En dejlig Handymand.

Der har været så meget snak om powerkvinder, supermom, submissive og slavinder. Men hvor hører sådanne dagligdags ting henne, at sørge for at radiatorene virker. Så der ikke kommer ekstra varmeregninger hvert år, fordi vvs-manden er ikke blevet tilkaldt, eller at fjernsynet har været uklart fordi der har været kortslutning nede i fjernsynskassen i flere år. Eller alle de ting der har været itu i mange år. Er hun så ikke nødt til at være powerkvinde? Som hun ikke er. Tvunget. For hun kan ikke andet.

Manden kan godt undgå at få sine skjorter strøget. Betale for det. Eller gør det selv. Men kvinden er nødt til at bliver power-lady, hvis hun ikke har en mand i huset til at ordne alle de der kedelige og frygtelige ting.

Så Handymanden har været her, og Han vil komme mere fremover Jippie…og ordne alt det som en ydmyg slavinde ikke kan finde ud af. Så skal hun nok ordne for Ham alt det hun kan finde ud af hmm…-:-Q…så nu afsted til Residenzen :-).

Han er på vej.

Han er på vej, den dejlige Herre. For at besøge slavinden i hendes hule. Spændingen er så stor, at hun føler sig som en syttenårig. hun har ikke set Ham i 5 dage, og det føles som evighed.

Så alt er klart, neglelakken sat på, de høje sko. Hofteholderen og strømperne på plads. Let mad klar og…det føles som i starten 🙂

Inden længe vil…

Nu står det helt stille. Træet. Det store egetræ rager voldsomt op til tredje sal, men er helt stille i dag. Men omgivet af en hvid tyk tåge. Hvor der næsten intet kan ses.

Alt ændrer sig. Der skal holdes fast for ikke at miste taget. Det indre skal være konsistent. Vedvarende, stabilt. Beregneligt. For at bevare trygheden. Og sikkerheden. Overlevelsen.

Men nærheden mærkes.

Himlen kan ikke ses. Den lovende himmel, som fortalte alt. Den kan ikke ses nu. Så skal dagen nøje planlægges for at kunne sætte sine positive spor på sindet. Og omgivelserne. For at bestå.

Det gør heller ikke noget. Der er blevet sagt så meget. Så meget smukt. At det er nok til en hær af beundrere eller til en langvarig overlevelse. En psykisk næring.

Inden længe vil favnen modtage og give. I en inderlighed. Åben og parat med et blik så grådigt og fuldkomment. Med charme og længsel. Begær og liderlighed. En tryg station nærmer sig, og giver plads til nærvær og intimitet. Til svulmende dele og væsker. Og bånd der knytter og binder. Som de raslende kæder der omslutter livet hinsides det evige.

Livets nydelse.

Endnu engang svajer træet, når vinden rusker i det. At sidde indenfor, hvor det er ved at være lunt, og se ud på det meget store træ svaje i vinden, er en stor gave. En gave der ikke er selvfølgelig.

Det er også en gave at lade ordene ramme sindet og hjertet, så kroppen bliver afmonteret i en tilstedet hvile for at blive repareret og fornyet til det kommende. Til kulden, vinteren og lyset derude som bliver tændt når den dunkle tid kommer. Og lade varmen sprede sig til det ukendte og omsorgen for livet danne en omkreds om dem som med stille behov samler sine pjalter og træder små skridt hen ad vejen af nød og forpligtelse.

Eksistensen bliver meningen. Livet bliver meningen. Der hvor rødderne er blevet beskuet og næringen smagt og prøvet. Alt får mening. Alt bliver forstået.

Der hvor de stod og så ind over de hvide toppe og lod lysene ramme dem i en stilhed som kun fuglenes sang kunne bryde. Minderne bliver levet, men oplevelsen er fæstnet et sted i hjertet og i dybet hvor håbet bor. Og der hvor livet kalder på sin makker, sin elsker, sin efterfølger.

Blomsten vokser og vokser ud i det uendelige. Stilken bliver lang, med skud alle vegne. Højt op. Grøn og frodig. Og rødderne vokser alle vegne, ud i luften. For der er ikke plads til dem nede. De vil være der alle vegne. Finde rodfæste. Have hjælp. Blive. Lægge sig tilrette i jorden, hvor de hører til. Have lov til at være der, og lade stilken vokse og blomstre for Dem. For at give Dem glæde. Dem som vil have og nyde og være.

Kroppen bliver kun et redskab for sindet og nydelsen. Målet bliver ikke i kroppen, men i sindet. Men de bruger kroppen til at give livet nydelse. Lade sanserne fortælle om meningen. Uden at få dårlig samvittighed over at kunne nyde, og være priviligeret i en verden af gør selv, tag fat, smid ud. For livets nydelse har ingen betingelser, kun eksistensen.

Og de spirende rødder og den lange stilk skal tages af og holdes om og plantes ordentligt. Vågn op, nærvær. Se, se, livet og gør det. Ikke lukke øjnene. Vær tilstede. Husk. Vær tilstede. Og nyd livet.

Her og nu for evigt.

Det store træ svajer og rusker i vinden. Lampen i vinduet er ikke tændt, men billedet giver en behagelig fornemmelse af velvære.

Lidt omtumlet uden søvn, med en pirrende mavekriblen, og himlen i det uendelige føles det som løfte om liv. Liv, at være i live. At mærke. At tænke, at hvis det var kort, så ville det være mere kostbart.

Lade sig ikke slå ud, og give rastløsheden plads i det dunkle. Men bare stille mærke den ro som er opstået mellem to mennesker der kan give og tage, og finde mening med hinanden.

Se mulighederne boltre sig i optimismen og lykken hvor det altomgivende styrer og fortæller den arme sjæl, at det er her. Det er her og nu. Altid og for evigt. Aldrig anderledes.

De usynlige tråde binder fast. Lænker og gør den sikre tilværelse tryg og rar. Med stigende puls og meget kostbart liv.

Og…og det er ligesom at lade det evige lys tændes og lune ind  i afkrogene og fortælle verden at meningen er her. Trådt ind ad døren for øjnene af én. Der hvor to verdener skilles ad i øst og vest og nord og syd. Der hvor livet har sin begyndelse og sin slutning. Der hvor universet venter på at blive brugt til nydelse. I ro og mag. Her og nu for evigt.

slavinde-livet blomstrer.

Nu er Herre Zhack og Hans slavinde vendt tilbage fra udlandet. Det var en vidunderlig tur. En tur som Herren aldrig har været på før, men en rejse i et land som hun er født og vokset op i. De nød det begge to i fulde drag.

Dog var det svært for Hara at forlade Residenzen i morges, men hun skulle hjem selvom hun kunne have vasket der og syslet. Gode og så nogle mærkelige følelser rører på sig hele tiden. Men ugen bliver travl, og hun skal i Residenzen igen på lørdag. Inden de tog af sted til udlandet havde Herren bestilt en del bøger på biblioteket, som de begge er i gang med at læse. Nu er Hara i gang med at læse Danse, danse dukke min og har læst Kontrakten, imens Herren læser Dyret med to rygge. Så ligger der en roman på bordet der hedder Lulu. Det er nogle helt special erotiske romaner. På en måde inspirerende. Meget anderledes. hun er lidt bange for dem, på en måde, fordi hun ønsker ikke at andres fantasier overhaler hendes. hun vil gerne have sine egne i fred, og lade dem udvikle sig og inspirere, men ikke have andres. Derfor har det også været svært at læse de andres blog her på det sidste. Sårbarheden er enorm. Følelserne er gigantiske. Samhørigheden er absolut.

Herren grinede lidt af hende da hun fortalte Ham at hun syntes at rejsen havde været inspirerende på mange måder. Højt grinede Han, da hun viste Ham to af de steder hvor nogle af hendes historier var tænkt eller skulle have fundet sted. Og fantasibrønden er uendelig, og hun vil ikke nægte at der altid kommer nye tanker og tilføjelser ind i det fantasiefulde slavinde-sind. De boede nemlig på et hotel, meget centralt, men som gav hende så mange tanker og fantasier at det vil før eller siden komme i dagens lys. Det bliver så meget nemmere den dag, når Herren vil at hun skriver historier for Ham igen. For så kan hun lade dem foregå nogle af de steder de har været på. For alt bliver pirrende. Også hende der sad ved siden af i flyveren. Bestilt til Herren, eller hvad? Det er bare så dejligt at tingene får lov til at udvikle sig, i stedet for at stresse frem og tilbage.

Så har Herren kun brugt sine hænder til meget kærlig berøring, men ikke til klaps. Men hun ved, at det kommer. hun nyder at ikke tage initiativ eller bede om noget. Men kun være der for Ham som Hans slavinde, Hans dukke. hun nyder at bare lade Ham gøre hvad Han vil til den tid Han vil. Til gengæld har hun oplevet vaniljesex som hun aldrig har oplevet før. Og analsex. Herren har nemlig opdaget en stilling hvor Han knepper hende til orgasme på rekordtid. hun elsker det. hendes krop er blevet som voks i Hans hænder, lydig og føjelig.

Det er så dejligt at tingene får lov til at udvikle sig. hun blev jo slavetøs for Ham tre måneder efter at de først var sammen, og nu er det så dejligt at tingene får lov til at udvikle sig. Hæmningerne slippes for hende. hun havde ikke anet at det skulle gå så lang tid, at hun gav slip. hun gør aldrig modstand eller indvendinger, men nyder hvert øjeblik og hvert åndedrag med sin Herre. Hele mennesket i en dyb dyb kærlighed.

slavinde-afhængighed…:-)

Hara elsker at være afhængig af sin Herre. hun elsker at vågne op hver eneste dag med Ham i tankerne og falde i søvn med Ham i tankerne. hun elsker også at mærke hvordan det prikker i hendes underliv når hun tænker på Ham. Vide at Han i den anden ende, en halvtime fra, på motorvejen, er lige så længselsfuld som hende. Og også glæder sig til at nyde hende. Hara elsker også at lade Ham vide at hun længes efter Ham. For hun ved at længslen er vigtig for dem.

I et langt liv har hun lært at være selvstændig. Men nu lærer hun at være mindre selvstændig, og at bede om lov og bede om råd, i stedet for bare at gøre impulsivt. hun elsker nemlig at kunne bevise overfor sin Herre, Hans magt over hende. Bevise at Han har det i sine hænder at kunne gøre livet bedre for hende. Hvis hun nemlig var en selvstændig, fri kvinde i den uge hun ikke var sammen med sin Herre, så var det rollespil. Så ville hun skulle forberede sig til at spille en rolle, hoppe ind i den, fra den ene dag til den anden. Dette ønsker hun ikke. hun ønsker at være i rollen altid.

Hara ønsker at leve og ånde som en slavinde for sin Herre. På den postitive gode måde. Hvor hun hver eneste dag i Hans nærvær og fravær glæder sig over at være en slavinde for Ham. Og i sit sind, væremåde og fantasi forbereder sig på at blive bedre og bedre. Blive den perfekte slavinde. Den Han ønsker. hun må sørge for at hun er alt Han ønsker. Så Han kun vil ønske hende. hun elsker at prøve noget tøj på herhjemme inde i sin nu fine “Walk-in-Closet”, se sig selv i spejlet med et glimt, og tænke hvordan hun ville kunne forføre Ham, overraske Ham, glæde Ham og behage Ham. hun elsker at være opdraget af Ham, og hele tiden tænke at hun skal forbedre sig.

Da hun skrev til Ham i dag og bad om tilladelse til at pakke et par bukser i sin kuffert til den rejse de skal hen næste uge, svarede Han tilbage at det var ok, hvis hun så bare huskede sin hofteholder og strømper. Og hun gør kun det Han ønsker. hun køber ikke mere sko med kilehæle, fordi Han synes det ikke er pænt, men sådanne ortopædisk look. Og hun farver sit hår som Han vil. Og sminker sine øjne. Og forsøger hele tiden at forbedre sig. hun siger aldrig til sig selv, at det kan være ligemeget. Eller at Han ikke skal bestemme det, eller have mening om det. Aldrig. For hun lever for at behage Ham.

Når hun tænker frækt, om hun gør nu, fordi der snart er gået en uge, så tænker hun på hvordan hun kan stramme sin kusse om Hans pik, og tilfredsstille Ham. hun tænker ikke på sig selv, men på hvordan hun kan behage Ham. Og hun træner og klemmer sine kussemuskler i bevidstheden om dette.

Hara ønsker ikke frihed, selvstændighed eller uafhængighed. Det ønsker Herren heller ikke. Han ønsker ikke at hun går over i vaniljetanker igen, som da Han mødte hende. Og lever og ånder som vaniljepar. Hvor der er psykisk regnskab hele tiden, hvor den ene gør det og den anden gør det. Men Hara erkender at hun mister fokus nogle gange, men det er blevet bedre nu efter at hun er blevet en slavinde. hun håber på at fokussvigten vil forsvinde bestandigt en dag. Det image, eller den identitet en bestemt rolle påvirker sindet. hun tænker på sig selv anderledes nu. Mere ansvarlig og mere moden. Og kun med meget forsigtighed ytrer sig om hvis hun længes og savner for meget. Men hun føler ingen frustration og desperation. Kun stolthed. Uendelig glæde at være ejet af Ham. Og dette uforklarlige behov for at se Ham smile, være tilfreds, afslappet og lykkelig Herre.

For Herrens totale magt gør at hun er rolig. Han ved det og bruger det. Og kalder hende sin dejlige og elskede slavinde. Sender hende disse kærtegn på skrift, for at berolige hende. For Han ved at det virker, for det virker. Som magi. Hver eneste nerve i hendes krop venter på Ham nu. Og glæder sig til Ham, i morgen. Og at være sammen med Ham i mere end en uge.

En sur/sød begyndelse.

hun satte det sidste strøg af mascaraen på sine øjenvipper, og lod den røde læbestift dække læberne. Glattede i sin sorte nederdel, og kiggede flygtigt på de struttende brystvorter bag den hvide nystrøgede skjorte. Med lette bevægelser smuttede hun de høje hæle på og gjorde frakken, tørklædet, hanskerne og tasken klar ude i entreen.

Stille listede hun sig ind til Ham hvor Han lå udstrakt i sin seng. hun hørte at Han var vågen, fordi Han havde lige talt i telefonen. Langsomt, men ydmygt og med intens lykke satte hun sig på sengekanten hos Ham for at sige farvel. hun ville takke Ham for en vidunderlig weekend, hvor Han havde gjordt hende til sin slavinde. Dækket alle hendes behov, forkælet hende, og sørget for at hun fik al den sex hun nogen sinde havde drømt om. Massevis af orgasmer af alle slags, og dejlige intime oplevelser både udenfor og i sengen. Han havde givet hende smerte, lidt hist og pist, indtil hun ikke kunne mere, for derefter at indhylle hende ind med kærlighed, blødhed og stor omsorg. Han havde lyttet til hende, snakket med hende, givet hende ros, håb og løfte om et dejligt liv forude.

Det var ikke alene med stolthed, men også med anger og fortrydelse pga en lille fokussvigt ved sengetid aftenen før, at hun satte sig på sengen. Rørte let ved Ham. Strøg hårene på Hans arm, og lod sine fingerspidser røre let ved knoglerne på Hans skulder.

Han satte sig op. Uden at dække sig. hun rørte blidt ved Hans mave og Hans lår, imens hun kyssede Hans skuldre. Han stod op. hun stod op og stillede sig foran Ham. hun kyssede Hans bryst og Han skubbede hendes hoved ned. hun stillede sig tavs på knæ foran Ham, uden at Han sagde et ord. Tog blidt Hans pik, der var vokset, op i sin mund. hun lod tungen blidt gejle ved dens hoved, og gjorde det stive glatte hoved vådt og glinsende med sin våde mund. Med begge hænder lod hun fingerspidsene let kærtegne Hans pung og området omkring den nu stive pik. Han tog pikken ud af hendes mund og begyndte at køre den af med sin hånd og gav hende besked på at bruge sin tunge på Hans pung. hun lod sin pirrende tunge gejle let ved Hans pung imens hun holdt sine hænder bagpå Hans stive balder.

“ja sådan”. Han kørte sin pik af indtil Han tog om hendes hår og styrede den ind i hendes mund for at tømme den. Med små ryk fik Han dens safter, der smagte på en bestemt måde, kørt ind i hendes gane. hun så op på Ham ydmygt og tilfreds som i en trance og sagde “Tak min Herre”. Han rejste hende op. Glattede lidt i hendes nederdel og skubbede hende lidt af sted. hun tog sit overtøj på og forlod Residenzen, glad og lykkelig, med en special smag i munden og meget forventningsfuld over sit nye liv som slavinde for Ham.

Hara er nu en slavinde.

Nu er Hara ikke længere en ydmyg slavetøs, men en lykkelig ejet slavinde af Herre Zhack. 😉 Dette bliver sikkert fejret med pomp og pragt i efterårsferien, hvor hun han planlagt en rejse for dem.

Betydningen vil fremover påvirke hendes skriv her på bloggen. Skriveriet vil ændre karakter, mere i retning af fantasier og filosofiske overvejelser. Begge dele har hun altid betegnet som sin brønd, fantasibrønd og filosofisk brønd som har holdt hende beskæftiget i mange år.

Desuden vil hendes ændrede status indebære at Herren vil læse over hendes skriv inden hun udgiver.

Herren og Hara har altid skelnet mellem det at være en slavetøs og en slavinde. Og for Hara har vejen nogen gange være uendelig, men den er det ikke længere.

I deres verden er en slavinde altid lydig, underdanig og ydmyg imod den kække, oprørske og nogle gange ulydige karakter hos slavetøsen. Så hun er ikke en tøs mere, men en slavinde. Det passer også bedre hendes temperament og hendes alder.

Forudsætningen har været at Hara har måttet analysere og gennemgå sin tillid og respekt for sin Herre, for at se i øjnene sin egen begrænsninger som altid skal være under opsyn. Det vil også komme til at betyde en balance i kontrollen, hvor der må skærpet kontrol på visse punkter men afgivelse af kontrol på andre punkter.

Dette vil også på sigt medføre en ændret tilstand for Hara i de perioder hvor hun ikke er sammen med sin Herre. For hun er så heldig stillet, at hun kan altid bede om en dialog hvis tvivlen opstår, men frustration og mistillid hører ikke længere til i deres forhold.

Hara glæder sig til at leve og ånde som en naturlig submissiv slavinde for sin Herre. Bruge de midler hun har for at vise Ham at hun er det værd. Behage Ham og tilfredsstille.

Beklagelse.

slavetøsen havde skrevet et indlæg i nat, fordi hun vågnede. Så fjernede hun det igen i morges. Det handlede faktisk om at blive en slavinde. Men hun syntes det var så personligt, og slet ikke godt, så hun vil skrive et indlæg om emnet senere.

For det er altid bedre at skrive når tingene er på afstand, end midt i dem. hun er fuldstændig anonym for sine læsere og tilhører ikke noget bdsm miljø, men det er ikke dermed sagt at hun har respekt for sig selv og sin Herre, og vil ikke skrive sådan at det kan udsætte Ham for dom eller hende selv.

Desuden har der været så mange opløste forhold her på det sidste og bliver ved med, som gør hende meget urolig. hun føler at Dem hun læser fast på sin blog, og dem som læser hende, er blevet en fast bestanddel i sit liv. Selvom det er mennesker derude som hun slet ikke har set, eller kender det rigigte identitet på. Nogle få viser sig fuldt frem.

Der sker positive ting i slavetøsens liv, selvom hun er udsat for en stressfaktor, som erkendes som belastende af alle. At være arbejdsløs. Men hun er en fighter. Og det er bare spørgsmål om tid.

Derfor er det vigtigt for hende at ikke blande tingene sammen. Ikke lade sin status gå ud over forholdet til sin Herre. Omvendt kan hun ikke sige, for hendes Herre har betødet alt for hende. Og hun vil at det bliver ved på den måde.

Men det er nogle gange svært at finde en balance i forholdet mellem mennesker, især i en individualistisk verden. En verden hvor alt drejer sig om en selv og ens egne behov. Og en kaste ud verden. Forbrugsverden.

Selvfølgelig er det et kæmpe fald for slavetøsen efter at have haft høj løn at falde til næsten ingenting, men alligevel have de samme udgifter. Bolig, bil etc. men som den optimist hun er, så vil hun lade denne tilstand arbejde postitivt for hende og hendes liv. Og hun ville gerne bare overlade alt det der til sin Herre, men det kan hun ikke. Han har nok at se til. Desuden er deres forhold ikke nået derhen.

hun vil skrive et indlæg om at blive en slavinde senere. Men hun er nødt til at skrive det på den måde, hvor hun selv er tilfreds. Og kan stå inde for det. Indtil videre er hun ikke helt afklaret hvem hendes læsere er, og hvorfor hun skriver.

Så på gensyn.