Der er kun løftet en lille flig…

Her på det sidste har jeg haft meget travlt. Sammen med Herren. Vi sysler og planlægger og har så meget vi skal have ordnet, planlagt og bygget op. Vi har vores drømme og vores planer. Vi går faktisk meget godt i spænd sammen. Jeg er som en del af Ham og Han af mig. Der er trygt og varmt, behageligt og spændende.

Jeg har ikke haft så stort behov for at skrive. Om mig selv og spekulere over mit liv. Mit humør er temmelig stabilt, men i gang i mellem snakker jeg som et vandfald og fortæller min mening. Det sker nogle gange når jeg mister kontakten med Ham. Når Han bliver fremmed. Når jeg ikke kender Ham. Når Han skal leve sit liv uden mig. Som Han dog ikke gør.

Forleden mødte Han en ven en aften over mad og øl. Jeg følte at jeg mistede Ham, men opdagede senere at det gjorde jeg ikke. Fordi Han snakker bare med sin ven, om sit liv hvor jeg er en essentiel del. Et liv Han ikke ville kunne leve uden mig. Han snakker for at sætte tingene på plads for sig selv, og for at forbedre vores liv sammen. Hans liv, ligesom mit kommer til at bestå af gensidighed. Hvor vores planer og drømme glider sammen. Hvor det fysiske nærvær giver os begge stor tilfredsstillelse og giver os mening.

Det er ikke fordi jeg er kontrolfreak, men mit behov er at have faste rammer. Vide og kunne agere sikkert i visheden. Sådan er jeg engang indrettet. Først der kan jeg komme videre og udvikle mig og blomstre.

Vores planer som består af rejser og huskøb og meget meget andet, kulmineres i vores fælles mål. Det er lige som alting har en anden mening. Og alt jeg har gjort tidligere var for at komme hertil. Sammen med Ham. Alt jeg ejer får en funktion sammen med Ham. Mærkeligt.

Et af vores fælles projekter er at have smidt overflødigt fedt og arbejdet med hinandens kroppe. Jeg er ikke længere bare Hans slavinde, men Hans kone, Hans elskede og Hans smukke, siger Han.

Kærligheden vokser og den udvikler sig til noget meget trygt og godt. Og spændende. Forleden bad jeg Ham om at sige det “Der er kun løftet en lille flig…”. Det passer så godt til mig og Hans karakter at vide at der er så uendelig meget. Vi passer så godt sammen. Mere og mere.

Livet er dejligt. Alt har sin plads. Min plads er hos Ham. Han ejer mig, med hud og hår.