig. Jeg vil lære ham det.

Sådan er livet. Jeg ville ikke have troet på det. Men på den anden side…alt er relativt…

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Mærk verden

Den bog kan jeg ikke finde i mine boghylder. Jeg han finde “person på en planet” men ikke ikke Mærk Verden. Gad vide om jeg har lånt den ud på et tidspunkt. Det er måske ligegyldigt…

Vi har alle sammen forskellige værdier…og meninger…om livet…hvis min fisse skulle udstilles…så var det fordi min Herre ville det. Men det ønsker han ikke. Han synes måske at jeg er blevet for gammel…eller fordi jeg er blevet Blondine…det er jeg faktisk…jeg er ikke længere mørkhåret…men en dejlig varm blondine…

Ja…ja…come on…oh my god…what a wonderful live…

Med eget cvr..det manglede også bare, med alle de kompetencer…

men jeg mærk verden…hvor er den henne? So what, jeg har dog læst den og så ka´ jeg låne den på biblio hvis det er …

Men nu er jeg inde i en ny periode i mit liv. MIn ansættelse ophører snart…tror jeg… og derfor starter jeg min eget. Jeg har forberedt det i lang tid. De ydelser jeg vil sælge. Hm… det skal nok gå… helt sikkert…jeg har mit intellekt…

Der skal bare tjenes penge nok til at…ha ha…imødekomme…ja…

Jeg er heldig, meget heldig at jeg har alt det jeg har…

Men jeg lover jer…at der vil komme nogle frække beretninger…men inden vil jeg skrive nogle noveller… ha ha

Tak mine dejige læsere. ‘

Kærlig hilsen Hara

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Overskriften er: Tanker

Nåh, men jeg er her stadig med min blog. Jeg kigger lidt på andres men orker ikke rigtig at læse i det samme omfang som før. Jeg har bare brug for at skrive.

Nu har vi endelig ferie. Vi er kørt på vores reserver, både mentale og kropslige, i den sidste tid. Det er sjovt hvordan vi følges ad som et. Men nu er der tre ugers ferie forude og vel planlagt ferie. I bilen med cyklerne bagpå og så deruda til udlandet. Stop forskellige steder, bestemt og bestilt i forvejen. Vi glæder os meget.

Men det var jo ikke det jeg havde lyst til at skrive om. Det var mere, at jeg synes lige pludselig at jeg har fået kød på alle de teorier jeg har læst gennem mange år. Lige pludselig kan jeg mærke mangfoldigheden og også stumheden i livet. Ikke i mit liv, men hos andre. Andre der ikke er rustet til at tage livet i den stive arm og håndtere det. Men kræve at der er andre der tager sig af dem.

Jeg tænker på mig selv, dengang jeg tænkte at det ville være så dejligt at være sørget for og passet o.s.videre. Jeg tænker på om det var bare en euforisk, utopisk dille som bundede sig i ensomhed og behovet for kærlighed.

I dag er det mig som tager vare på vores husholds økonomi. Forresten det har det altid været grundet den kendsgerning at jeg havde flere midler end Herren. Foruden at han havde gæld og mange børn etc. Og kunne ikke rigtig finde ud af den del af livet. Men, han kunne finde ud af så meget andet, så meget andet som jeg ikke kan finde ud af.

Pointen er at vi fandt meget hurtigt ud af at vi erstatter hinanden på så mange områder. Vi lever ikke traditionelt, sådan som en macho mand og svag kvinde. Tværtimod. Ikke fordi jeg jeg pludselig ikke er submissiv eller han er dominant. Slet ikke.

Vi er bare mennesker med lang erfaring, som kan lide at være sammen. Tidligere afprøvede vi vores seksuelle fantasier og gjorde alt det vi i det skjulte havde drømt om. Nu er vi et par der elsker hinanden inderligt. Vi vågner sammen hver dag, rører ved hinanden under dynen eller lagenet og mærker dybt efter i hinandens sjæl.

Det er også en kendsgerning at vi er ikke helt unge mere. Derfor går jeg og tænker jeg for tiden på at jeg har lyst til at gøre alle de ting jeg ikke har haft tid til før. Da jeg var yngre havde jeg tid, fordi jeg arbejdede ikke så meget som nu. Nu er det sværere, hvis man ikke har en anciennitet eller en ordning som gør at man kan gå på efterløn eller pension. Derfor skal der tænkes, hvordan det kan lade sig gøre uden overførselsindkomst og uden at miste det rådighedsbeløb man har haft. Så det er en udfordring. Jeg elsker at arbejde, men er nød til at have mere tid til at skrive. Skrive noveller, artikler og udvikle det. Jeg er også nød til at have mere tid til at læse. Jeg har en kæmpe reol med bøger, fagbøger og skønlitteratur som jeg slet ikke har tid til at læse. Men selvfølgelig jeg tager et par bøger med på ferien og håber at jeg får lidt tid mellem cykling og alt det andet vi skal nyde. Måske en stille stund en halv time på toilettet om morgenen. ha ha

Jeg føler mig meget taknemmelig. Taknemmelig for at jeg i de sidste 7-8 måneder har været i et job hvor jeg har haft mulighed for at udvikle mig. Jeg har som sagt haft mulighed for at sætte kød på mine teorier, ved at møde og opleve mennesker i situationer hvor de har haft brug for mig. Tilfredsstillelsen har ikke været i at de har brug for mig, men mere at jeg kan rykke dem grundet min indsigt i deres liv og min lyst til at hjælpe andre. Derfor kommer til det resultat at jeg er stadigvæk submissiv, selvom jeg styrer økonomien, er registreret for bilen og ditten og datten. Måske gør det av på Herren, men det gør ikke noget. Han skal først have renset ud før han kan komme ovenpå igen. Og sammen med mig kommer han ikke til at styre min økonomi. Måske hvis jeg får en blodprop i hjernen engang, men ikke før.

Nåh, men sådanne overvejelser er så langt fra alt det jeg skrev om før. Men vi mennesker er heldigvis altid i forandring. Vi udvikler os. Jeg er stadigvæk den samme. Den lille haraslave, slavetøsen som blev pisket og fik hængt klemmer på brysteren og pint på andre måder bare for at tilfredsstille Herrens behov. Det var naturligt. Sidenhen kunne jeg godt analysere det og finde en forklaring, men det behøver jeg ikke. Jeg elsker ham, og hvis han har brug for det så har han brug for det. Lige akkurat som jeg har brug for at samle på tøj.

Så slutter denne erkendelsesberetning. Jeg kan slet ikke følge med længere i hvordan det fungerer at skrive her på siden. Herren har aldig været indover det, og det er ikke min stærkeste side at finde ud af teknik. Og alt ændrer sig hele tiden.

Skriv en kommentar

Filed under frihed, kærlighed, lykke, overvejelser